Far var i sit gavmilde hjørne, da han for snart et par måneder siden sagde ja til at tage til Riga, med Jeppe som guide og mig som fotograf. Superlækkert. Med fly og hotel und alles. Så der har vi lige været. Riga. Verdens patina-hovedstad. Byen er opdelt i to dele, skåret over af en bred flod i centrum. Vi boede, ifølge de fleste turistkort, ikke i Riga. Ihvertfald ikke den del som de mente var den rigtige. Men det passer nu ikke, for vi boede perfekt…
På et charmerende, lille biker-hotel, som på det varmeste kan anbefales, hvis man tager til Riga. Kvarteret som hotellet ligger i, er også spændende at gå på opdagelse i. Husene er ved at falde sammen om kap og mellem de afskallede træhuse og frostsprængte betonvægge, ligger der i ny og næ en café eller en burgerjoint, som serverer lækker mad i en aura af hipster-østberlin stemning. Med rå murstensvægge, klassiske træmøbler og oldschool musik. Soundtracket fra de lettiske lokalradioer, som breder sig gennem både taxiture og tøjbutikker, er glemte perler fra 80’erne og 90’erne, med en forkærlighed for tråd – så om du skal i bageren eller have en kop kaffe, så er det Bon Jovi, Metallica, Madonna, Prince og Scorpions som følger dig. En anden fin ting er priserne: en lækker middag med forret og hovedret + drikkelse for to: 29 euro. Stor øl? 2 euro…
Dagene gik med gåture i solskinnet, besøg på lokale markeder, en biltur ud på landet for at gå på opdagelse i gamle, russiske bunkeranlæg, en stribe øl på in-crowd-undegrunds-barer (her og her), som kun Jeppe og de lokale kendte, masser af god mad og hyggesnak. Og så et tilsyneladende umætteligt behov for at være på mobilen imens, noget der kommer når man er 40+ 😉
Riga kan varmt anbefales. Det er billigt at komme derover (særligt når far betaler), billigt at være der og en, på sin måde, smuk by at gå på opdagelse i. Og hvis man som mig er en sucker for æstetisk forfald, så fås det næsten ikke bedre… Så tak for turen, far og Jeppe, den er jeg med på en anden gang 🙂
- 4 kommentarer til Doing Riga
Ja det var en supertur knægte. Tak for at komme på emtekaer.dk. Kh Don Patri
Super fede billeder Kim, håber i havde lææææxxx tur!
Det er velbeslået økonominisse Lars har – og det er dejligt at han deler dens formåen med andre. Dejligt at se billederne fra en god familietur. Synd for de små de ikke kunne komme med. Kærlig hilsen Nik
Ja, det er lækkert han deler goderne med familien, det sætter vi stor pris på – og det går også direkte ind på karmakontoen 🙂