Det er jo lidt sjovt som de kære YouTube videoer åbenbart bliver set af flere end man lige tror – og de sammenhænge som de ender med at indgå i. Sidst skabte det fest, flybillet og Linux. Denne gang handler det om at en af vidoerne skal vises på American Film Institute i forbindelse med videoblog-festivallen Pixelodeon…
Hejsa Kim,
Du kender ikke dig, men jeg har fulgt med på din blog i et stykke tid. Jeg hedder Andreas og blogger på solitude.dk. Det forholder sig sådan at jeg er blevet bedt om at sammensætte en screening af videoblogs til videoblog-festivallen Pixelodeon (www.pixelodeonfest.com) på American Film Institute, og jeg vil meget gerne inkludere en af dine videoer i programmet. Det drejer sig om Skitkalt i oktober (http://www.youtube.com/watch?v=gjxZUL_jFTc).
I den forbindelse vil jeg høre om du har en version af videoen liggende i en højere opløsning, eks. 640×480 eller DV. Arrangørerne vil meget gerne have en høj kvalitet fordi videoerne vil blive fremvist på storskærm. Hvis du ikke har en alternativ version liggende er det okay og de vil bruge web-versionen.
Så skal jeg huske at sige at hvis du bestemmer dig for at købe en flybillet til L.A. kan du komme gratis ind. Jeg ved ikke hvor godt et tilbud det er!
Jeg har klippet noget pressemedelelsesagtigt ind nedenfor med yderligere information, men du er naturligvis velkommen til at spørge hvis du har spørgsmål. Enten kan jeg svare eller så ved jeg hvem som kan. Jeg er ikke arrangører, jeg udvælger bare videoer til en enkelt af festivallens 16 screenings.
Venlig hilsen,
Andreas
Griner – vi ses snart, Kim.
- 6 kommentarer til Troels og Louise. På storskærm i L.A.
Hæ gaman að heyra það
Ja ja.
Man kan vel blive populær på flere måder! 🙂
Sjovt hvad der kan komme tilbage når man sender ting ud i verden, hvad? Hvad så, skal du ud og købe en flybillet til LA?
Ellers kan jeg godt lide Andreas afslappede måde at være eksistentielt dyb på, når han i første sætning bare sådan erklærer at “Du kender ikke dig”. Lige præcis, Andreas. Vi ved ikke hvad der lurer af djævelskab under overfladen, hvilket bevises af et par historiske branderter gennem tiden…
Om jeg er en satan der er skabsnormal, eller om der blot indeni er et udyr der skraber sine hvasse kløer mod normalitetens tynde fernis, skal jeg fortsat lade stå hen i det uvisse. Men nu er jeg jo også så utrolig heldig at have et hav af bekendstskaber og nær familie der er genetisk beslægtede mht. ikke bare fascinationen men ligefrem den påkrævede deltagelse i sporadisk sprængning af normer og normalitet. Hvilket jo er dybt nødvendigt. Lad mig endelig snart igen jagte spraymalede grill-kyllinger ned af strøget. Spille høne rugby i parken. Cykle min bycykel i havnen med bar røv. Få en opfriskende kæberasler af min storebror. Osv.
Og af en eller anden grund, kom Andreas´ citat til at lede mig hen på en af dem i familien der virkelig må kende sit sande jeg, skulle man se på titlerne af udgivne kunstværker gennem tiderne:
“Jeg Er Jo Lige Her” (1988)
“Min Sang” (Pladekompagniet , 1989)
“Tal til mig” (Pladecompagniet, 1993)
“Jeg og du” (Grappa, 2000)
“Over Mig Under Mig” (2002)
“Her hos mig” (Universal Music A/S, 2005)
…hvilket har ledt mig frem til en frisk lille afstemning om titlen på den næste plade 😉 Tag den med et glimt i pladerillen.
glæder mig på tide med en “Nok om mig”…
Ha! Det var fanme sjovt 😉 Hvorfor tænkte jeg ikke på den…