I dag bliver onkel Ingi bisat. Vi så ham sidst i vinterferien, men vidste ikke at det var sidste gang. Ingi var varm, underfundig, hjælpsom, sjov, imødekommende og han vil blive savnet. Han var manden der sammen med Sveinn har hjulpet med både at bygge et badeværelse på Møn, døre i vores hus og er berømt blandt vores børn for at lære indtil flere dansemoves fra sig – og hans karateagtige måde at klappe en kat på. Og ikke mindst hans måde at bevæge et stykke papir særligt på, i en sharing-circle i en Jurte i Vestfjordene en hedengangen sommereftermiddag i Island.
Erla er sammen med familien i Island for at sige et sidste farvel. Herfra vil vi gerne sende masser kærlighed og varme tanker, til dem der nu skal undvære ham lidt mere. Vi kommer til at savne dig Ingi, og din varme og det lys du bar med dig rundt i verden. Tak for samværet, hjælpen, historierne og din rolige imødekommenhed. Altid. At vi ikke længere skal se dig igen, går langsomt op for os og det bliver mærkeligt at besøge Island til sommer, og vide at du ikke er en af dem man skal give et kram. Havde vi vidst det var det sidste kram vi kunne give dig i vinters, havde vi holdt lidt hårdere fast – du smuttede før vi var klar… men vi bærer dig videre i vores minder og hjerter. Tak for alt, Ingi.
Kærlige tanker og kondolencer fra Kim, Máni, Óliver og Röskva.
