Rotter på loftet

I morges blev jeg vækket af en rotte der kravlede rundt ude i skunken. Den må have vejet mindst fem kilo. Jeg var helt sikker. Det var en bestemt rotte. Med et formål. For den brugte også sine forben, galopperede på alle fire. Det gør man ikke hvis ikke man har et mål i livet. Jeg kan huske at jeg tænkte at det var noget møg, og at jeg synes den var dum og at jeg undrede mig over hvad den gjorde, når den nåede til loftet. Nu blev jeg nødt til at fange katten og lukke den inde i skunken til rotten var fanget og dræbt. Men måske ville rotten vinde, eller katten ville fare vild – og så skulle jeg derind. I mørket. Mens børnene ville stå og vinke farvel, til deres far som kravlede ind efter døde katte og rotter med et formål. Jeg vendte mig om på siden, og fandt ud af jeg slet ikke sov i Ólivers værelse. Til gengæld åbnede Röskva døren, og spurgte om jeg havde hørt fra Shane – og i baggrunden trampede drengene videre ovenpå, åbenbart fast besluttede på at vække deres far med lyden af viljefaste tumblr_m2lcqr7QJf1qihztbo1_500skadedyr…

- Ingen kommentarer til Rotter på loftet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading