…blogbogstaver fra det sydfynske
Egentlig var jeg startet på job, men på magisk vis lykkedes det at finde et hul i kalenderen hos alle, mens Troels og Clarissa var i Svendborg. Vi manglede nogle af de helt store unger, men sammen med resten fik vi rundet sommeren af med strandhygge, spil og god mad i haven – og fik alle hilst på det nyeste medlem, den bette Birk. Dejligt det kunne lade sig gøre!
Vesteinn, Erlas, lillebror, har gjort noget ret vildt. Fra at have arbejde med IT i Reykjavik, har han nu købt et stort dambrug oppe ved vestfjordene, og har netop afleveret sit første opdræt af 370000 danske regnbueørreder. Ret vildt skifte lige at gøre i livet – og et fantastisk sted familien har købt. Så stort at det ikke behøves et husnummer på vejen, fordi gården har sit eget områdenavn; Ásmundarness. Vi var der mens der var Veslurmannahelgi, en islandsk højtid, som de fleste fejrer ved at tage ud af byen sammen med familien, og holde noget der kunne minde om klanmøder / familiefester. Vejret var med os, huset var fyldt, og vi fik spist masser af ørred, fejret børnefødselsdag, gået vandreture, klatret, badet i den næreliggende svømmehal og generelt bare hygget – alle 30 mennesker. Der var endda en nabo der kiggede forbi, for at høre om Vesteinn havde åbnet at AirBnB da han så alle bilerne – men nej, det var bare den nærmeste familie 🙂 Sjove, hyggelige og til tider vanvittige dage ude på landet i Island. Fornem afslutning på vores 14 dages Islandstur. Tak for det!
Indimellem mødes drømmene – og det gjorde de i år. I al den tid jeg har haft min gang i Island, har jeg drømt om at se Landmannalaugar, jeg har endda skrevet om det i min børnebog, fordi rygterne ville vide at det var et magisk sted med varme floder og mangefarvede bjerge. Og Erla har I mange år haft en drøm at gå Laugavegur sammen med hele familien – og nu kom anledningen. For at fejre sin 50 års fødselsdag, fik Erla (sammen familien) arrangeret en vandretur for 16 mand – den yngste 7 år, den ældste 78. Det er ikke uden grund at vandreturen er den mest populære i Island – hvis man kun skal gå én længere (55 km) vandretur i Island, så stemmer jeg for at det skal være den.
Vi startede ud med at have en aften i det smukke Landmannlaugar, og fik også badet i den varme flod. Vi blev indlogeret på en 20 sengs sovesal med 10-mands madrasser – og jeg lå sidde om sidde med svigerfar 🙂 Morgenen efter begav vi os så ud på den første etape. Hver etape var på mellem 12 til 16 km. Vi fik oplevet alle slags landskaber, særligt den første dag viste naturen tænder. Der var bragende storm og tåge på sneklædte stier, det blæste endda så meget at vi måtte holde godt fat i de mindste, så de ikke blæste ned af bjergsiderne. Lettere forblæste ankom vi så også til turens mest spartanske hytte,. Allerede nu var turen noget helt særligt. Søstrene havde orkestreret indkøbet, så vi fik lavet mad over hyttens gasblus og spiste ved langbordene. Ingen strøm, intet signal – men masser af hygge, kortspil/brætspil og overjordisk smuk natur. Sådan fortsatte det de næste fem dage, gennem dybe slugter, hobbit-lignende landskabsåbninger, sol, sort sand, elve der skulle krydses og masser af islandsk mad. Og så endte turen i noget der mindede om et lille paradis; høj sol, frodigt græs, udsigt til gletschere, lammelår på grillen og en alfekirke i sten nede ved de krydsende floder. Wauw.
En fantastisk, smuk, udfordrende og uforglemmelig tur i det bedste selskab – her et et udpluk af billeder, og mange flere her – og selvom billeder siger mere end 1000 ord, så kan de på ingen måde yde oplevelsen her retfærdighed.
Så er der kommet et nyt hjerterum i Stubbekøbing – Louise og Emil har købt sig et sommerhus på Falster nær Stubbekøbing. Så der tog vi over – også fordi vi glædede os til at se det nyeste skud på stammen, Birk. Dejligt sted, tæt på vandet og hyggeligt hus – og de to storesøstre var i hopla <3
Så kom Asta igennem gymnasiet, klar til livets sommer i København! Jeg var indlagt til kontaktgruppetur, men Erla, Röskva og Óliver tog over og fejrede hende på behørig vis. Udover familiehygge og festivitas i gården, så gav det også mulighed for lige at møde Inga og Jondi med flokken, da de tilfædligvis var i byen. Jeg skal ikke kunne sige noget om talernes beskaffenhed, de gode boller og kaffen, men det plejer at være fyldigt og godt det hele, så jeg tænker det har været en fin dag. Og man er da stolt af sin niece, at vi nu har endnu en student i familien 🙂
Vi savner jo knægten i ny og næ – og nyder også at komme til Aarhus. Så det gør vi – både på tomandshånd og som flok. Vi er blevet ret vilde med miljøet omkring Aarhus Ø, med badning, gå-ture og restauranter – der er både den gamle lystbådehavn, med ældre både og bodegaer – og så er der nye og snedige promenadebeværtninger, hvor man kan få sig et glas i aftensolen til lyden af folk der skriger på vandski. Lidt for enhver smag.
…og Aros, ofcourse…
Mannequiner – eller mennesker?
Den nye attraktion – meget flot, men lidt synd at den er cyklisk i sit farvespil.
Som afveksling fra strandliv og sejlture i Svendborg, tog vi en dags kunsttur på Langeland, hvor vi gik 10 km, for at se diverse kunsttårne, bade i Bagenkop og spise i Spodsbjerg. Og så blev vi meget overraskede over Kædeby, en lille undseelig landsby som huser et af landets største kræmmermarkeder, spøjse loppebogmarkeder og en halvlukket restaurant. Vi havde ikke tid nok til at undersøge Kædeby til bunds, men vi ved at vi skal tilbage en dag, med lidt mere tid (og penge) på hænderne…
Forskellen på at se VM og så se Óliver spille hyggekamp er ikke så stor igen. Stemningen er bedre på det lokale stadion, men der måske noget med at man i VM bruger afleveringer, mens man i hyggebold mere dribler indtil man mister bolden. Men det er da cirka lige sjovt at se på. Dejligt at Spanien vandt over bøllerne fra Argentina og tarveligt at Norge røg ud til uudholdelige England, det er vist hvad der er at sige om den slags.
Sidste år nåede vi det næsten ikke, men nu har vi haft cirka to ugers ferie I Svendborg. Brugt dagene på lidt husprojekter, sejlet, været til koncerter, læst, været på stranden og set lidt af de lokale museer. Dejligt og måske godt at øve sig i – men jeg kan godt mærke, at jeg bliver en smule restløs. Det bliver godt at komme til Island og rejse lidt væk. Og så var det også godt at jeg tog på ø-lejr, så der lige kom lidt fjol med i sommeren, nu da jeg hverken kommer på Roskilde eller Skarø.
Her er vi på kostumariet og har valgt hver vores favoritdress:
Og selvom det er 28 grader, så kan man jo godt lige tage til premieren på The Odessey, når nu man er Nolan-fan 🙂
Vi ventede lidt med vandskiene, så vi ikek fik en benskade, inden vi skulle på vandretur 🙂
Og her er vi til afrikansk koncert på levoglær-gården, fint lige at se det sted, som vi har hørt om gennem årene. Og sjov koncert, det endte med at blive en dansefest i to timer 🙂
Udover levoglær gården, som vi besøgte første gang, så gik vi også til Svelmø, en Ø man kan gå til – særligt når der er ebbe. Smuk tur, og det tager kun en lille time at gå rundt om øen. Der er fyldt med fugle, sommerfugle og et ret fint landskab, som bugter sig i alle retninger, så en anbefaling herfra.
Puha, det var dejligt. Fem dage på ø-lejr. Dage fyldt ud med volleyball, badning, brætspil, læsning, solnedgangshygge, gode snakke, musik, yoga, kor, fællesmiddage i aftensolen og masser af gamle venner fra gymnasietiden. Og fem dage uden skærm og strøm, og i stedet mad på gaskomfur, manuel opvask og gå-ture til købmanden, hvis man manglede lidt. Perfekt. Det var virkelig, virkelig dejligt, sjovt og tiltrængt.
Ungernes fester var jævnt spredt ud over hele sommeren, men nogen af the highlights var nok at Máni lige kom forbi inden han skulle til Grolle på Ærø (Don’t ask, det er crazy), Röskva tog på den lokale (ungdoms)festival i Rudme sammen med 2000 andre og Óliver tog med sin flok på Roskilde. Det er ret sjovt at være vidne til hvordan de hver især forbereder sig til den slags og hvad de pakker. På mange måder et fascinerende feltstudie ud i pandelapper, økonomi og overblik. Lad os bare sige, at der er lidt (ikke meget) forskel på dem – og at de alle tre klarede at være der den fulde tid i år, uden at måtte komme hjem på grund af sygdom, soleksem, træthed eller andre udfordringer. Sådan!
Og med ungerne afsted på diverse festivaler og andet, så blev der også lidt tid til at Erla og jeg kunne forestille os at vi var i sommerhus. Og det er vi gode til 🙂
I dag venter sidste del af ferien, nemlig 14 dage i Island med en fantastisk vandretur over fem dage, gennem nogle af de smukkeste landskaber på sydlandet sammen med 16 andre fra familien – og derefter et besøg på lillebros nye gård oppe ved vestfjordene. Vi glæder os pænt meget, det bliver dejligt at være sammen alle fem i så lang tid og samtidig få set den islandske flok – og så få et solidt skud natur 🙂
- Ingen kommentarer til Sommerferie 2026, part 1Så blev Kinge 70! En hel weekend i Ebeltoft og Feldballe, med besøg hos Per og Kirsten i Stråhytten, hvor vi fik snakket og Röskva trænede op til matematik-eksamen, vi spiste med Hella, Troels, Clarissa og ungerne på Mols Bjerge Camping, vi aftenbadede – og lørdag ramte vi Kinge og Hannes gård. 120 mennesker. Familie, venner, telte, sauna, vildmarksbad, helstegt pattegris, live musik og bare god energi. Tak for fetsen Kinge, det var alt hvad vi havde håbet på 🙂
Way back when… Jeg var en ung mand, havde jeg min gang på Hjerk Ø-lejr. Spol frem med ca. 25 år – oig fællesskabet er der endnu. Nogen er kommet til, andre faldet fra – og stedet er flyttet til Kalundborg-ish. Og selvom jeg har holdt en pause fra det i måske 15 år, så er jeg – og vi – velkomne tilbage. En skøn blanding af gymnasievenner, ø-lejr folk og Møn-beboere, der stadig holder sammen og hvert år lejer et sted, hvor vi kan bade, danse i solnedgangen, gå ture, tage tjanser, slappe af og bare være til. Virkelig dejligt – planen var egentlig kun at være én nat, men jeg blev to. Så tak for dansen og for indsatsen. Mange fra flokken tager også på Lyø ø-lejr og hygger, så måske det også bliver et besøg derover i et par dage i år.
Okey, denne her blog kan godt minde lidt om en huskeliste for en demenspatient, det ved jeg godt. Min egen undskyldning er at indholdet her ikke forsvinder ligeså hurtig som på Facebook, og når vi nu har familie i Tyskland, Island, Ebeltoft og KBH, så er det måske meget hyggeligt at der er et lille vindue ind hvad fynboerne går og laver. Og! Den er jo også, som så meget andet online, en ordentlig omgang cherrypicking. Her er ingen billeder fra vasketøjet, rodet, regnvejret og alt det andet der også udgør livet. Fuldstændig som vores gamle, analoge fotoalbums. Men det er måske meget godt, for når jeg indimellem bliver blå, så er det meget rart lige at kunne hoppe ind og se tilbage – og minde mig selv om hvor heldige vi egentlig er. Om ikke andet, så i hvert fald ved nytårstide, når året skal evalueres.
Så, jeg ved godt at de her billeder måske er lidt spredt fægtning i den gode ende af leverpostejen, men… der er jo ikke læsetvang 😉
2. Svendorg har altid lidt nyt at byde på – her en surround teaterkoncert i rundbuehallen med Hess is More.
3. Planter. Det lykkedes for første gang sidste år, og nu ønsker Erla sig at jeg prøver igen med en lille potte-have. Fordi det ser så hyggeligt ud fra vinduet.
4. Jeg var Danmarksmester i Poetry Slam et kort sekund, synes jeg selv, fordi jeg slog den nuværende mester til Sprogense Festival, hvor PSFyn fucking endelig var inviteret – utroligt at det skulle tage så lang tid for dem at invitere lokale kræfter, i stedet for de s…. Københavnere. Jeg gætter på vi kommer igen, de var glade.
5. Møllergadefesten er en klassisk forårsbebuder i Svendborg, hvor den sydlige og mere autonome del af gågaden byder op til dans, spoken word og livemusik. Altid hyggeligt – særligt når man kender både danseinstruktøren (Sofie) og spoken word’eren (Louise Cain). Og selvfølgelig møder man det hav af mennesker man kender – vi er vel i provinsen 🙂
6. Hov? Er det Óliver? På trommer? Ja, det er det… men det er også Óliver til hans debutkoncert med sit eget band ‘Olivenlunden’. En helt fantastisk aften 🙂
Det er ikke tit man møder dem, men jeg har været heldig at møde en håndfuld gennem livet. De der mennesker, hvor kemien, humoren, grænserne og energien springer fra samme kilde. Og jeg ser ikke Marco så tit efter han skiftede job fra efterskolen, der kan gå år, men han inviterede til 42 års fest, som bøde på herremiddag, ølkroket og bodega – og de tre ting understreger måske meget godt, hvorfor jeg virkelig godt kan lide manden. Så nu er det næste skridt jo at få det til at ske igen 🙂
