Gæt hvad Kim lige har bestilt 🙂 Efter at have læst om kameraer og linsesystemer i mere end fire uger, så er jeg ret sikker på at jeg har valgt det helt rigtige. Og da jeg nu har en linse til det i forvejen, så kunne jeg godt finde på lige at købe en 25mm f1.8 med på vejen. Det får stjerneanmeldelser både her og der, og jeg glæder mig som en vild abe til at få det.
Óliver 9 år
Så fyldte han ni år, den kære Óliver. Begivenheden blev fejret i to dage og én nat, med drengene fra klassen, minecraft-kage og naboer ovre til spisning begge dage. Gaverne genlød af mountainbikes, magickort, lego, trylletricks, spionbriller og meget mere. Det var hyggeligt og det var det.
- 2 kommentarer til Óliver 9 år…og min far lugter stadig
Så er det ved at være sidste workshop. Jeg var i dag tilbage i de gamle riller, og slog mine folder på Gudme skole, aka. Stokkebækskolen. Det var superhyggeligt. Gamle kolleger, personlige snakke, elever der kunne huske mig – og som også savnede mig som deres musik- og dansklærer. Dejligt. Óliver var lidt syg i går, så han fik en dag med far, og valgte at være med hele dagen. Han hørte hele vores workshop, og brugte også skrivetiden til at skrive sit første slam og har gjort mange af de rigtige ting. Genkendelighed, overraskelser og gentagelser. Meget fint – og til stor jubel, som det ses… Og da vi kom hjem, så spurgte han om jeg ikke ville installere det der Poetry Slam program på hans computer – og jeg fortalte ham at han allerede havde Word. I morgen vil han slamme for sin klasse, og han har allerede planer om at skrive tre slams mere 🙂 That´s my boy 🙂
“Jeg glæder mig til i morgen”
af Óliver Emtekær Linnet
jeg gleder mig til i mogren for jeg skal nemlig se en hipi . jeg vonede op og
nu sku jeg ænlig se en hipi så mig og min mor gik ud for at se på hipier men
hipin var ikke som jeg havede hørt den havede ikke nogen bonggotromer
eller solbriler i stedet havede den bazoka og motersav og sage skrid
kælinger og da det var vinter tød snemanen i kulen og da det var nyt år
stod soldaterne med bamser og dronengmagræte sage jolo og spiste
buger og pizza og mormor som plade at side i daglistun var i fitni-senter
og ude at køpe sko og far han lågter stedi som sydvanli af pis så nu er mit liv
blive omvent for evit og altid
…og det her er så min datter, som har øvet den kendte “Gangnamhåndstand”…
…næste uge kommer de
Det er klart. Dagen før Olympus frigiver deres OM-D E-M10, kommer Fujifilm med en lækker sag til deres X-Serie…
- Ingen kommentarer til …næste uge kommer deRotter på loftet
I morges blev jeg vækket af en rotte der kravlede rundt ude i skunken. Den må have vejet mindst fem kilo. Jeg var helt sikker. Det var en bestemt rotte. Med et formål. For den brugte også sine forben, galopperede på alle fire. Det gør man ikke hvis ikke man har et mål i livet. Jeg kan huske at jeg tænkte at det var noget møg, og at jeg synes den var dum og at jeg undrede mig over hvad den gjorde, når den nåede til loftet. Nu blev jeg nødt til at fange katten og lukke den inde i skunken til rotten var fanget og dræbt. Men måske ville rotten vinde, eller katten ville fare vild – og så skulle jeg derind. I mørket. Mens børnene ville stå og vinke farvel, til deres far som kravlede ind efter døde katte og rotter med et formål. Jeg vendte mig om på siden, og fandt ud af jeg slet ikke sov i Ólivers værelse. Til gengæld åbnede Röskva døren, og spurgte om jeg havde hørt fra Shane – og i baggrunden trampede drengene videre ovenpå, åbenbart fast besluttede på at vække deres far med lyden af viljefaste skadedyr…
- Ingen kommentarer til Rotter på loftetLørdagshygge…
Åh, lympus…
For 2½ år siden solgte jeg alt mit fotoudstyr. Et Nikon D7000, med en 50mm, en zoom, to paraplyer og to trådløse blitz. Manden fra Herning var glad. Derefter købte jeg et lilla Nikon pocket-cam til 800.- Mage til lort. Derefter byttede jeg mit gamle analoge Canon spejlrefleks, og fik et Olympus PEN E-PL1 til 2000.-, med en 14-42mm 3.5-5.6 zoom. Og det har jeg været glad for. Det har holdt til 3 x Roskilde, Islandsture, vesterhavsture, familie liv og meget mere. Og det virker stadig upåklageligt… Men. Det er ikke et Nikon D7000.
Jeg kunne ikke drømme om at gå tilbage til D-SLR kameraer. De er fede, men de er så store og kluntede, at jeg sjældent fik dem brugt. Så PEN er et godt kompromis. Men selvom jeg er glad for mit PEN, så ramte Fujifilm X100 en nerve hos mig. Det er så lækkert at se på. Ja, undskyld, men man er vel æstetiker. Og med Fujifilms nye sensor, så tager det sublime billeder, særligt i lavt lys. Storebror X100S er endnu federe – men det er lidt for overdådigt at betale 8.199.- for et kamera, hvor linsen ikke kan skiftes… Så det blev lagt på hylden, efter en måneds fantaseren.
Fujifilm havde ramt noget med deres design – og mit aflagte Fujifilm som jeg brugte de år vi boede i Island, var jeg også glad for – så jeg begyndte at se på deres X20 til små 4.000.- Fantastisk kamera. Virkelig. Utrolige billeder, HD video, optisk søger osv. Men. Samme trælse problem. Linsen kan ikke skiftes ud. Ikke at jeg har svælget i linser tidligere, jeg kan bare godt lide tanken om at have muligheden. Well. Hvis jeg skulle et skridt op, så begyndte det at hedde X-Pro serien. Der koster et hus altså 11.000.-, uden linse. Tak for kaffe. Som om…
Så jeg satte mig lidt slukøret tilbage, og kiggede på mit PEN. Det virker jo fint nok. Tager okay billeder. Men, det klør i fingrene efter at komme lidt tilbage til mine år med D-SLR.
Og så skete det. Jeg ved ikke hvordan det er fløjet under min radar, men jeg fik øje på OM-D serien fra Olympus. Samme type linse som den der sidder på mit PEN, og med ligeså gode egenskaber som et Nikon D7000, bare i en Micro Four Thirds Formfactor. Samtidig kan man også bruge alle linser fra Panasonic, og med deres 20mm 1.7 linse, så kommer alle billeder jo til at se godt ud. Deres OM-D E-M5, som kom i april 2012, er en drøm af et kamera. Her i netop den kombination:
Det ser pissegodt ud, er mindre end et D-SLR, tager fantastiske billeder og udmærket video – og har et stort udvalg af linser. Desuden bakker både Olympus og Panasonic op om formatet. Fra nyt koster det 6.400.- for huset. Man kan få det brugt på DBA fra 4.500.- Og hvis man dodger tolden, kan man måske få det til 4.000.- på eBay eller Amazon. Der er bare et problem. D. 29 januar kommer Olympus med dets afløser. OM-D E-M10. Og det skulle man så tro var godt, men jeg er ikke sikker, for folket på nettet tror at OM-D E-M10 bliver Entry Level, hvilket vil sige at det bliver et opgraderet OM-D E-M5 på nogle punkter (Wi Fi, bedre søger, ny processor), men bliver nedgraderet på andre (3 akse billedstabilisering imod 5 akse, manglende vejrforsegling). Desuden kan der sikkert gå måneder før det er til at købe – og jeg vil have et nyt kamera snart, tak… Det der så forhåbentlig sker, er at OM-D E-M5 kommer på udsalg. Så er det bare om jeg kan være tålmodig 🙂 Boys need toys. Jeg håber jeg har et nyt kamera mellem hænderne inden vinterferie. Og hvis ikke der, så ihvertfald inden turen til Island i påsken. Og hvis ikke der…så har jeg stadig mit PEN 🙂
…og hvis du nu tænker at du selv har fået lyst til et kamera, men ikke gider det der pjat med linser – så tror jeg det nye Olympus Stylus 1 er ret fedt – men det er altså sjovere at tage billeder med kamera, hvor man kan kontrollere dybdeskarpheden (altså et med udskiftelig linse). Så efter selv at have været i seng med store Nikon og Canon og deres spejlreflekser siden 1992, så har jeg valgt side og sværger nok fremover til Micro Four Thirds – og jeg vil anbefale dig at gøre det samme :-).
- Ingen kommentarer til Åh, lympus……men heldigvis laver han workshops
Vi sendte denne video til Shane
…og fik samme dag denne søde mail 🙂
Kære Röskva og Kim,
Tak for jeres søde video hilsen. Rigtig fin og sjov! Det er nogle flotte ting Röskva laver og det er godt I ikke smider noget ud, for ALT kan bruges…(næsten ihvertfald 🙂
Jeg laver desværre ikke Shanes Verden mere. De programmer der stadig sendes på TV er genudsendelser og jeg har travlt med at lave klassisk musik radio til børn, som I jo skriver I kender. I morgen tidligt er der et nyt program i jeres radio kl 08.03. Men engang imellem laver jeg workshops rundt omkring, hvor det er muligt at komme og sige hej og klippeklistre med 🙂 Så skriver jeg det på Facebook eller Instagram, så kan man følge med.
Rigtig god weekend til jer!
Bedste klippeklistre hilsener fra Shane
- Ingen kommentarer til …men heldigvis laver han workshops