It´s my house!

Forestil jer det her:
Det er søndag. Solen flimrer ned mellem birketræets grene, og Perle morer sig i græsset med at jagte en sommerfugl. Ved bordet sidder far med sine tre børn, og snakker om ugen der er gået, imens de sammen renser hyben og glæder sig til at se om den bliver ligeså god som den brombærmarmelade de lige har kogt. I hængekøjen ligger mor og læser en bog i den lune sensommervind, og vinypladen snurrer lystigt på anlægget…

Nej vel?

Ha, ha. In your dreams… Næh, forestil jer istedet brændenældeopsvulmede farfingre, der møjsommeligt prøver at rense de satans hyben, mens ungerne spiller lystigt på skærm, katten fylder kattebakken og mor drukner i den skaov af marmeladeremedier som pludselig har overtaget køkkenet. Det bliver bare aldrig helt som man havde forestillet sig. Men vi har faktisk fået lavet marmelade, både brombær og hyben. Og vi skal faktisk snart til at moste æblerne. Så helt galt står det ikke til.

I næste weekend og en uge frem står den på en fin blanding af børnefødselsdage, , høje forventninger, besøg fra Island, tur til Berlin, sammensætning af IKEA møbler, aftenmøder og meget mere… Men hvis bare vi tager det ovenfra og ned og en dag ad gangen, husker at grine og kramme, så går det nok det hele 🙂

- Ingen kommentarer til It´s my house!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading