Måned: oktober 2008

Udgivet den - 1 kommentar til Når parabolen bløder på Buddha

Når parabolen bløder på Buddha

Da jeg i dag, i et anfald af anti-provins besluttede at spraye min parabol rød, kom jeg i tanke om at jeg engang tænkte, da jeg kørte forbi Stengade 30 og de gule blokke, at forskellen på os og de andre er at vi har parabolerne pegende i forskellig retning. Om de andre har den pegende mod Mekka er ikke pointen, men i landet hvor blå gummistøvler i visse egne ses som oprør, er det de små marginaler der tæller. Og jeg løb tør for maling – så lige nu har jeg sådan en “røde hunde” ramt parabol som absolut ikke egner sig som ungdommelig manifestation mod villa, cykelvogn og missekat. Allerede her kan jeg se min oldgamle storebror ryste godmodigt på hovedet af mig og tænke “tsk, tsk – prøver han stadig at kæmpe imod at blive voksen…” Bare fordi han har fundet sig godt til rette i nærheden af de 40. Eller det siger hans væg-til-væg beskeder ihvertfald. Og væg-til-væg beskeder lyver ikke. Men det var jo heller ikke det jeg skrev. Jeg skrev at det skulle være et oprør mod villavovhundvolvo konstellationen – og den har jeg ikke noget imod. Læs lige foregående sætning igen, Troels. For det passer. Det er okay. Det er faktisk ret lækkert. Og jeg behøver ikke undsige det med masser af “Hus og familie er okay, sålænge man bare….”. Nej. Det er ganske simpelt i orden. Jeg ved godt at min megaunge lillebror nu sidder og headbanger med sit hoved nu og tænker “Argh, Argh – hvem fanden er du? og gider du godt sige hvor du har gemt liget af Kim Linnet”. Jeg giver dig ret – “the bodysnatchers” er en mega fed agtig god film – men det rokker ikke ved min tilfredshed… Kom du bare ned og få lidt ævlekage, så du har lidt til at stå imod de kommende måneders julefuckester. Og bare rolig, den skamplet af en parabol jeg har pt skal nok være malet fin til den tid – med smilende hippiesol og det hele.

Og nu til noget ganske andet. Jeg har fået støtte. Det er optur. Tænk sig, mit psfyn.dk projekt har fået lidt økonomisk starthjælp fra Odense Kommune. Det var det samme der begyndte at ske på Island – de ting jeg lavede gav pote. Der kom folk. De var glade. De sagde “Mere, Kim, mere….” Så ranker man jo ryggen. Og jeg er allerede blevet spurgt om ikke vi vil være med til flere projekter, så det rykker lige pludselig. Og jeg er sikker på at det jeg lærte på Island er kodeordet. At arbejde i projekter – og et projekt af gangen. Og så at tro på sig selv og udføre projektet uden at spørge andre folk om deres mening. Det er en af de dummeste ting man kan gøre – specielt i Danmark. Så tak Island, I gav mig et puf i den kunstneriske retning, et puf der var stort nok til at det kører videre endnu. Og tommelfingre opad til Odense Kommune for at være mere end bare H.C. Andersen og Albani. Det er ret fede ting der sker i den 3. største by…

I resten af denne uge står den så på tværfagligt projekt i skolen. Alle klasser skal lave en avis og har en uge til det. Inspirerende, omfangsrigt og kreativt. Lige som man kan lide det. Og så lige lidt småting såsom reformatering af fruens computer, færdigmaling af parabolen, skrivning af 3 tekster til den fynske finale i poetry slam, overvejelser om scorm-formatet i relation til web-evaluering i lukkede prøveformer, Máni skal lære at sove uden ble, Óliver skal lære at gå uden ble, Róskva skal lære at sove uden at drikke mælk, tagrenderne skal renses, Buddha skal males færdig, undervisningsmaterialet til Island skal påbegyndes osv. Det bliver en af de rolige uger 🙂

- 1 kommentar til Når parabolen bløder på Buddha
Udgivet den - 5 kommentarer til Myndir frá moster :)

Myndir frá moster :)

Jæja, í dag er búið að vera rólegheitardagur. Máni var hjá Anton allan daginn og fór með honum og pabba hans í bíó. Við hin skruppum í rauða kross búðina og fengum okkur göngutúr í góða veðrinu. Svo erum við búin að hengja upp snaga og taka til í útifötum og skóm og svoleiðis og auðvitað þvo nokkrar vélar. Nú er ég á leið í bælið með fyrstu jólabókina í ár. Fékk Skaparann sendan frá Ragnheiði og hlakka til að lesa. Og eitt enn – miklvægt NÚ BREYTIS Í VETRARTÍMA. Svo þegar klukkan á Íslandi er 19 er hún 20 hér. Góða nótt í bili.

Svendborg

Skólinn minn

- 5 kommentarer til Myndir frá moster :)
Udgivet den - 2 kommentarer til På tide

På tide

at damen lader høre fra sig og giver slip på blog blokkeringer 🙂 Så her er jeg nu. Og hvad er der sket siden sidst. Jo. Lidt er der da blevet tænkt. Og gjort. 

I morgen skal Óliver være kat i et skuespil i børnehaven. De har en eventyruge og da jeg hentede ham tirsdag var der en seddel på hans kasse om at han, fredag, skulle have sort tøj på så han kunne spille kat i den forestilling de vil vise forældrene klokken 14. Allerede da jeg læste seddlen kunne jeg mærke tårene presse sig på. Jeg bliver fand… rørt over ingenting. Eller jo over noget og meget over sådan noget. Ligseom da Máni takkede onkel Kinge for at vi fik lov til at få Muggí, eller da han skulle på sin første fisketur på Island, eller da Óliver fortalte mig at jeg var verdens bedste. Første skoledag og sådan. Lidt en anstrengende mor en gang imellem, i hvert fald hvad det angår. 

Jo, så venter jeg stadig på at lære at leve med mig selv. F.eks. har jeg tænkt på hvor lidt jeg kan lide at lave mad og bage boller. Bage boller kan jeg simpelthen ikke, men jeg beundrer folk der kan. Folk der lige laver en dej. Det er så hyggeligt. Jeg kan ikke, og har ikke lyst – men har lyst til at jeg havde lyst, hvis I forstår hvad jeg mener. Og mit i disse tanker tænkte jeg “jeg er jo ikke hyggelig”. Jeg er ikke god til at lave mad og bage. (Jo chokoladekage kan jeg og så vaffler). Jeg er ikke god til at lige købe et par hyggelige ting, såsom blomster e.l. og lige “arrangere” noget hygge. Og når jeg dækker bord, ligner det at Røskva har gjort det. Mit frokostbord ligner også noget fra en billig kantine. Mange jeg kender kan det der med lige at smide noget lækkert på bordet og lige få anbragt det i en lækker skål eller noget og det ser bare så hyggeligt og fint og fedt ud. Der er jeg bare dårlig. Og nu er det så mit mål at lade være med at ønske at jeg kunne det og lære at leve med at jeg ikke kan. 🙂 og hvem ved så hvad fremtiden bringer. 

Ellers går dagene hurtigt og her sidst på ugen er vi trætte allesammen. Men i aften fik Kim og jeg et godt skud energi, da vi var inde og se Jonathan Spang. Det var ………….. sjovt. Jeg grinede og grinede og grinede. Og mere vil jeg ikke sige om det. Fantastisk. I morgen står den på volleyturnering for Kim og unger og jeg får besøg af Ane og Alma – fredagen står på pizza og disney show. Som vi plejer. Hvor er det dog dejligt at kunne skrive – som vi plejer. 

Nu forsøger jeg at ændre mit tankemønster (som har været evigt og altid at tage stilling til væsentlige og fundamentale ting i vores liv) til at tænke i en rolig 5 års bane. Dvs. at i stedet for at tænke, et år, hvad skal jeg så. Så tænke 5 år. Og, hvis alt går vel – er alle vores børn i skole om 5 år. 5 år er faktisk ikke så lang tid og det er vildt at de allerede er så store der. I hvert fald, skulle de næste 5 år bære mere præg af rutine og ro, end de sidste 5 år har gjort. Men jeg er også træt af at tage beslutninger. 🙂 I hvert fald de helt store. Så må vi se om jeg kan lade være. Og – nej det er ikke fordi jeg er helt ideforladt 🙂

Máni havde en ven med hjem onsdag og de legede rigtig godt. Oppe på Mánis værelse og hørte musik og spillede med kort og legede med lego. Jep, så stor er han blevet. 

Røskva er begyndt på at vågne om natten nu efter efterårsferien og det er vi trætte af. Det skal bare stoppe, selv om det klæder os rigtig godt med render under øjnene. 

Nåh, nu har jeg vist fået noget ud af systemet og skal i seng. Det er langt over min sengetid. Rigtig god weekend til jer allesammen – god nat, Erla

- 2 kommentarer til På tide
Udgivet den - Ingen kommentarer til Uge 42

Uge 42

Så gik den efterårsferie – næsten da. Dagene blev stille og roligt flettet i familiens skød, med god mad, hyggelige stunder og stille revolutioner; Jeppe vandt i kroket. Óliver og Máni fangede deres første fisk. Lars fik optageudstyr i sit lydstudie. Erla kom på Facebook. Gry, Nanna og Smeden var for første gang i Svendborg. Kim fik åbnet for psfyn.dk version 2.0. Moster kom på besøg fra Island. Og Kim og Erla fejrer i aften deres første fem år som ægtefolk med en lille honeymoon på hotel ude på Ærø. Så alt i alt en opladning på den gode og solide måde. Rart? Bestemt…



















- Ingen kommentarer til Uge 42
Udgivet den - 1 kommentar til Haustfrí

Haustfrí

Jæja. loksins. Eftir brjálaða viku erum við loksins komin í frí. Laugardagur og ég er að drekka kaffi og fékk mér brauð með súkkulaði í morgunmat. Ég er fullorðin og ræð mér sjálf. :). Kim, Máni og Röskva eru farin út úr dyrunum á leið til Holbæk að heimsækja bedstefar Lars. King Ó er búin að fá nóg af að horfa á teiknimyndir og er sestur hér í mömmustól með sæng og kodda að lesa bækur. Við ætlum að vera heima í dag og fara af stað á morgun. Máni var svolítið þreyttur hér þegar hann átti að fara í föt, svo hann var frekar vælinn og þá kom systir Röskva, knúsaði hann, klappaði honum og rétti honum sokkana. 🙂 Svo sniðugt að fylgjast með og viti menn, Máni komst í betra skap.

Núna eru gesta sængurfötin í vélinni, því við eigum von á Ragnheiði á fimmtudaginn. Húrra. Og svo Ingvar Freyr. Húrra. Svo amma Bogga og afi Ísbjörn. Húrra. Svo Inga og Jóndi. Húrra. Svo vonandi og líklega amma og afi. Húrra. Óliver alveg missir sig þegar maður romsar gestkomendum upp og hann segir “mig elska alla”. :). Vonandi verður af þessum heimsóknum þrátt fyrir krísuástand, en við sjáum hvað setur. Annars ætlum við Óliver að dunda okkur í dag og við fjölskyldan svo að vera í Holbæk fram á miðvikudag. Þá fara K, M og R heim og við Olli förum til Ingu og Nóa. Það verður gaman að hitta litla gaurinn, gerist svo mikið á þessum mánuðum. Svo sækjum við O Ragnheiði á fimmtudaginn og verðum samferða heim. Þannig að þetta verður fjölbreytt og huggulegt haustfrí. 

Við vorum með foreldrafund í 4.bekknum (íslenskur 5.bekkur) sem ég er að kenna á fimmtudagskvöldið og það gekk mjög vel, foreldrarnir hlógu á réttum stöðum og ég held að þau hafi alveg farið sátt og fundist þau geta treyst því að ég myndi kenna börnunum þeirra stærðfræði….. úha úha.  🙂 Jæja, The King krefst þess að ég veiti honum athygli, svo ég hætti nú. 

Hafið það rosa gott um helgina. 

Luuuuvv, Erla

- 1 kommentar til Haustfrí
Udgivet den - 1 kommentar til Succes og slam starter med s.

Succes og slam starter med s.

Jo. Jeg er ret stolt. For jeg har åbenbart startet noget som var længe tiltrængt. Jeg / vi havde jo ikke ventet det fremmøde, til noget så smalt som Poetry Slam i provinsen. Måske noget i retning af 20 ludere og et par lommetyve. Men vi blev overvældet. Tirsdag aften mødte der over 100 mennesker på Teater Momentum for at se den første semifinale i Poetry Slam – og igår var der så fyldt nede på Hansted i Svendborg, at folk måtte sidde på trapperne under den første runde. Og min dejlige kone lavede en surprise og fik passet ungerne og dukkede op lige før starten 🙂 Det var lækkert. Begge venues var ovenud begejstrede for arrangemntet, poeterne og deres tekster var af høj klasse og publikum var engagerede som dommere og dømte både underholdene (2 gange pi) og fair (4.2 – av, av, av). Der er allerede over 50 der har meldt sig ind i foreningen (jo, vi holdte skam stiftende generalforsamling tirsdag aften, så vi gælder officielt) og jeg er sikker på at finalen i næste måned bliver en fest. Jeg gik selv videre til finalen sammen med 5 andre og så vi se om talentet rækker. Men det var nogen seje drenge der stillede sig frem foran mikrofonen, så hvis ikke det bliver DM, så er det næsten også ok… Så nu skal jeg lige have rettet op på to nætter med sammenlagt 6 timers søvn, have klippet 28 slams og lagt op på YouTube og så relanceret psfyn.dk med nyt design…

Godt så… Vi ses i Holbæk til nogle familiære feriedage.

- 1 kommentar til Succes og slam starter med s.