Måned: januar 2016

…der er ikke så lang tid til Musik og Lyrik. Og det er jo bare endnu et projekt på OE, kunne man tænke. Men ikke for mig, for det er jo min lille darling, min kæphest og spiller på alle de rigtige tangenter. I år dropper vi at trykke CD’er og starter istedet vores eget label, så vi kan udgive elevernes numre på streamingtjenesterne. Så fra og med næste uge står den på lyrik, musik og fokus på at skabe – og jeg får endda løn imens. I forberedelsen til årets, iøvrigt fremragende, kompendie, stødte jeg på nedenstående danske kunstnere. Og jeg er nok lidt forelsket, ret fascineret og en knivspids forundret. Hvor er der dog meget dansk musik derude, som man aldrig hører på P3, Voice osv. Man burde grave lidt mere i undergrunden…

- Ingen kommentarer til Forelsket, fascineret og forundret.

Karakterer betyder da ikke noget, jeg er jo en voksen mand. Jeg bliver da ikke i dårligt humør af at få 7 og skriver da ikke til min far hvis jeg får 12 – det er jeg da vokset fra. Not.

Ja. Det blev 12. Ja, du må læse opgaven. Det gider du ikke? Nå. SÅ kan du nøjes med nedenstående.

Resumé.

Denne opgave omhandler skoleudviklingsprojektet NY9, som er et skoleudviklingsprojekt der finder sted på Ollerup efterskole, en sydfynsk efterskole med 114 elever og 30 ansatte. Projek-tet er søsat af efterskoleforeningen, på baggrund af en undersøgelse fra Damwad. Der deltager 12 efterskoler i projektet. NY9’s pejlemærke er at lette overgangen mellem efterskole og ungdomsuddannelse, for at mindske 9. klassernes frafald på ungdomsuddannelserne. Blandt målene for NY9 er blandt andet alternative evalueringsformer, oprettelsen af studiegrupper og øget tid til efterskoleliv. Opgaven gennemgår efterskolens videnskabsteoretiske ståsted, hvorefter NY9 beskrives gennem Riis/Mikkelsens 5×5-model, mens selve projektledelsesdelen analyseres ud fra en systemisk tilgang til projektledelse. I opgaven indgår resultater fra kvantitative undersøgelser med forældre og elever, samt kvalitative interviews med lærere og ledelse.

Konklusion

I projekter med stor kontekstuel usikkerhed, kan systemisk projektledelse, med sit fokus på kommunikation, iterativ projektplanlægning og fokus på læring, sørge for at projekter kan bevæge sig dynamisk i relation til både egne visioner og milepæle, samt basisorganisationens strategiske mål med projektet. På OE er der også en organisationskultur som understøtter de kommunikative positioneringer og det videnskabsteoretiske grundlag, som systemisk projektledelse er baseret på og jeg mener derfor, at det er den systemiske tilgang, der bedst understøtter både visioner og praksis i NY9.

I forhold til at sikre projektets fremdrift, mener jeg at NY9 ville være bedre stillet med en projektleder i spidsen. En projektleder, som sammen med projektgruppen, benytter værktøjerne i systemisk projektledelse og formulerer milepæle og iterative projektplaner, rammesætter møder og positioneringer, samt sørger for at indarbejde en evalueringspraksis, der kan understøtte projektets fremdrift.

- Ingen kommentarer til Projektledelse

Jeg er blevet en del af det lokale teaters korps af kulturbloggere. Og startede ud med et indlæg om provinsangst. I teksten siger jeg at der er en som ringer til mig – det er løgn. Det er mig selv der ringer og min helt egen angst for provinsen. Bare i det tilfælde at der skulle sidde nogen derude og tænke at de måske var idioten, så er det ikke sådan. Videoen har fået masser af ros for folk jeg ikke kender så godt, mens mine kolleger har forbigået den i tavshed – jeg går ud fra det er fordi at de er vant til at høre mig plapre dagen lang, eller fordi de kører til Tyskland med trailere – eller fordi de synes den er dårlig og de vil bare være høflige 😉

Næste indlæg til teaterbloggen er om et par måneder, men der er et nyt indlæg hver mandag, skulle man være interesseret i et blik på Sydfyn med lidt andre øjne…

… om jeg stadig er bange for at bo i provinsen?

- Ingen kommentarer til Provinsangst

Lad os synge: ”I søndags var det Kims fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaa”. I tænker vel at jeg blev 25, og jeg ser lidt gammel ud af min alder og det er da en træls dato og folk de ringer og siger ”Hey, mester, jeg stadig fuld efter nytårsaften og min penge røg til julegaver, så du kan få et kram som gave, men for fanden – var det ikke 39 du blev?” Og det er bare ikke i orden at sige den slags. 39. Jeg har ét år tilbage at leve i. For et halvt liv siden var jeg 19½, gik i zoologisk have om natten, kunne imponere piger ved selv at lave pasta med kødsovs, fik lov til at få 5000 kr. ovetræk og så står man der et halvt liv senere og skylder en million og kan kun imponere konen med hjemmedrejede kalkun-safran-birkesaft pølser i lammetarm og gederne i børnezoo ser ud til at få flere klap i røven end mig selv. ”I søndags var det Kims fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaa”.
Indtil nu har jeg fundet mine egne ben, skåret mig på de skarpeste knive i skuffen og været ude med både snøren og riven og så er jeg alligevel endt under tøflen. Måske skred de første kvinder, fordi det svinede når jeg gik igennem ild og vand for dem, de blev tvære når jeg skød papegøjen og afsluttede samlejet med at køre med klatten. Og jeg fik aldrig øje på hverken dråbe eller bæger, men pludselig var det altid slut. ”I søndags var det Kims fødselsdag…”. Men nu blir det anderledes. Jeg vil plukke blomster til de skaldede, stille stole for damerne i stedet for dørene og slukke folks brændende broer og lokummer. Jeg vil sluge deres kameler, klappe deres heste, skyde uglerne i mosen, tage køerne fra isen og jeg vil samle håndklædet op, uanset hvilken ring de smider det i. For så har jeg ligesom mit på det tørre, før jeg fylder fyrre. ”I søndags var det Kims fødselsdag, hurra, hurra, huraaaa.” 40. Jeg går ud fra at jeg vil begynde at se på min delle som en slags force majeure, være ligeglad med om min bolle har mindre mel end smør. Jeg bliver selektiv i det jeg vil høre og jeg ved sikkert alt, så jeg vil aldrig mere spørge, og der findes ingenting som ikke minder om noget jeg har smagt, set, hørt, mærket eller lugtet før. Og selvom du er over 35 er du ung, og så vil jeg gerne røre, jeg kan ikke nå mine fødder, det må nogen andre gøre, både tålmodighed og brilleglas bliver større mens humorn’ bliver tørre. 40. Jeg vil begynde at sætte pris på en vandretur i pløre, jeg vil fange sild, ikke med dankort men med snøre. 40. Køre spritkørsel i haven med en trillebøre. ”I søndags var det Kims fødselsdag hurra, hurra, hurraaa…” På et tidspunkt er det jer. I vil være i den halvdel der er tættest på at vælte i graven – og I skal ikke liste derned, nydelige og pænt konserveret. Nej, sku. Kom væltende sidelæns ned, med gæld i banken, huller i tøjet, gigt i hver en knogle, høreskade på begge ører, øjne så grå som stærekasser, svigtende lever og en bralrende hæs stemme der skriger, ”Se her, fuckhoveder, man kan sku da sagtens både blæse og have jord i munden, inden I lægger jer tilrette ved siden af hunden… ”I søndags var det Kims fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaaa!”

- Ingen kommentarer til Ja. 39. Og så taler vi ikke mere om det…

- Ingen kommentarer til Vi er klar til 2016…