Vi startede med en hjemmeweekend. Dog var teenageren til halbal på Djursland, hvilket han vidst klarede i go stil. Ham og hans wingman var endda i så god form at de sov i shelter dagen efter og kastede sig ud i trangia-mad, så han er helt klar begyndt på nye ting efter han er kommet på efterskole. Om søndagen besøgte han bedstemor og blev vidst royalt forkælet, så det var en glad Máni vi fik hjem. Vi andre hyggede os med mtb, pandekager, nyt brætspil og gjorde så klar til vores Møn-tur mandag.
Møn lignede heldigvis ikke helt sig selv. Sukkerfabrikken var blevet åbnet op for business, så der var både ø-kaffe, ø-bolscher og ø-øl i området og de gamle fabrikker så ud til at have det nogenlunde. Hipt. “Midtbyen” lignede sig selv; stadig hyggelig, stadig ved vandet og stadig små butikker og lidt leben omkring den røvgrimme sandwichbar på torvet.
Vejret var blåhimmelsk, så vi droppede geo-museet og gik en lang tur istedet. Det var fantastisk.
Den gamle skole var igen sat til salg. Vi måtte ikke komme ind for at kigge, men på salgssiden kan man se at de virkelig har rykket igennem. Både ude og inde – men de har åbenbart ikke formået at få det til at køre rundt, desværre. Det er jo stadig et lille paradis på jord, selvom det ligger ved verdens ende.
Slagter Stig fandtes heldigvis stadigvæk og ungerne synes også slagter/antikvariat konceptet var cool – og Óliver fik naturligvis krokodillehale.
Så blev det tid til Göteborg. Vi boede på et simpelt vandrerhjem tæt på søster Inga og nød tre dage sammen med Inga og Jondi, og så Flóki, Ingvar Bragi og den lille nye pige, kun 7 dage gammel – Gasolina Lofthæna. De to små stolede på os, så vi fik lov til at låne dem uden forældre og tog i svømmehal og på museum. Om aftenen stod den så på brætspil på vandrerhjemmet og en enkel aften-byvandring med mig som 100% forvirret gps-guide. Men det er en anden historie.
Efter Göteborg slog vi lige et smut forbi Frida for at se om Troels og Clarissa havde det godt og de lod begge til at være meget glade. Emil og Lou var der også, så der var lige endnu en omgang familiehygge. Nice.
Og sidst men ikke mindst, så har jeg og min söde, kloge og smukke kone været gift i 15 år. Det fejrede vi i løbet af ferien med en gåtur i solen 🙂
Tak for hyggen, den var rå – hele vejen rundt.
- 1 kommentar til Efterårsferie med babe & baby