7 år, så ved man et eller andet…

7 år. Ca. 1/4 del af mit liv. Årene er hastet forbi og det må være fordi vi har haft det sjovt. Men jeg håber da vi bremser lidt op, ellers så sidder jeg med 9 børn om 14 år, i mit 6. land og mit 12. hus. Det har været 7 fantastiske år sammen med en kvinde som jeg elsker og som jeg synes er fantastisk. Hun er klog, sjov, ærlig, sexet, inspirerende og så er hun et så varmt og godt menneske, at folk omkring hende altid åbner sig og spørger til råds eller deler deres drømme om livet. Og sidst, men ikke mindst, så har hun jo evnen til at holde af mig – og min familie. Hvilket jeg jo personligt synes er ret godt klaret. Hun har næsten altid har sagt ja til alle eventyr og muligheder og det er de ting jeg nu sætter pris på og som jeg glæder mig til at dele resten af livet med. Efter at have prøvet 4 flytninger, et hussalg, 2 lande og et bofællesskab, så ved vi begge at vi har både mod og styrke til at prøve kræfter livet, på måder som stikker lidt uden for det normale. Som forælder med hende har jeg som far fået al den plads jeg kunne ønske mig og vores syn på børneopdragelse, værdier i et børneliv og samvær med ungerne er nogen vi deler. I aften skal jeg sidde ned og se hende jeg elsker dybt i øjnene og sige tak for tiden indtil nu og skåle på tiderne som kommer. Og der er stor vægt bag begge ord. Jeg elsker dig Erla. Og hvis du nu havde glemt det, så er der her et par klip fra gamle breve. Og hvor var jeg dog ungdommelig dengang 😉

Kære Erla.
Tak for 6 fantastiske måneder sammen med dig. Du har givet mig utrolig meget, både følelsesmæssigt, intellektuelt og ikke at forglemme fysisk 🙂 Det lød vist lidt som en doktor-afhandling, sorry. Du har givet mig tusinder af magiske øjeblikke, selv når du ikke har været hos mig – bare at have dig at kunne tænke på har været en uvurderlig gave. Jeg ved ikke om det var med vilje at vi skulle mødes på Zahles seminarium, men jeg synes vi har meget tilfælles og så alligevel ikke. Det er som en fantastisk puslespil med myriader af brikker hvor nogle er velkendte, andre helt nye og så igen nogen der ikke helt passer nogen steder, men som alligevel har sin plads et eller andet sted…

– Giv manden en nobelpris, han skriver jo som James Joyce. 😉

Godmorgen kære skat, jeg håber vi har haft en dejlig nat sammen. Men det har vi nu nok, for selv om du skubber mig ind i jernrør og ned på gulvet, så gør du det alligevel på en sød måde 🙂 Nu er du blevet 24, – den første fødselsdag vi har sammen som kærester. Vores 8’ende mærkedag, hvis vi tæller uge-dage med. Jeg ville ønske vi havde en hel dag hvor vi kunne nusse om hinanden, og jeg kunne gå og sige tillykke ti…l

- Ingen kommentarer til 7 år, så ved man et eller andet…

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading