Mit datter, og min mindste, er nu fem år. Hun er sød. Sød når hun suger kinderne ind for at se vigtig ud. Sød når hun finder på nye kærlighedssange. Streng når hun tæver sin storebrødre. Kær når hun savner sin Cathy. Fantastisk når hun giver en plys-krammer. Dagen var fyldt med gode mennesker. Både Ingibjörg og Ingvar var her fra Island, og Lars, Frank, Louise, Albert, Ane, Andreas, Vigga, Storm, Alma, Lone, Peter, Emma, Anton, Karoline, Signe, Bertram og Asger. Der var hvad der skulle være af stort og småt, og selv om en prinsesse aldrig kan få nok gaver, så var hun ovenud lykkelig. Og hendes forældre? De var også glade, taknemmelige – og trætte…
mikið hefur þetta verið huggulegt og skemmtilegt afmæli
og aldeilis flott marensterta