…da mit livs udkårne valgte at blive 32 et år ældre. Röskva mente selvfølgelig at en far der var fuldstændig bombet tilbage til stenalderen af træthed ovenpå en uges jobstart, ville have godt af at få et lille morgenkick om lørdagen og synes derfor at 05:30 var et passende tidspunkt at vågne på. Så stod jeg der med plirrende blå øjne, en krop der nægtede at fungere og en datter der gerne ville passes altimens mine arme foretog sig de indledende øvelser til at bage morgenboller og fødselsdagslagkage. Men det lykkedes da. Og kl. 06:30 kom Máni så – pg en time senere trissede Olli så ud af døren. Derefter fik vå så plantet lysene i kagen og vækkede fruen med lagkage, sang og gaver. Det var ret hyggeligt. Og på trods af at Erla havde fødselsdag, så forbarmede hun sig over mig og gav mig lige 1½ time på øjet mens hun tog afkommet på legeplads, så jeg kunne nå at blive et menneske igen inden gæsterne kom. Fra kl. 14:30 kom så Inga, Nicklas, Nói, Ane, Andreas og Alma – og resten er historie. Af højdepunkter kan nævnes at rotterne i de Svendborgensiske klakker nu er Danmarks mest velduftende, da Máni og Alma i frydefuldt fællesskab fik tømt 4 shampooflasker mens de var i bad. Og at de alle tre var så begejstrede for min idé om at skræmme hveps væk med bålrøg, at de hældte så meget brænde på bålet, mens de voksne sad og hyggesnakkede, så flamerne kom op i 1½ meters højde. Hvorefter Kim gik i panik med vandslangen og i stedet forvandlede bålfest til en have i røs og damp. Det var superfedt at se “gamle Máni” i aktion igen – de venner der er har omkring er nemlig ret interesserede i ting som Yo-Gi-Oh kort, playstation og billard, mens Máni inderst inde stadig er et stort legebarn der helst løber, hopper og klatrer rundt. Og lige på det punkt er Alma et hit at være sammen med. Slev om man så åbenbart skal være lidt vågen…
Erla er meget glad for sit nye job, hvilket jo også i meget høj grad gør manden lettet. Og ungerne trives stille og roligt bedre og bedre i deres institutioner. Selv er jeg stadig ikke helt kommet ind i rytmen, men mine kolleger er søde og klasserne virker også gode. Så efteråret tegner lyst. Huset er rimeligt godt kommet på plads – vi mangler bare lige lister i trapperummet, lamper overalt og så at få smidt Kim ud i stalden, så han kan male og Erla kan få sit harmoniske tempel af et kvindekontor sat op…
Hyg jer derude til vi ses – hilsen fynboerne…
Sådan ser en kage ud, hvis man laver den kl. 06:00 om morgenen i et chok af træthed…

















