Måned: april 2020

Efter en uge med udmeldinger om at de store elever ikke kommer i skole før sommerferien, var jeg ret meget nede i kulkælderen, og trængte til at komme lidt væk fra CoronaHulen og tænke på noget andet. Eftersom der er lagt op til en stor kanotur i slutningen af August, så tænkte jeg at vi ligeså godt kunne træne lidt – og bookede en to-dages tur på Gudenåan. Efter vores interrail-tur, så har vi en del friluftsgrej, så der skulle kun lånes en smule ekstra ude på OE

Vi startede ud i Silkeborg med at skulle gennem en sluse – sjov start, men lige bagefter stod den på sø-sejlads, hvilket vi så hader. Men nu var det lige i starten, så humøret var højt – og Gudenåen startede kort tid efter.

Så kom vi på Gudenåen. Aaaaah. Bare at flyde med strømmen, ikke have andet at tage sig til end at kigge på naturen, ro, snakke – og finde på kanokonkurrencer og tur-sange. Dejligt. Samme princip som på skiferie; vi skal ikke tænke over hvad vi skal lave de næste 48 timer, vi skal bare være…

Om aftenen kom vi til Kongensbro, efter 21 kilometer. Rent praktisk en fed teltplads, da der er toiletter, vand, bålplads og shelters, men den er lige ved en stor vej – og der var en god håndfuld mennesker, nogen af dem havde gang i en ramme bajer og fire kilo oksekød; aka. jysk lørdagsfest. En snas larmende, når man nu lige havde brug for ro i naturen.

Ungerne slog teltet op og vi prøvede Jeppes Kelly Kettel, en engelsk opfindelse fra 1. verdenskrig, som kan koge 2 liter vand på 3 minutter, kun ved hjælp af små-pinde. Snedig ting. At jeg så var tæt på at sende os alle på skadestuen, fordi jeg valgte at koge vand med proppen på, det er en anden historie – men katastrofen blev afvægret 🙂 Vi havde selv taget brænde med, så vi fik skumfiduser og råhyggede, inden vi kravlede til køjs, og jeg læste højt fra Kasper Collings nyeste bog – den om at “Katte er genier”, hvilket de jo er.

Næste var vi ret trætte, men vi skulle jo videre. Turen bød på 17 kilometer til Bjerringbro, hvor bilen holdt (vi havde bestilt luksus-service og fået dem til at flytte bilen fra Silkeborg til Bjerringbro. Meget rart). Undervejs skulle vi krydse Tange sø i 3 sekundmeters modvind. Det var bisse, men vi klarede det og nåede Tangeværket, hvor vi fik spist og leget. Fedt sted, med museum, legepladser og store industrielle dimser.

Efter overbæring og frokost ved Tangeværket, sejlede vi de sidste 5 kilometer til Bjerringbro. Dejlig måde at slutte på. Og så blev jeg lige ornitolog for et kort sekund.

Og nu vi var i Bjerringbro, så kikkede vi lige forbi morfar. Han ser ud til at have det fint, og vi skulle hilse,

- 3 kommentarer til Fra Silkeborg til Bjerringbro i kano

Fucking Corona. Altså, det gik jo meget godt i starten, men jeg er godt nok ved at blive lidt langhåret, også indvendigt, af al denne isolation. Hjemmeholdet består for tiden af mig, Röskva og Óliver, som på bedste vis prøver at få dagene til at gå herhjemme, mens Erla til gengæld er i fuld sving med at få en stor flok elever til at komme igennem den ægte skoledag nede på Haahrs. Og indimellem de to virkeligheder, så mødes vi så og får heldigvis også lavet lidt. Men jeg håber godt nok der bliver åbnet op den 10. maj. Det her med at være uden social kontakt – og det her med at mangle vanviddet, det skæve, en god aften med øl og live musik – det gør mig en smule mismodig. Alt er så ordenligt, for tiden. Så pænt, distanceret og gennemtænkt. Det er nødvendigt, men det er også til at blive skør i bolden af; man får lyst til at hyle mod himlen.

Well. Vi hjælper samfundsøkonomien ved at  shoppe lidt. Jeg har købt mig nyt legetøj i form af en Yamaha Reface DX synth og en Novation Circuit groovebox. Begge er sprøde lydmaskiner, mobile og batteridrevede. Så kan man lave musik, uden at se på en computerskærm. Nice. Dawless Jammin’

Röskva har shoppet nye rulleskøjter – og synes det kunne være fedt hvis far også tog sig sammen og købte et par. Så mon ikke han gør det? Jeg er bare træt af at det åbenbart kun er kvinder der må købe side-by-side og mænd skal køre på inliners. Helt ærligt. Sexisme.

Og takket være instagram, så har Röskva tjent to måneders lommepenge på at sælge malede sten. Det er et ret fint CoronaProjekt, som vi er ret meget i hopla over.

Og så få vi udforsket lokalmiljøet. Her er vi på Lundeborg Havn og prøver en af stedets fedeste turistattraktioner.

Og så har vi set Danmarks største sten, Damestenen! Wow! Der skal nok pandemier som Corona til, før man kører i 30 minutter for at se en sten. Men okay, den ER stor – og det var en tophyggelig udflugt. Hvem skulle have troet en stor sten kunne være så interessant?

Jeppe på skolens inviterede på en fællestur i hans private kajakker – og nu er min egen klub også åbnet, så nu er verden til søs blevet mere tilgængelig.

Svendborg har fået en husdelfin, Delle – Erla er blevet til en blanding mellem en stalker og en fan; en true dellespotter. Tror hun har set den tre gange nu.

Her er vi så på Langeland, sammen med The Krygers – og startede den stenindsamling, der senere skulle vise sig at blive good business for Röskva.

Vi brugte også en dag på at cykle til Valdemarslot – her over Svendborgsundbroen.

Og her er hjemmeskolen i gang med noget PH-Værdi opmåling i køkkenet.

I påsken tog vi også ned forbi far og sagde hej. Röskva havde skrevet en sød sang til ham og vi satte lidt blomster ved graven. Der ser fint ud dernede.

- Ingen kommentarer til Så gik der tid med det

Man skulle jo tro, at når man man nu har al tid i verden, så er det ingen sag at få blogget lidt hver dag.For at få et minde om de her dage, som ikke rigtig ligner nogen andre. Men coronadagenes evige gentagelse får selv smukke mountainbiketure, hyggelige stunder i vildmarksbaddet og nære bålaftener til at blive lidt meningsløse. Eller meningsløse er måske det forkerte ord. Relationsopbyggende aktiviteter vil altid have en iboende mening, men følelsen af hvor heldig man er – evnen til at sætte pris på det – den daler lidt med tiden.

Men vi klarer det nu meget godt – og ethvert piv er uberettiget i denne tid, for vi er jo på alle måder enormt priviligerede, i forhold til så mange andre i denne tid. Og hvordan går det så? Well. Hjemmeskolen kom op i fart her den sidste uge, det var som om ungernes friskole lige skulle finde ud af hvordan man gjorde, men efter de er vågnet op, så har vi hver morgen samlet os på sofaen til en morgensang og en historie på YouTube, sendt ude fra friskolen. Det var hyggeligt. Derudover har ungerne fået en masse lektier, som får dem lidt væk fra skærmen; ph-værdi med rødkål, vulkaner med natron, idrætsøvelser, filmopgaver osv. Det er lettere kaotisk herhjemme, når hjemmeskolen går i gang. Erla sidder ovenpå og prøvet at undervise en hel 4. klasse med video, alle tre børn prøver at passe deres og man ved aldrig rigtig lige hvornår man bliver fanget på et videokamera. Og når Maja så også er her, så er det ligefør vi løber tør for filmstudier i det ellers ret rummelige hus. Men det går – vores WiFi græder lidt, men det virker.

En af dagene fik jeg endda lokket Erla med på mountainbike. Efter turen var hun endda positivt overrasket og kunne godt se at det jo både var en fed måde at komme i skoven på – og så var det kondi både for krop og hjerne, fordi man ikke trampede derudaf på en flad landevej iklædt lycra og vanddunk. Nice.

Frisøren er lukket. Så må vi jo selv til at klippe. Og farve hår. Erla har klippet både Máni og Maja – og så har hun farvet hår på Röskva. Lilla. Man er vel punker.

DiscGolf er en af de aktiviteter som Coronaen har fået os til at prøve. Der er fire baner på Fyn, og nu har vi prøvet to af dem. Det er ret sjovt, for vi er alle lige dårlige (ej, okay, jeg er klart bedst – men de andre er lige dårlige). Men fin måde at få luft på og lave lidt samtidig.

Indtil videre har vi købt tre nye bætspil (Decrypto, Ganz Schön Clever og Splendor – alle tre er superfine og tager ikke lang tid at spille) og så har vi bygget en kopi af Shobu, som er et hurtigt spil for to spillere. Der bliver spillet spil mindst hver anden dag.

Og så har de elskede islændinge sendt os gaver og påskeæg. Yes! Det er jo en dejlig påsketradition, og selvom vi er trætte af at der ikke er påskefrokost i år med Søren & co., så skal vi nok selv få bikset noget sammen. Årets ordsprog blev:

Da jeg fyldte 40, fik jeg en ordentlig bunke bål-udstyr i gave – det er vi ved at få prøvet af. Indtil videre er popcorn-jernet og panini-jernene blevet luftet og jeg har bygget et ekstra bord til bålpladsen. Dét er hyggeligt at få spenderet en aften derude under månen.

 

Og så til sidst et lille slam, som jeg lavede til poetry slammernes facebook-gruppe.

God påske derude, pas på jer 🙂

 

- 1 kommentar til Påske anyone?