Måned: oktober 2015

Så er 14 dage ved at være ovre. Dog med et twist. Óliver bliver heroppe. Ikke fordi han har været fræk, eller fordi han lugter – men fordi han gerne vil lære islandsk. Og det er svært at forbyde ham – så vi har sagt ja, og nu bor han hos Amma og Afi og går i hendes skole, og så besøger han den anden Amma og Afi i weekenderne. Det bliver fedt for ham – og en kende mærkeligt bare at tage hjem os fire. Så henter vi ham igen fredag d. 13. november.

Det har endnu en gang været vild luksus at være heroppe. Erlas familie sørger for både indkøb, madlavning og indkvartering – og stikker os også lige en bil vi kan låne. Vi er dybt taknemmelige og nyder det virkelig. Og denne her gang har vi også haft tid til at møde nogle af de gode folk vi/jeg hang ud med mens vi boede her, og det var både godt og vigtigt. Den skriftlige opgave til studiet i Projektledelse kunne godt have fået lidt mere kærlighed, men den må jeg skrive når vi kommer hjem. Nu vil vi nyde det sidste døgn af vores overlækre tur 🙂

- Ingen kommentarer til Takk fyrir fjórtán hamingjusömu dögum . Það hefur verið gott fyrir huga, líkama og hjarta.

Gad vide hvornår de selv siger stop? De kan jo sidde der i time efter time, hvis man lader dem. Og skærmene bliver tændt før morgenmad, før tøj og brager derudad. Ofte mindst 3 timer pr. dag. Har egentlig lyst til at give os alle en kold tyrker – ingen skærme i tre dage. Men det kræver jo så noget andet – enten rimeligt vejr, eller analoge muligheder for tidsfordriv. Well, det er også en del af den islandske pakke – og hvis bare forholdet mellem svømmehaller, fjeldture og skærmzombification er 50/50, så går det nok. Erla og jeg er bare vant til et lidt højere aktivitetsniveau, og er ikke så gode til kaffemik, slacker-daller, ædegilder og kagemummificering. Med det hamsterhjul vi er i derhjemme, så er det måske også os der skal lære at slappe af. Måske. Hvis vi kan. Ellers også er det på med uldtrøjen og ud og smage livet og naturen…

- 1 kommentar til Pixelbrains

Asgeir Trausti blev jo hipster-moderne i DK for et lille år siden. Det var dengang. I går hørte vi JSRF – det band som Sveins datter, Rosa, spiller i. Ni mand stort band. De. Er. Pissefede. Hun giver den gas på saxofon, fløjte og sang – og hold nu kæft, hvor et brag. Det var simpelthen sublimt. Kombineret med en toplækker middag samme sted, sammen med svigermor og Sveinn. Tak for en lækker lørdag aften i downtown Reykjavik.

For et par dage siden hørte vi også Erlas veninde spille et lille familie-gig i Akranes, det var også lækkert, men mere i den hyggelige ende af koncertskalaen…

- 1 kommentar til Jónas Sigurðsson og Ritvélar Framtíðarinnar

 

Det kunne nærme sig sønderjyske kagebordstraditioner. Det er måske noget med kulde og varme. Eller noget med samvær. Det er ihvertfald samme kadence som på OE – vi spiser ca. 6 gange om dagen. Så tilsætter vi lige lidt sofahygge og svømmehalsture som aktivitetsniveau, og så kan jeg da godt mærke hvor det bærer hen. Heldigvis har Erla sagt hun ikke skrider før jeg vejer mere end 100 kg, så jeg har da mellem 22 til 18 kg at løbe på… Men det smager godt 🙂

- Ingen kommentarer til Vi sulter ikke