Med hele kylleret på påskeferie i Ebeltoft

Det endte da sørme med en fælles prioritering fra de to brødre om at hive familierne med til på Påskeferie i Ebeltoft. Mutti gav vandrehjemmet, så vi spændte et par mountainbikes på bilen, tog Bjerre Skov på vejen og endte så med nogle dejlige dage i Ebeltoft. Rune og Frida blev introduceret til den hævdvundne jyske tradition “Æggetrilning i Mols Bjerge”, og da vi spillede om slik på dåsen i stedet for penge, så var koncentrationen stor. Vejret var også med os, så det blev til god mad i byen og solnedgang over vigen, med lidt bryg fra Ebeltoft Gaardbryggeri i hånden. Dejlige dage – og nu når Troels og Clarissa skal til at rykke sydpå, så er jo med at få udnyttet at få set de små bananer.

Tur til EbeltoftTur til EbeltoftTur til EbeltoftTur til EbeltoftTur til EbeltoftTur til EbeltoftTur til EbeltoftTur til EbeltoftTur til EbeltoftTur til EbeltoftTur til EbeltoftTur til EbeltoftTur til EbeltoftTur til EbeltoftTur til EbeltoftTur til EbeltoftTur til Ebeltoft

- 1 kommentar til Med hele kylleret på påskeferie i Ebeltoft

Pinocchio

Svendborg har et gammelt teater, som faktisk er ret fint – en miniudgave af det kongelige. Med rødt plys. Balkoner. Lysekroner. Tovetræk til kulisser. Og her spillede B&U i år deres Pinocchio-forestilling. Det var ikke den pæne disney-version, så Röskva var ham den lange dreng, som også blev forvandlet til et æsel på slikøen. Hun sang også solo – og så var det ekstra dejligt at Troels og Clarissa endda fik set stykket. Hun var god og nød at være med. Og på B&U, så kommer den slags stykke ikke op at stå, medmindre forældrene hjælper til, så vi lavede kulisser og hjalp til undervejs – og det endte endda med at farmand skulle springe til som korsanger til fem af forestillingerne.  Det var luksus at få muligheden for at snige sig ind i motorrummet på en af de ting, som ungerne går til i fritiden – noget jeg ikke rigtig har prøvet før, da jeg ikke er fodboldtræner, spejderleder eller hvad man nu ellers kan være som aktiv forældre. Og Röskva hun tog det pænt, at jeg sang med 🙂

P4240860P4241014P4241560P4240819P4241131P4241356P4241577April 2022

- Ingen kommentarer til Pinocchio

SRP done – klar til skiferie!

Storedrengen klarede den! Cirka 48 timer før bussen drønede ham og en stor portion af drengeslænget mod sydfrankrig, fik han afleveret sin SRP. Han skrev i samfundsfag og historie om “Systemisk racisme i USA” med fokus på politi og retsvæsen – og da det er en lille måned siden, så er det faktisk i aften vi hører hans forsvar for første gang. Han skal op på onsdag, og er så et skridt nærmere at få huen på. Seje knægt 🙂

Note to self: husk solcreme på skiferien.

April 2022

- Ingen kommentarer til SRP done – klar til skiferie!

Röskva, the poetic moneymaker…

Röskva har et naturtalent for både at skrive og fremføre poetry slams. Hun skriver direkte, poetisk, rytmisk og underfundigt – og når man både er dygtig, ung og ser godt ud, så sker der ting og sager. Så hun har nu både solgt video-licenser til et undervisningsmateriale, hun har vundet finalepræmier flere gange og så har hun været med i processen omkring en forestilling for at danseteater. Det giver knaster på kontoen og blod på tanden og den 11. juni skal hun være med til at genåbne Vor Frue Kirke i Odense til et Poetry Slam arrangement. Det må siges at være cool 🙂 Så må hun så døjes med at hendes far ofte er til de samme arrangementer – og indimellem stadig vinder.

April 2022April 2022

- Ingen kommentarer til Röskva, the poetic moneymaker…

Besøg fra Island

Yeah! Verden er åben igen! Amma og Afi-Isbjörn kom forbi, og heldigvis så de kunne nå at opleve Ólivers store show på efterskolen. Mellerup har ikke en klassisk musical som mange andre efterskoler, men har i stedet et stort opsat musikshow, hvor det er dans og musik der er i højsædet. Vi synes selvfølgelig at Ólivers jazzede brag af et nummer var det fedeste, men resten af showet var også sublimt. Han fik både spillet trommer og sunget i kor – det har en helt anden energi end det jeg er vant til at opleve som efterskolemusik, så det var fedt at få et spark ungdomsenergi med fuld blæs på både musik og lys.

Bagefter driblede vi så til Randers og snaldrede os ned i en underlig lille hytte, mens vi udvekslede lærerhistorier fra vores fire lærerliv (og jeg fik inspiration til et af mine mest succesfulde engelskprojekter fra svigermor), mens vi lyttede til soundtracket fra Pretty Woman på kassettebånd.

April 2022

April 2022April 2022April 2022

Dagen efter hentede vi Óliver på efterskolen og fik en dag i Randers til at gå med lækker mad og et besøg på Elvis Museet. Der er en galning der har bygget en tro kopi af Elvis’ fødehjem og proppet det med artefakter fra et helt livs indsamling, Og så har han da også lige bygget et Johnny Cash museum. Det er egentlig er ret fint museum, men altså Elvis er jo bare lidt kitsch – og måske var det egentlig lidt federe at se Johnny Cash museet. Så hvis du er i Randers og har set regnskoven, så kan det godt få en anbefaling 🙂

April 2022

April 2022

April 2022

Årets islandske påskeægsordsprog.

April 2022April 2022April 2022April 2022April 2022

Tilbage i Svendborg hang vi ud på havnen og fik også set årets turistattraktion, Delle – vores bydelfin.

April 2022April 2022April 2022April 2022

Tak for besøget – vi glæder os allerede til at se jer igen <3

- Ingen kommentarer til Besøg fra Island

Marissa kom forbi fra Holland

Det er da efterhånden ved at være noget tid siden, men ikke desto mindre, så fik vi besøg fra den samme pige som Röskva boede hos, da hun var på udveksling i Holland med friskolen. Det var superhyggeligt at have hende boende, og Röskva havde også hygget sig nede hos hende. Så vi fik spillet brætspil, der var udklædningsfest på friskolen og de to piger fik i det hele taget talt masser af engelsk, grinet og måske formet et lille grundlag for at fremtidigt besøg i Holland – hvem ved 🙂

April 2022April 2022April 2022

Marissa

- Ingen kommentarer til Marissa kom forbi fra Holland