Chil. En tvehalet fugl af en slags. Det var mit spejdernavn. Eller Badunskvat, alt efter hvordan det nu lige gik. Jeg havde mange gode år som blå spejder og mange gode minder. Særligt da jeg havde smidt mine våde underbukser ud i busken, men min spejderleder fandt dem – og min mor havde været så venlig at sy navn i. Dét husker jeg. Indtil videre har spejdeliver for Röskva været knapt så traumatiserende. Og der er flere og flere tøser i klassen som hopper med ombord. Og det er da et børnemiljø med fede oplevelser og gode værdier. Nu er hun så Ulv – stolt og stor. Men hun vil heldigvis stadig kløes på ryggen når hun skal sove…
