Søndag II

Og det var ikke kun fordi at hun lod mig sove længe og stå op til kaffe kl 9:30 og derfor lege med ungerne med morgenhår og se Ólivers forventede fjollede grin når han så den nye kontakt far have sat på ledningen til lyskæden i værelset, det var mindst lige så meget det at sandet på stranden var frossent da han stod der i badeshorts igen for gud ved hvilken gang og kiggede mod vandet der med garanti havde haft varmere tider og så mod Pablo der med sin brune krop helt hundrede procent bestemt lignede en der var faret vild og alt den der sjove kejtethed i foyeren når man som den eneste kom gående ind i billetkontoret i svømmehallen med shorts og sand på fødderne og sagde man bare skulle have en billet og Máni svømmede rundt og legede med skildpadden, altid skildpadden som det første, ikke fordi den var den sjoveste, men ligeså meget fordi at skildpaddebassinet også var det første varme vand man mødte når man kom ud i den islandske kulde og så i baghovedet vide at derhjemme ventede gode timer med frokost og så en gåtur i spriklart solskin med sin elskede i hånden og de to små trillende foran, på vej mod ande fodring, kunstudstilling på det finere rådhus, en kunstudstilling som godt nok havde en kæmpe omgang besøgende men som alt i alt var en fremvisning af hvad folk lavede på AOF kurser eller om vinteren da det var en forsætlig omgang manipuleren med gængse materialer der blot var blevet derformeret om til glasskåle i pastelfarver, knivskafter og læderhylstre og små punk-skårne trædukker som pegede frem mod den næste destination på det überlækre bibliotek i centrum af skønheden Reykjavik som af sin gavmildhed også smed både en hyggelig stund på Café efter os og stegt lammelår og ovnkartofler hjemme i hyggen hos svigerfar, det var også derfor.

- 2 kommentarer til Søndag II

2 Replies to “Søndag II”

  1. Retning fin, dejligt brev. Også her. Dejlig føsda hos Jeppe, med Vanløse, Simon og venner.

    Jeg blev inviteret til Juleaften i Vanløse, og det glæder jeg mig til !!!

    Lars

  2. Kinge, Hanne og Mikkel var også forbi. Troels havde valgt at læse, men så skal han fandme heller ikke tro, at vi accepterer det, hvis han dumper på en forkert bedømmelse af virkningskvantet og et par orbitaler.

    Lou sang på Smededal, så hun er lovligt undskyldt i kunstens glædesverden….

    PatriPatri

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading