Tak, Radiohead.

“Jeg kan godt lide medarbejderne på vores pladeselskab, men den tid er kommet, hvor man er nødt til at spørge, om vi nu også behøver hinanden. Og jo, det vil sikkert give os en eller anden pervers glæde at sige Fuck af til den her forældede forretningsmodel. Det er, hvad der sker, når du sælger cd’er til 20 dollar med kun én anstændig skæring, og du sagsøger dine kunder for fildeling. Det er, hvad der sker, når du tror din business er blevet din rettighed. Det er, hvad der sker, når musikken bliver gjort til en andenklassesborger, der kun er interesseret i, hvad der står på bundlinjen,” – Tom Yorke, Forsanger i Radiohead…

I går satte bandet Radiohead deres nyeste plade til “salg” på nettet. Gennem deres egen hjemmeside, www.inrainbows.com,  – og du bestemmer selv prisen – og ja, hvis du er nærig kan den koste 0.- Alle pengene går direkte til bandet og filerne du køber er i mp3 formatet, som du kan kopiere og brænde ligeså tosset du vil.

Siden år 2000, hvor napster florerede, har den musikalske del af familien været på nakken af mig, fordi jeg mente at downloading af musik og film var kommet for at blive –  og at deres modsvar som var at hyle, true med retsager og opfinde lukkede DRM-Beskyttede filformater ikke just pegede konstruktivt frem i tiden. Min personlige overbevisning er at CD´en som medie døde i går. Når et band som Radiohead i dén grad giver den kulturpolitiske fuckfinger til pladebranchen, og sikkert tjener endnu flere penge ved at gøre det, så er mit inderlige håb at langt flere vil følge trop. Og ved at flytte fokus fra den forhadte bundlinie – og at man nu ikke længere kan regne med at tjene alt ind på CD salg, så vil det vel forhåbentligvis nødde kunstnerne til at lave nogen vildere live koncerter, som folk så vil betale lidt mere for. Det kan godt være ar denne model ikke er superfed for alle de små myspace-bands, for hvem skal nu betale for flyers og plakater når pladeselskaberne er afgået ved døden?  Der er mange kreative svar på det og jeg glæder mig til at fælge med i den kamp og fans, kunst og penge som netop har fået sit store startfløjt. Et nyt startup, Mixaloo, kunne være et interessant bud.

Well, jeg har downloadet – og med lærerløn, tre børn og et hjerte der ligger nærmere Pirater end Kapisvin, hvor mange engelske pund tror I så Kim har betalt for Radioheads “In Rainbows”? Afstemning til venstre som altid…

Blogged with Flock

- 1 kommentar til Tak, Radiohead.

One Reply to “Tak, Radiohead.”

  1. Angående den forrige afstemning om hvor meget jeg valgte at betale for “In Rainbows”, så var jeg lidt cheap og smed 3 pund (cd. 36 DKK) efter pladen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading