I næste weekend er det tæt på vi kan fejre kobberbryllup med min fantastiske kvinde. Og nu kaster brormand sig så ombord i ægteskabet, med sin søde Clarissa. Det var en fantastisk dag, med en skøn svigerfamilie fra Tyskland. Det var caféhygge og cykelture i solskinnet, strolling i storbyen med kærlighedssange som soundtrack og gode, sjove og kloge ord fra mange om både de to udkårne og om noget så simpelt og besværligt som kærligheden. Især var Clarissas omvendte tilgang “This is as good as i gets” en hjertevarmer – og afslutningsfesten i lejligheden med beerpong, hits og dansegulv og en brudevals spillet på tværfløjte var en dejlig måde at lære svigerfamilien at kende på. Tak for det Troels og Clarissa, vi glæder os til at følges med jer derudaf…
Min tale til Troels:
Klaus Teuber er en tysk tandlæge og jeg ved ikke hvor mange gange jeg har læst noget af det han har skrevet. Men det må være mange. Det er nemlig ham som har skrevet reglerne til Settlers, og de kan være kilde til evig diskussion, når du er i lokalet Troels. For du er både stædig, påståelig og legesyg – og derfor er det jo ikke så mærkeligt du er blevet forsker. Men du er ikke en forsker for mig – du er først og fremmest min bror, og lige derefter er du mine børns onkel. Selvom du er min bror, så er jeg ikke sikker på hvad størrelse sko du bruger, eller hvad man siger om skostørrelser, mænd og bæverhaler, men de sko du har, er svære at fylde ud. Du har cirka bygget det halve af mit og Erlas hus og som onkel er du bare uopnåelig – og i hvert fald meget højt elsket af mine unger. Jeg kan stadig huske da du omdannede Samsø til et piratland ud af presenninger og havestole (og Kim du skal være et monster i regntøj) og da du fik en stille gåtur i Hareskoven til at blive til Kongens efterfølger, eller måske nærmere den sindssyge onkels efterfølger, som ikke kærede sig om noget så trivielt som våde strømper, bukser, støvler, faldhøjde og andet småtterads. Du er stadig ikke blevet for voksen til at lege, og jeg håber aldrig du bliver det – og de børn der vælger at få dig som far, de er heldige.
Vi har altid været der for hinanden, du og jeg. Både som børn, når livet var lidt svært eller som voksne når livet tog en uventet drejning – og jeg ved jo at vi to til hver en tid vil tage en kugle for hinanden og at vi altid har en madras klar. Men vi har været der for hinanden i eventyr på Roskilde og ved Vesterhavet, i kanoer og varme kilder, i Leipzig og Barcelona – og nu er der så en anden du skal til at være der for, nemlig Clarissa. Lige siden du mødte Clarissa, har jeg set hvordan hun stadig kan få det legende og det livsnydende frem i dig. I griner sammen og I leger sammen og I oplever sammen. Og nu ville jeg jo gerne sige nogle bevingede ord om hvordan man gør det bedst med det her ægteskab, jeg er jo trods alt din storebror og er selv i et ret fantastisk et af slagsen, men sandheden er at I skal til at skabe jeres eget. Og dog – jeg kan godt sige noget. Som forsker. For der er en benhårdt fact vi ikke kan komme udenom – der er 43% chance for at det ikke holder, rent statistisk. Men fuck det, for selvfølgelig holder det, græsset vokser der hvor man vander – og det tror jeg I er gode til. Danmarks ældste ægtepar blev spurgt om hvad der får et ægteskab til at holde – og de svarede at det er frihed i de små ting, enighed i de store ting – og kærlighed i alt. Dronningen siger at man skal huske at pleje både dig og mig og os – og din egen mormor siger at man aldrig skal lade solen gå ned over sin vrede. Og et lille råd fra mig, trods alt? Husk at lytte til hinanden, stol på at I vil hinanden det bedste og lad være med at flippe ud over opvask eller tandpastaklatter i håndvasken. Og en sidste ting. Når I nu er et internationalt par, så husk at en af jer vil altid leve i et lille savn – og derfor skal familiebesøget i udlandet altid være en naturlig prioritering. Og det er en gave at have en familie i et andet land, som gør tingene på en anden måde, taler et fjollet sprog og har traditioner der involverer underlige madvarer – nyd det og sæt pris på det. Og med de ord, så vil jeg gerne ære en stolt dansk tradition – nemlig det at synge sammen, i tide og utide. Kære brudepar – tillykke med kærligheden, pas på hinanden og bliv ved med at lege!
-
1 kommentar til T+C d. 12. marts
