Wakamba
Det det handler om er at finde den skide nøgle
Det det handler om er vafler
Det det handler om er at jagte får
Det det handler om er at slå tre og fem og syv og fjorten i smut
Det det handler om er solskin og våde håndklæder
Det det handler om er brætspil
Det det handler om er at gå op til købmanden og bare kigge og måske købe lidt
Det det handler om er at diskutere øjne
Det det handler om er at tage hjemmebagte boller med til alle
Det det handler om er en far der spiller guitar
Det det handler om er leg med Aya
Det det handler om er planer og drømme
Det det handler om er gyserhistorier på loftet
Det det handler om er arbejdsløse akademikere
Det det handler om er store fester i januar
Det det handler om er ordblindhed og byture
Det det handler om er havbadning igen og igen
Det det handler om er en ny lejlighed på Christianshavn
Det det handler om er planer i efterårsferien
Det det handler om er en nygammel Nokia
Det det handler om er huler
Det det handler om er ild i kaminen
Det det handler om er at møde giraffen
Det det handler om er lommelygter i natten
Det det handler om er snoretræk og kurve
Det det handler om er julen og hvor dælen vi holder den
Det det handler om er flyafgange og pladser i biler
Det det handler om er at spise ude
Det det handler om er madhold og bacon og rodfrugter
Det det handler om er gåture
Det det handler om er hjemmesider og DNS
Det det handler om er øl og vin og samtaler
Det det handler om er den nye bog om livet med sølvhjelm
Det det handler om er lykke og samvær
Det det handler om er familie på godt og bedre
Det det handler om er wakamba en sensomemerweekend i september
Nokken Style
Det har ikke betydning
Når hovederne
Falder af
Og at manden
To meter høj
mener hjemmebragt
Og så endda til brylluo
Og det er nok
Nokken
Nok får
Mens bandet spillede
Og hækkene stod viltre
Som afgivne løfter
I havnevandets sølvfisk
Vi minglede med gamle minder
Og enerverende bluesmusik
Og vi håber for fanden
og for lykken
for Mads
og Cille
og det umage par
og det er tak for fest
vi siger…
“Som I kan læse på slide 47, så fordrer en idealistisk ontologi at man…
…spanker sin forhudsforsnævring med birkegrene om onsdagen og slår på sine pupiller med klidkiks og indsmuglede traktordæk.” Mig og Erla deler en lille leg. Det startede med at være “Min uge i helvede”, som går ud på, at når man nu dør og kommer i helvede, så er der et helt bestemt uge-program som man bare skal gøre 24/7 for evigt. Og så bliver der efterhånden føjet flere og flere ting til listen. Vi er snart oppe på et 14-dages program. Mit program har lige fået nyt indhold om torsdagen:
Mandag : Fjordkørsel
Tirsdag : Simultan parallelparkering og operakoncert
Onsdag : Parre sokker og lægge dem sammen
Torsdag : Undervisning med en mand som læser op fra powerpoints, som man har læst i forvejen, fordi det var lektie
Som man måske kan fornemme, er mit første møde med videreuddannelsessystemet ikke inspirerende. Vi håber på bedring og opklaring…
- Ingen kommentarer til “Som I kan læse på slide 47, så fordrer en idealistisk ontologi at man…Så har man været far til en pige i 7 år…
Så fyldt min skønne, overaktive, fantasifulde, syngende og kreative papklipperdansegymnastik datter 7 år. Hun er stadig vil, og mens jeg skriver dette ligger hun og er vågen med mor fordi hun glæder sig så meget til sin rigtige fødselsdag, at hun ikke kan sove 🙂 Vi havde hele kylleret hjemme, 15 unger, og Röskva havde ønsket sig en “Mysteriet” fødselsdag ligesom i Ramasjang. Så de to lærerforældre og brødrene gik igang med at planlægge gåder og spor. Vi var lidt nervøse for om 3 timer var lidt rigeligt tid at spendere med 15 unger, men det var næsten for kort tid. Mysteriet med laserstråler, ordgåder, dåsekast, magi-saftpresning og så videre to næsten 1½ time. Og så skulle vi jo også lige spise og synge og lege flaskehalsen peger på… Og Röskva skrev en seddel til os, her til aften, hvor der stod at hun havde været glad for dagen. For når noget står på en seddel, så betyder det noget, går jeg ud fra. Og nu er mor og far lidt trætte, og går derfor i gang med at pynte op til morgenbordet i morgen – sov godt derude 🙂
- 3 kommentarer til Så har man været far til en pige i 7 år…“Ja” x 2
Jeg har en kollega. Ansat samme år som jeg selv. En knøs på 30 somre. På en god dag er vi Batman og Robin. På en dårlig dag er vi et ægtepar. Og vi kører musikteater sammen, han har dansk og vi har det ret sjovt, og sørger nok generelt for at vi ikke bliver alt for gamle med det samme. Manden er nu blevet gift og smed et fortræffeligt bryllup og en fed fest. Med et funkband af gamle elever fra efterskolen, lækker mad, pool og sauna – og jo, det var weekenden efter vores egen havefest… Det var smukt, sjovt og yderst dansevenligt – Tak for indsatsen Marco, og må det gå jer godt…
- Ingen kommentarer til “Ja” x 2Razzia
Busrazzia. Føles som et overgreb. Men festivalen spurgte om ikke jeg havde lyst til være med, og jo da. Så på med pink og ind i tilfældige busser og læse poetry slam højt. Nogle folk klappede. Andre kiggede bonert i gulvet. Nogle tog demonstrativt deres hovedtelefoner i ørene. Fair nok. Men indimellem var det også helt sikkert at dem på vej hjem mod Hjallelse en tirsdag eftermiddag fik lidt at tale om – og så har vi da gjort noget. Senere stod den på Poetry Slam, som jeg vandt, foran 100 festivalglade publikummer og så en ret sublim udgave af Snedronningen, opført i byrummet i den odenseanske nat. God stil Odense, det er ikke helt ueffent – og man tager gerne mod flere invitationer…
- Ingen kommentarer til RazziaTak for deltagelsen!
Hvis man tager 22 søde, dejlige og inspirerende voksne og deres 20 unger – og blander det med en harmonikaspiller, noget folkedans, et indkøb i Tyskland, en tur til slagteren, en stor grill, et godt anlæg, lyskæder og et rimeligt vejrlig – så kan man næsten ikke undgå at have en god havefest. Så det havde vi – tak for dagen og natten allesammen, det var formidabelt…og tak for alle de fine gaver til konen – og tillykke med dagen smukke 🙂 Resten af billederne kan ses på Flickr!
- 3 kommentarer til Tak for deltagelsen!
















































































