Tænkeboks

Jeg har været i tænkeboks de sidste nogle dage. Over hvad forbliver en hemmelighed, men i dag er nogle gamle tanker blevet vækket til live igen.

For det første læste jeg en artikel, hvor de skrev om en undersøgelse som viste at gifte mænd liver længere end single mænd, hvorimod gifte kvinder liver kortere end single kvinder. Tankevækkende. Og min positivt indstillede mand, sagde: fedt, så dør vi samtidig. Jeg selv tænkte, hvorfor mon det er sådan?

I aften har jeg så været til en fed inspirerende aften i mit parti. En kvindeaften. 5 superdygtige kvinder som foredragsholdere. Afslutningsvis vores formand og Islands udenrigsminister. De talte om at være med og have det sjovt med det. Hun sagde, at det at være udenrigsminister var nok det sjoveste job hun nogensinde havde haft. Og hun har endda også været borgmester. Sådan et sjovt job vil jeg også have :).

Og jeg følte at jeg havde genfundet en tabt del af mig selv. Hvor bliver jeg af? Er jeg gået i hi?.

Og sandsynligheden for en super aktiv politisk Erla på sydfyn indfinder sig ikke lige på min nethinde. Men aldrig sige aldrig. Og lige nu har jeg bare haft en super sjov aften, grinet en masse og er blevet inspireret af nogle super sjove og dygtige kvinder.

- 2 kommentarer til Tænkeboks

Blot en drengestreg…

…er lige blevet genopdaget. Den er fantastisk. Niende klasse får den i morgen, i en smukt illustreret udgave af Pernille Kløvedal Helweg, som har gjort det tilpas blodigt og sprudlende. Både tematisk og sprogligt er den et pragtværk. “Blot en drengestreg” og “Kongens Fald” er absolut, sprogligt set, nogle af de mest uforglemmelige danske bøger jeg har læst! Et par citater:

“Han ville undersøge hvordan en hest, der dog havde fire ben, alligevel bar sig ad med at løbe. Derfor glemte han at undersøge hvordan han selv bar sig ad med at løbe. Og pludselig rev den ene storetå al den følelese, han havde i kroppen, til sig.”

“Vil du da gerne dø?” “Ja”. Sagde den lille dreng, der lige så lidt som alle andre havde prøvet at dø og derfor ikke ansø døden for særlig væsentlig.”

“Stolt satte han da saven i benet et godt stykke over knæet, og savede så det var em lyst”

“…og trevler og kød væltede op i savrenden”

“Jamen, får han så blodforgiftning? Tror du ikke, jeg er ligeglad. Vi får tæsk når far kommer hjem”

“Selføli er han død. Han kunne jo bare have ligget stille…”

“Og hun vaskede dem hvide som engle…”

- 4 kommentarer til Blot en drengestreg…

Hverdag

Ja, så er det tirsdag og jeg har ikke en gang forsøgt at komme ud i dag. Hvor bliver mit “drive” af???? Det er nok blæst væk, eller druknet i sne. Hmmm. Men jeg kommer ud, når jeg henter drengene i børnehaven og har planer om at besøge min farmor og komme i svømmehal, så lidt får jeg gjort – hvis jeg får det gjort.

Og så til lidt børnenyheder. Röskva tøsen sover gerne i sin seng om natten, men der er to trolde der er begyndt at besøge os om natten og sove tungt og trygt og fylde hos mor og far. Óliver kommer gerne slæbende med både hovedpude og dyne og en nat vågnede jeg da de kom ind. De fulgtes ad, stod ved sengekanten og Máni bar Ólivers dyne og hovedpude fordi han havde tabt det på vejen ind til os. Ja, hvad har man store brødre for?

Nu er udlandet også kommet på den liste over lande, som Máni kender. Og han er stadig meget interesseret i verden. Forleden dag, fik han lov til at være hjemme hos mig en dag og der talte vi bl.a. om nyheder. Så nu snakker han lidt om nyheder og om reklamer. Han spørger også tit, hvad ting er lavet af. Huse? mursten. mursten? osv. Hvad er glas lavet af? Hvordan kan man leve? Hvordan kan kroppen virke?………

Óliver er fræk, men bliver utrolig ked af det, hvis vi bliver vrede på ham. Der kan han virkelig sætte et ansigt op og få tårer i øjnene på kommando. Han føler sig meget uretfærdigt behandlet.  Jeg ved ikke rigtigt hvordan det kommer til med at gå når han skal give slip på sutterne. Jeg tror i hvert fald at vi venter, til vi har været i DK.  Og jeg har en forestilling om at han ikke giver så let op som Máni gjorde, men det kan jo være at vi ser en ny side af vores dejligt stædige trold :).

Håber I har det godt,

knus fra mor Linnet

- Ingen kommentarer til Hverdag

Tillykke, kære søster!

Min smukke søster fylder sørme 18 år idag. Som tiden den går. Jeg husker stadig tydeligt da jeg kørte med hende på min cykel (og kørte ind i en mur) og da vi var smukke i Polen sammen på Camping tur med far og Susanne. Damn. Well, kære Louise – Tillykke for fa´en, og jeg håber din fest i morgen kommer til at gå over i historien…

Knus fra Kim, Erla og dine nevøer og liille ny kusine.

- 4 kommentarer til Tillykke, kære søster!

Mor rollen

er fyldt med glæde, bekymringer og ekstra hjerteslag. Nogle gange er det lidt overvældende følelsesmæssigt at have 3 børn og ville gøre alt for at de skal være lykkelige, glade og harmoniske individer. Rent praktisk kan det også nogle gange være svært at få familie hverdagen til at køre, sådan at alle kan spise, når de er sultne og komme på potte og sådan. 🙂 Men det går nok. De udvikler sig de kære små og det er dejligt at være med til. Og inden jeg kommer til mit hovedemne, vil jeg lige have lov til at brokke mig over vejret. Jeg har aldrig set mig selv som en der taler meget om vejret, for det meste er jeg ligeglad – tager tøj på og synes det er vigtigt at komme udenfor i al slags vejr. Men nu er jeg lige ved at give op. Den her vinter, hvor jeg har været hjemmegående har gjort, at jeg nu ikke gider mere. Da regn og storm havde lagt sig, kom der smuk sne. Og der kommer mere og mere og storm igen. Så enten skal jeg gå ved siden af barnevognen så vi ikke blæser væk, eller slæbe den over bunker af sne, fordi dem der rydder fortove, ikke skal den samme vej som jeg. AAARRRGGHH. Men nok om det brok – det klæder mig ikke :).

Og i går var jeg til fodboldtræning med Máni for første gang. En træner og 21 drenge på 5 år i en lille hal. Og for at være helt ærlig fra starten af, så elskede Máni det. Han smilede alle 45 minutter og var rød i hovedet af alt det løberi efter endt træning. På vej ud, sagde han også at det ville han gøre igen og igen og igen. Ja sagde moren, det lyder godt skat. Det var også rart at naboen, som Máni har leget lidt med, var også med.

Nåh, men jeg sad jo på bænken, og det viste sig at alle drengene havde gået på holdet inden jul også, så de kender allesammen hinanden og den måde, hvorpå det hele foregår. Mit hjerte tog det første ekstra slag i omklædningen. Jeg havde taget Mánis gamle sommersko med og han havde sin fine fodboldtøj på. Han var vildt glad for at gense sine pirat slidte sommersko og udbrød “yes mor, hvordan vidste du at jeg ville have dem på”. Alt imens kiggede jeg rundt på de skinnende nye fodboldsstøvler alle de 5 årige havde på. Og jeg tænkte at det er jo bare det første. Skal man give efter for sine principper, så ens børn kan være ligesom alle de andre børn, eller holde fast i sig selv. Selvfølgelig er det klart i denne her situation at når han er glad, kan det være ligemeget hvad de andre har på. Men så kommer der mærketøj, cowboybukser til 1500 kr. og mobiler. Man bliver nok hele tiden sat i denne slags dilemmaer.

Men så startede træningen med en leg, og Máni klarede det super godt. Fulgte med hvad de andre lavede og løb og havde det sjovt. Jeg fik dårlig samvittighed fordi han ikke kendte legen. Så skulle de sparke imellem hinanden og træneren havde ikke det store overblik og var ikke særlig opmærksom på at der var en ny på holdet, så jeg var lige henne og forklare min søn, hvad han skulle. Og så var der bare kamp. De blev delt i 3 hold og skulle spille mod hinanden på skift. Ikke noget med at husk at giv bolden, have det sjovt, hvad går det ud på. Bare lige på og i gang.  Og Máni styrtede rundt efter bolden og som sagt før smilede over hele hovedet. Jeg kaldte på ham en gang fordi jeg ville have lov til at fortælle ham, hvilket mål man skulle score i og at det var det det gik ud på (åbenbart i den her fodboldtræning). Men han havde det for fedt og havde ikke tid til at komme over. Derfor tog vi snakken på vej hjem. Og næste gang må jeg nok møde lidt før og forklare ham lidt hvad det går ud på.

Som sagt, havde Máni det konge og vil gerne gå til fodbold, jeg selv syntes det var lidt for “hårdt” til de små og var lidt pinlig over ham faren der sad ved siden af mig og råbte på sin søn, at han skulle kæmpe og være hård og barsk. Jeg har hørt fra andre at fodboldtræning i Danmark foregår på en anden måde…… det får vi nok også lov at opleve :).  Jeg giver det også en chance, måske var det også første gang efter juleferien og sådan, måske træner de udenfor til foråret. Men hvis jeg oplever det samme de 3 næste gange, tror jeg at jeg må være den kedelige mor, der stiller lidt krav. Vi skal nemlig også betale 1500 (danske kroner) for sæsonen.

Nåh, men min sidste dårlige samvittighed gik så ud på at det er min skyld at Máni tit og ofte er sat i situationer, hvor han er den nye. Han klarer det super, men jeg glæder mig til, at han kan få en kontinuitet i sit berejste børneliv.

Det var det –

ps. jeg har bagt en masse i dag, fordi vi holder Ólivers fest i morgen og vi glæder os :).

knus og kram, fra fru Linnet.

- Ingen kommentarer til Mor rollen

Kun et liv og så meget man skal nå :-)

Det her er tanke jeg selv har haft i flere år, men nu lavede Politiken en del af min research. Dog mangler den græske “Kaste med farvet mel” festival, Burning Man og dragefestival på Møn… Men det kan da være listen bliver opdateret efterhånden…forslag modtages gerne!

Portalen news.com.au har lavet en guide til nogle af de mere spidsfindige begivenheder i 2008.

Kakerlakfestival – Januar – Australien
Du kan medbringe din egen kakerlak eller købe en på Story Bridge Hotel i Brisbane. Her afholdes 26. januar den 27. udgave af det årlige kakerlak-løb.
Begivenheden med deltagere med navne som Cocky Balboa og Lord of the Drains tiltrækker hvert år tusindvis af tilskuere, som i 14 forskellige konkurrencer kan heppe på hver deres kakerlak, mens de små kryb piler op og ned ad trapper og over målstregen.
Sidste år indsamlede arrangementet næsten 10.000 dollar til velgørenhed.

Sambafestival – Februar – Brasilien

2. februar begynder den årlige fire dage lange sambafestival.
Med over en halv million udenlandske besøgende bliver Rio de Janeiro omdannet til en boblende gryde af parader, fest og dans. Selv om det københavnske karneval også efterhånden har bidt sig fast som en flere dages lang fest, kan det ikke hamle op med alle karnevallers moderskib i Brasilien, hvor det hele som altid er gratis.

Hanamifestival – Marts – Japan

Fra januar til slutningen af april blomstrer kirsebærtræerne i Japan.
Det fejrer japanerne ved såkaldte hanamifester under de blomstrende træer. Der findes et utal af sorter, nogle blomstrer kun i få dage, og det skulle være en kæmpe oplevelse at være med til de små skovturslignende udflugter, hvor picnic-kurven bliver fortærret, mens øjnene bliver mættet af et virvar af farver.
På de bedste udkigssteder holder nogen efter sigende vagt fra morgenstunden for at sikre sig den bedste hanami oplevelse.

Vandfestival – April – Thailand

Verdens største vandkamp kalder de det, når den mange hundrede år gamle tradition sprøjtes i gang 13. april.
Traditionen begyndte med små skåle og lidt forstøvet vand, men har siden udviklet sig til en regulær vandkrig, når slanger, spande og ‘super soakers’ tages i brug for at ‘gennembløde’ de nærmeste forbipasserende.
Festivalen løber fra 13. til 15. april, som i øvrigt er Thailands varmeste måned.

Rulle-ost-festival – Maj – England
På den sidste mandag i maj, som er en engelsk helligdag, møder man i byen Gloucester et besynderligt skue.
Dusinvis af mennesker jagter en fire kilo tung ost ned af en bakke, og vinderen – får lov at beholde osten.
Der er i alt fem løb ned ad bakke og såmænd også et par stykker op ad bakke, hvordan det så ellers foregår.
Det kan være en farlig sport. I 2004 pådrog 21 løbere sig skader i kampen om osten.
Cooper’s Hill Cheese Rolling and Wake kalder de festen, som fortsætter på den lokale pub bagefter.

Tå-brydning-festival – Juni – England
“The Toeminator”… Titlen kan blive din, hvis du møder op på den lokale pub i Wetton, Derbyshire 22. juni.
Her sætter to deltagere ad gangen sig ned over for hinanden (I et dertil indrettet ‘toedium’…), låser deres storetæer sammen og forsøger at tvinge modstanderens fod til jorden.
Mesterskabet afholdes en gang om året, og overskuddet går til velgørenhed.

Pamplona Tyrefestival – Juli – Spanien

Det er ikke unormalt, at et par stykker af de mange tusinde tilrejsende og lokale bliver trampet til ukendelighed af de iltre dyr, når gaderne bliver åbnet og jagten sættes i gang.
Traditionen tro slippes tyrene løs i Pamplona fra 7. til 14. juli, så er du til ekstrem fangeleg og har ikke noget problem med at få et sæt horn i nummeren, så er det bare af sted.

Tomatfestival – August – Spanien

Madkampen over dem alle finder sted i den spanske by Bunyol 27. august hvert år.
Klokken 11 om formiddagen skydes fem tomatfyldte raketter ud i folkemængden, og i de følgende to timer er det alle mod alle. Det er kotume at mase tomaterne, inden man kaster dem, men ellers er er ingen grænser for, hvordan man må påføre de andre tomatære lidelser.
Efter kampen vasker man sig og skifter tøj, og så fortsætter festen til langt ud på natten.

Ølfestival – September – Tyskland

Sidste år blev der drukket 6,7 millioner liter øl på de 16 dage, som ølfestivallen i München varer.
Den 175. udgave af festivalen begynder i år 20. september, og som altid indledes festivalen med, at Münchens borgmester drikker det første glas specialbryggede oktoberfest-øl, og derefter er det bare øl, pølle og sauerkraut i 16 dage. Velbekomme.

Sten/saks/papir-festival – Oktober – Canada
Verdensmesterskabet i sten, saks, papir har eksisteret siden 2002 og blev sidste år afholdt i Toronto.
Amerikaneren Andrea Farina valgte rigtigt i finalen og er indtil videre ubesejret verdensmester.
Datoen 2008’s version af det spidsfindige verdensmesterskab ligger ikke fast endnu, men alle er velkomne og sidste år kom deltagerne fra både Skotland, Australien og Tyskland.
Det fremgår ikke, hvad deltagergebyret er, men vinderen går derfra med 10.000 dollar. Værd at overveje.

Kamelfestival – November – Indien

Byen Pushkars befolkning svinger fra 14.000 til omkring 200.000, når den årlige kamelfestival foregår.
Her bliver både heste, aber, kvæg og selvfølgelig kameler handlet på kryds og tværs til stor fornøjelse for en masse nysgerrige tilskuere.
Hvert år bliver omkring 50.000 kameler handlet og vist frem i løbet af den uge, festivalen varer.
I år starter festlighederne 7. november, hvor man selvfølgelig også kan følge de traditionsrige kamelvæddeløb.

Nytårsfestival – December – Skotland

Er der nogen, der forstår at holde en nytårsfest, er det skotterne. De kalder bare festen for ‘Hogmanay’, og så varer den ellers fra 29. december til 2. januar.
Omkring 10.000 mennesker deltog sidste år i festlighederne i Edinburghs gader, hvor både fyrværkeri og fakkeltog, livemusik og afbrændingen af et vikingeskib hjalp stemningen på vej.
Tømmermændene kureres med en tur i Firth of Forth-fjorden 1. januar eller et såkaldt ‘downhill fun run’, som nok også afstedkommer et par forstuvninger…

- 1 kommentar til Kun et liv og så meget man skal nå :-)