Så kom vi hjem fra en uges ferie i Aarhus og Ebeltoft og tænkte vi lige tog en uges slapperferie, inden vi skulle på højskole. Vi lå dog ikke på langs, men fik spist, hygget, badet, krokketeret, spillet og grinet med et væld af gode folk. Vi fik dejligt besøg fra Henný og hendes mand fra Island – med deres fem fælles børn, vi fik sommerhygget til grillparty med Marco og kollegerne, Søren og Sofie bød på krokket og fuldblodsfjollet snakkespil og lækker grill og så kom Ane, Andreas, Stefan og Signe også forbi og udløste et gigantisk rend af unger, hvilket vi udnyttede til at spille Ultimate i den nærliggende park. Derudover var der strandture, to mountainbike ture, masser af læsning og bare hjemligt kick-bak. Det var superhyggeligt og fedt at opleve at staycation faktisk også fungerer ganske godt 🙂
- 1 kommentar til StaycationAarhus og Ebeltoft
Som en måde at tvinge os selv til at gøre hovedrent og komme lidt af sted, lejede vi vores hus ud i fem dage. Vi fandt så selv en lejlighed i Mejlgade i Aarhus og brugte noget sommerferie på at få set Aarhus og opleve Den Gamle By, se Aros og ellers bare spise ude, gå i biffen og spille spil. Vi lavede endda en spille-regel, som betød at vi skiftedes til at vælge brætspil hver aften, med tvangsdeltagelse for alle og man skulle emme af begejstring og ja-hat. Det virkede faktisk ganske godt og vi overvejer at fortsætte traditionen.
Efter Aarhus driblede vil til bedstemor i Ebeltoft og startede ud med at prøve et virkelig fedt koncept første aften; Det Grænseløse Køkken. Et fantastisk rum, hvor der denne aften blev lavet libanesisk og syrisk mad, med øl og sodavand leveret fra det lokale gårdbryggeri. Jeg har aldrig før fået så god mad i Ebeltoft, det smagte simpelthen fantastisk. Og omgivelserne var også lækre. Projektet drager snart videre, og hvis du er i nærheden, så husk at besøg det.
Traditionen tro røg vi også i Djurs Sommeland. Bedstemor gav turen, og vi havde en supperhyggelig dag, med børn der nu er blevet store nok til at prøve det hele – flere gange. Og mor prøvede endda en rutschebane, så der blev sat nye rekorder hele vejen rundt.
Til sidst tog vi ud og sagde hej til folket i stråhytten. Superhyggelig eftermiddag med havebadning og vandkamp – og en perfekt måde at afslutte vores lille Djurs-visit på.
- Ingen kommentarer til Aarhus og EbeltoftSå blev huset malet
Efter Vejen var der udsigt til tre dages tørvejr. Det betød at der ikke var nogen vej udenom – vi skulle male huset på tre dage. Så vi købte 40 liter god maling i en lækker sydlansk-rød farve, samt lidt hvid og lidt sort og så lånte vi stillads af OE. Inden da havde Erla fjernet alger og jeg havde pudset alle huller op med mørtel. Og så gik vi igang. Malede fra kl. 09:30 til 22:00 i tre dage – næsten. Uden at blive skilt undervejs. Og vi var HELT færdige bagefter. Men nu er huset simpelthen så fint og vi er meget, meget glade for farven. Så kom forbi og kig og klap, det fortjener huset – og malerne…
- Ingen kommentarer til Så blev huset maletSå blev jeg borgmester
Jeg gik ud af spillertunelen og mødte 20.000 mennesker og DR1 live – samt fire pressefotografer. Selvom jeg har prøvet at stå foran en hel 1. klasse, så kan den slags altså stadig godt give lidt sommerfugle i maven. Bag historien ligger at Svendborg Kommune skal være vært for DGI landsstævne i år 2021, fire år efter Ålborg, som netop har haft det. Og som en del af afslutningsshowet, så blev Svendborg Kommune bedt om at levere et 5 minutters show. Den lokale teatermand kendte mig og foreslog at jeg kunne klæde mig ud som borgmester og slamme, hvorefter UFO kunne rappe og vi kunne krydre det med lidt storskærms-video. Jeg sagde selvfølgelig ja. Det var virkelig en sjov opgave. Med en tekst der skulle godkendes af kommunens PR folk, og en hel del ømhed over at jeg lånte den rigtige borgmesterkæde. Men supergod oplevelse hele vejen igennem – og en hyggelig køretur med Kristian UFO hjemover med masser af snak om livet efter ungdommen. Dejligt.
Link til video – starter ved 01:16
- Ingen kommentarer til Så blev jeg borgmesterVejen frem
Sommeren startede med en klassisk og fin tradition; svigermor kom og boede hos os i nogle uger, mens vores falballade af skoleafslutninger på fem forskellige skoler blev rundet af. Altid en travl tid, så det er rart hun kan være her og tage lidt fra. Da ferien så endelig ramte, driblede vi afsted mod Vejen for at se Ólivers forskellige deltagelser i DM i Bygarde. Nu kunne man jo godt mene at march-orienteret slagtøjsmusik ikke lyder så afslappende, men jeg var faktisk overrasket over hvor fedt det var at lytte til de store konkurrencer i trommekorps, brass og tambour. Der marcherer de netop ikke, men står med fuldt fokus på scenen og spiller sig igennem musikstykker som man bare ved de har øvet sig på i utallige timer. Det lød godt, langt det meste af det. Óliver havde også en fed oplevelse, for han vandt sølv sammen med sit tambourkorps og spiller dermed i Danmarks 2. bedste garde. Gardens trommekorps vandt endda guld, fuldt fortjent, for det var stinkefedt det nummer de have lavet – selvkomponeret og med brug af kor undervejs. Meget lækkert.
Olivers 2. plads:
Trommekorpsets guldmedalje – Óliver med på kor:
Vi boede i en central AirBnB og resten af dagene gik med at opdage det urbane Vejen, spille brætspil og besøge det lokale kunstmuseum…
….og så et lille ups. Vi spurgte de lokale arrangører om ikke de kunne se et problem ved det flag de havde designet, når det nu endda blev brugt af folk som marcherede i takt. Jo, det kunne de godt. Det var bare for sent at gøre noget ved det. Suk.
- Ingen kommentarer til Vejen frem