Så blev det årets sidste dag. Vi sidder lidt i stilheden i køkkenet, mens appelsingeleén køler til den dessert vi har valgt at tage med. Vi kunne jo have valgt at have bagt en kage – men nej, det skulle være BaileysPanacotta med appelsingele, med Daimcrumble og mynte. Fordi det har vi aldrig prøvet før, så det kan hr. og fru bonghår sikkert godt. Og på den måde måske lidt sigende for året – et år, hvor vi har prøvet flere nye ting. En campertur til Baltikum. Vandreferie på Madeira. Máni der flyttede hjemmefra. Kærestefesten. Glænø. Hyggo. Mit skuespil fik premiere. Erla fik udgivet sin første bog. En kig ned over siderne her vidner om et liv i farver og bevægelse. Og allerede nu, er der ting linet op i 2026, som vi kan se frem mod. Erlas 50-års fejring, med en stor og smuk vandretur i Island med familien til sommer. Röskva der starter i 3g. Og så heldigvis ting der opstår undervej. Erla er ved at høre en podcast, hvor en af temaerne til det nye år er ‘hvad vil du stoppe med, hvad vil du fortsætte med og hvad vil du begynde på’? Bide negle, volley og lave musik, kunne være en del af svaret for mit vedkommende. Det kunne også være noget med at sige ‘fuck burde’. Huske vennerne gennem konkret initiativ. Ringe til sine søskende. Lade tilliden, glæden og kærligheden stå forrest på skibet. Huske eventyret og legen – som også bare kan være en hverdagsoverraskelse, som f.eks. en aftentur til en lysfestival på Langeland. Være kærester en gang om måneden. Turde prioritere tid til sig selv. Og så skal der måske heller ikke mere vand på den mølle; vi skal jo også lige kunne være her. I aften springer jeg ind i et endnu et år sammen med min Erla – og så en hel flok af gamle venskaber, der er begyndt at blomstre frem igen. Folkene vi boede med på Møn, og som Erla også kender fra de tidligste dages kæresterier i Hostrups Have. Det er ret hyggeligt – og så er det også blevet en lidt større fest end vi regnede med, hele 50 styk, inklusive børn, hunde og så videre. Så nu gør vi lige desserten færdig og nyder de sidste soltimer, hvor jeg endda har været så heldig at overtage Erlas nytårbademakkers plads, så vi triller ned til Svendborgsund, hopper i havet tømmer den sidste rest af Madeira vin, mens vi tænker tilbage, frem og nyder lige der hvor vi er. Godt nytår derude – vi ses i 2026!
…og børnene, spørger du? Jamen, de skal da også til nytår – de har holdt for sig selv i flere år, men nu er de blevet så store at de endda er begyndt at tænke på andet end bare sprut og krudt. De skal være sammen med gode flokke af venner, de er begyndt at nyde at forberede middag sammen, Röskva har bagt kransekage, Ólivers slæng kommer mde hver deres del af middagen og så vidt jeg husker, så starter en flok gode drenge hjemme ved Máni og dribler så videre i byen. Så vi tænker hele cirkusfamilien lander fint på benene i 2026 🙂
- 1 kommentar til Godt nytår!
