Tålmodighed…aaarggh!

Det har selvfølgelig vist sig at mit nye projekt med panorama-planeter ikke er så ligetil som jeg gerne ville have. Det viser sig at hvis ikke man angiver grader og hældningsgrad for samtlige billeder (ca. 50 skt.) i et 360 x 180 graders panorama, så kan computeren ikke rigtig hjælpe en med at sætte det sammen. Hvilket så gør at jeg skal til at tømre et eller andet fikumdik sammen til mit stativ, så jeg ved i hvilken retning kameraet peger. Det passer ikke så godt sammen med min sædvanlige tålmodighed, da nye teknikker helst skal læres hurtigt og give nogenlunde tilfredsstillende resultater i første forsøg. På den anden side har det her projekt jo også lidt med computerarbejde at gøre – og der er INGEN andre områder hvor jeg er mere stædig, end der hvor jeg skal få en computer til at gøre det som jeg vil. Ingen. Så det skal nok lykkedes – og jeg er også dumstædigt fokuseret på dette projekt, da jeg er træt af alle mine uudførte småidéer og nu har bestemt mig for at følge det her til dørs. Igår prøvede jeg lidt af teknikken, dog kun med 5 billeder i 5mp opløsning og ingen hældning op eller ned. Det tog alligevel næsten 40 minutter at lave færdig. Men det resulterede da i mit første hjemmelavede panorama – her udsigten fra min svigermors hus i Akranes.

test

- Ingen kommentarer til Tålmodighed…aaarggh!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *