Mine finge fór vild da jeg var lille

Mine fingre fór vild da jeg var lille. Fordi jeg skulle bygge en by. Af lego. De klarede det fint da byggede politistationen og brandstationen og hospitalet. Og det gik også fint med husene og bilerne. Men ekspedienten i BR blev gal og skuffet på mig, da jeg spurgte om de havde Lego City sættet med bænke og kanyler. Jeg var deres bedste kunde. Min by fyldte det meste af vores kælder derhjemme. Det var umuligt for mig at blive depressiv, selvom jeg legede min barndom væk i en kælder. Der var altid noget for mig at lave. Mine forældre kunne knalde og skændes alt det de ville, jeg byggede lego. Jeg kiggede stille op på ekspedienten. Jeg modererede mine ønsker. Spurgte spagt om hun så ikke havde et sæt med værtshuse og pølsevogne. Nej. Hvad med arbejdsformidling og bistandskontorer? Nej. Hvad med mørke og fugtige steder såsom bordeller og metro? Nej. Har du sættet med turister og drukkenbolte? Nej. Hundelorte og kirkegårde? Nej. Biografer og husbåde? Nej. Jamen. Nå… Så jeg gik slukøret hjem. Og tænkte at jeg selv måtte til at opfinde det der manglede. Og da var det at mine fingre fór vild. Ud af min søsters barbiedukke og min playmobilborg fik jeg bygget et dystopisk og gotisk bordel. Kagesprøjterne fra min mors bageskuffe blev strøet ud som kanyler. Min fars gamle stempel og fuglehuset ude fra haven blev til en arbejdsformidling. Jeg samlede kattens lorte op og lagde dem rundt omkring på vejene. Samlede små sprutflasker fra hækkene i villakvarteret og lagde dem ved legobænkene. Og stille og roligt blev det til en rigtig by. Jeg var så stolt af den. Især fordi de små legofigurer var begyndt at gå rigtigt. Jeg troede ikke på det, da jeg så det første gang. Men den var god nok. Jeg løb op til mine forældre for at fortælle dem om min by, der endelig var blevet færdig. Men de stod helt stille. Frosset. De skændtes ikke engang. Efter et par dage gav jeg op. Jeg gik ned til min by. Jeg så de manglede mad dernede. Jeg tog fars grensaks og klippede mig selv i stykker. Stykke for stykke forsvandt jeg ned i byen. Byen opslugte mig totalt. Og sammen med den, lever jeg og mine fingre videre.

- Ingen kommentarer til Mine finge fór vild da jeg var lille

Röskva. For faen, skat. 5 år! Hvor tiden dog flyver…

Mit datter, og min mindste, er nu fem år. Hun er sød. Sød når hun suger kinderne ind for at se vigtig ud. Sød når hun finder på nye kærlighedssange. Streng når hun tæver sin storebrødre. Kær når hun savner sin Cathy. Fantastisk når hun giver en plys-krammer. Dagen var fyldt med gode mennesker. Både Ingibjörg og Ingvar var her fra Island, og Lars, Frank, Louise, Albert, Ane, Andreas, Vigga, Storm, Alma, Lone, Peter, Emma, Anton, Karoline, Signe, Bertram og Asger. Der var hvad der skulle være af stort og småt, og selv om en prinsesse aldrig kan få nok gaver, så var hun ovenud lykkelig. Og hendes forældre? De var også glade, taknemmelige – og trætte…

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

- 1 kommentar til Röskva. For faen, skat. 5 år! Hvor tiden dog flyver…

Far har fået nyt skærebræt

1200 kroner kostede det nye skærebræt. I farver. Med 10 timers batteritid, quadcore, IPS skærm, og Android Jelly Bean. Er den så lige så god som iPad? Nej. Den er bedre. Er den lige så stor som iPad? Nej, den er mindre. Har den nogen fejl? Ja – hvorfor h…… er der ikke et kamera på bagsiden af den? Men ellers er min nye Google Nexus 7 en fix lille sag. Jeg bruger den til seks ting:

1. Tjekke mail – og lynsvare på mails
2. Kalender
3. To Do huske note dims (som synkroniserer med Google Tasks)
4. Toiletunderholdning og godnatsurfing / læsning
5. Tidsfordriv til ungerne
6. Fjernbetjening til server og musikanlæg

…og sådan en plade kan vist ikke bruges til andet. Og netop derfor er jeg superglad for at jeg kun har betalt 1200 for den – og IKKE 3800.- i “Apple Skat”. For det er da et stykke undværligt konsumelektronik, som jeg sagtens kunne være foruden. Den kan jo basalt set ikke mere end min tre år gamle HTC smartphone – den er bare lidt hurtigere, og en del større. Men med mine hinkesten, så er det også et fint plus…

 

- Ingen kommentarer til Far har fået nyt skærebræt

Sidste torsdag i August. Hun var 80, tiden var kort og begejstringen svulstig.

Det er en hat jeg indimellem får lyst til at snige på hylden. Uagtet at jeg ikke kan skjule de årlige proforma autogenvalg af mig selv som formand. Nu må vi se. Mads mangler jo noget at lave. Well. Som sagt. Poetry Slam og begyndende metaltræthed er jo noget jeg har talt om før. Men så får jeg sådan en aften som forleden. Hvor der er fyldt med publikum på Teater Momentum i Odense. Hvor bartenderen er cool. Hvor der er fem debutanter og tre garvede. Hvor Inga Mollerup på 80 år tog os med storm. Hvor søskendeparret stiller op og dyster mod hinanden på ord. Hvor det hele bare er enormt hyggeligt, gode mennesker, lækre ord og mig der bare kan nøjes med at spasse ud som vært og have en lækker aften. Når sådan en aften kigger forbi, så ved jeg jo godt at jeg ikke kan undvære det. Andre mænd går med deres kammerater til fodboldkampe. Spiller i bands. Dyrker holdsport. Jeg dyrker Poetry Slam. Det er mit fritidsfix – og det er jo også de samme folk der udgør mit smalle, men gode sociale netværk i byen. Så jo, jeg bliver ved – men også i en grad så både jeg selv, min kvinde og mine unger kan følge med. Der er jo ingen grund til ikke at lære noget af livet 😉

Inga Mollerup på 80 – hun var lige så mine tænder hvinede og mit hoved krøllede.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Aftenens vinder i skysovs – læreruddannet, naturligvis 😉

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

The Lasse and The wife

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

The Mads and The Smile

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

- Ingen kommentarer til Sidste torsdag i August. Hun var 80, tiden var kort og begejstringen svulstig.