I efterårsferien lærte vi at løse Rubiks-ternigen, hvilket så gjorde at Máni har en fin lille samling nu. Og her i weekenden var der så både verdens flinkeste gadfest, klovnefestival og teaterfestival på samme tid i byen. Og vi hyggede og gik omkring og sagde hej og mødte Peter – som er tidligere OE´er og som jeg har spillet i “PSFyn og Guldkalvene” med. Drengene synes han var sej, Peter synes jeg er sej og jeg synes Peter er sej. Så vi var ret seje, allesammen. Men Peter var sejest, for han kunne jonglere – med 7 bolde. Derudover har han startet Cirkusrummet nede på havnen, og så tog han sig tid til at give Oliver og Máni en samg for jonglering. Så det er nu aftalt: i sommerferien lærer vi at jonglere…
- Ingen kommentarer til Næste feries skill: jongleringJeg er så glad for min cykel…
Okay. det lugter lidt at midtvejskrise og motorcykel. At jeg nu åbenbart skal til at køre rundt på en mountainbike. Men den der dag med Máni og Óliver i skoven var bare en fed oplevelse – og når jeg nu ikke gamer og youtuber, så prøver jeg jo at gære mig relevant i min store drengs liv på en anden måde. Så jeg læste mig træt i cykelforums på nettet, spurgte til højre og venstre, tale med tre cykelhandlere, og fandt efterhånden frem til at jeg skulle have en cykel til mindst 13.000.-, hvis den overhovedet skulle kunne bruges til noget. Jeg bruger gerne 13.000.-. Bare ikke på en fucking cykel. Men sådan er det vel med mænd og deres gearsport. Men der herskede relativ enighed om at laveste fællesnævner hed Shimano Deore på så mange dele som muligt, og så gerne hydraulisk Rockshox forgaffel. Den slags koster omkring de 9.000.- i en cykelhandler, men på nettet i Tyskland fåes det for 6.000.-, så det blev valget: en lækker Canyon 4.9 med 29″ tommer dæk og 30 gear…
Og vi har allerede været i den lokale skov, vi har punkteret to gange og vi synes det er sjovt. Kommer jeg til at melde mig ind i den lokale cykelklub og gå all-spandex? Ikke endnu. Men det kan være det kommer. Resten af familiens cykler er også ved at være gjort klar til kamp, så måske bilen får sig et lille break, da Röskva er den sidste i familien som mangler at kunne cykler i skole – og nu har hun lige fået sig en guldcykel…
- Ingen kommentarer til Jeg er så glad for min cykel…Love rules
Man var med til en polterabend, der i uforglemmelige vendinger fik afprøvet både laserlerdueskydning og appelsinkanoner i et villakvarter – og meget mere. Og så var man med til bryllup. En helt igennem dejlig dag, sammen med brormand, fætrene og den øvrige side af Linnet-klanen. Smukt, vedkommende, sjovt, kloge ord og en Toke der blev sat en smule på plads, efterhånden som talerne skred frem. Bagefter sov vi hos C & T, og det kan absolut anbefales, lækker morgenmad og afslappet stemning 🙂 Længe leve kærligheden – og min kone 🙂
- Ingen kommentarer til Love rulesPoetry Slam bam…
Odensescenen i Poetry Slam er jo eksploderet det seneste år – der er simpelthen udsolgt til hvert slam. Det betyder 130 publikummer har betalt 20.- i entré, det betyder der er 500.- til vinderen og det betyder at der er en masse folk som ser det man kan. Forleden tog jeg så til Odense, for første gang i et halvt år, med selveste Søren Huus på tilskuerrækkerne. Jeg havde taget mine tekster til baggårdsteatret med – og jo, jeg vant sørme, knebent, men jeg vandt. Men, the points are not the point, the point is poetry. Så det var en fed afslutning på forårsæsonen – og vi er allerede booket otte gange til næste år, vi skal slamme til Odense Spoken Word Festival, jeg har workshop i Horsens næste fredag, CopenOpen vil betale min togbillet til hver en tid for at komme og slamme og…så må vi se hvad der ellers sker. Det er stadig en dejlig lille subkultur at være medlem af 🙂
- Ingen kommentarer til Poetry Slam bam…Almas konfirmation
Ane er grunden til at vi flyttede til Svendborg – og datteren Alma var Mánis første damebekendtskab. De har lært at kravle sammen, de har spist jord sammen – og så har deres mødre started en “Storebørnstur-klub”, hvor det kun er Erla, Ane, Máni og Alma som må komme med. Og så vidt jeg ved, så er det ikke så ringe endda – but what happens at himmelbjerget, stays at himmelbjerget I guess…
Anyways – hun blev også konfirmeret – og vi var med, og med lidt billeder siger vi tak for en dejlig dag.
- Ingen kommentarer til Almas konfirmationMánis konfirmation – tak er kun et fattigt ord… men TAK alligevel!
Så fik Máni sin konfirmation. En stor dag, på mange måder. Og valget var helt og holdent hans – vi forlangte “blot” at han skulle gå til præst, og så måtte han selv bestemme om han ville konfirmeres eller nonfirmeres. Med respekt for de værdier, fortællinger og den etik og moral de vel nok har bevæget sig igennem hos præsten, så undlod jeg at indgå i alt for omfattende diskussioner omkring biblens skabelsesberetning, men talte istedet med ham om næstekærligheden og det at tro på noget større end en selv – men han ved godt at jeg ser bøgernes bog som good ol’ fantasy. Men Máni ville det, og efter den prædiken han fik i kirken, så forstår jeg ham godt. Præsten var både nutidig, humoristisk og henvendte sig til de unge på deres præmisser, og formåede at skabe et rum hvor man kan tale om de ting som man ellers ikke får talt om i hverken skolen eller henover middagsbordet derhjemme…
Men dagen oprandt, med et familiært tilløb fra Island. Allerede torsdag aften landede folket fra Reykjavik og Sverige, Akranes kom fredag, Sjælland kom lørdag og Jylland dukkede op på dagen. Og alle gav en hånd med hvor de kunne. Og det var jo netop det der var Mánis største gave – at stå og se ud over 43 voksne og 30 børn, som han kan kalde både sin familie og sine nære venner. Det var fantastisk og rørende. Solen slog igennem, og efter konfirmationen i kirken, så blev dagen brugt på lækker mad, fælles fodbold, fysikforsøg fra Troels, masser af taler, sange og samvær på kryds og tværs. Selvom mig og smukke har været sammen i snart 16 år, så er det jo første gang nogle folk i familien møder hinanden.
Vi er bare grundlæggende super taknemmelige over at I kom. At I tog jer tid til at fejre Máni, give ham virkelig flotte gaver (han er klart den med flest penge i banken lige pt.) og hjælpe mig og Erla på den måde som I gjrode.
Og sidst, men ikke mindst, så tak til dig min seje og søde Erla – hold nu kæft hvor du gjorde det godt i ugerne op til, du var fantastisk! Godt skuldret 🙂
Well, bedre sent end aldrig – og selvom I nok har set alle billederne, så kommer her et lille udvalg: