Måned: april 2018

Jeg kan huske Store Michael, vi kaldte ham Bigfoot. Han boede ved siden af mig og Ulrich. Han kunne løfte mig med én arm og det var ham og et par stykker andre der for sjov løftede en af lærernes biler ind over et lavt blomsterbed, så læreren ikke kunne komme væk. Jeg kan huske Kirsten. Jeg kan også huske busstoppestedet på Mols, da Kirsten skulle med i sommerhus men aldrig kom og min far kørte med mig tilbage i en ret stille bil. Jeg kan huske Iben og digtene jeg skrev til hende. Jeg kan huske Frederik og AXE-Deodoranterne som blev tapet med gaffatape og kastet rundt om natten. Og jeg husker optrædender, fester, de første kys og første fiaskoer. Husker en lærer der gav os bio-digte for og jeg husker Video-Preben. Husker forestillinger og de første blikke på piger i undertøj. Og nu er det så Mánis tur. Mánis tur til alt det efterskolelivet giver; til samtalerne, til dannelsen, til venskaberne, til udfordringerne, til idrætten, til skituren, til julemåneden i jylland, til…

For en lille uge siden var han til Ny Elevdag på Koldingsegnens Efterskole, hvor han både så elevernes store opvisning og mødte sin nye kontaktgruppe. Og de nye forældre tjekkede hinanden ud, fandt ud af hvor mange der ellers boede i Svendborg og lyttede til de nuværende elevers historier om undervisningen. Og nej, Máni vil ikke i Tema-10’ende, skolens prøvefrie projektklasse (for det er jo det som hans far går og laver), og nej, Máni vil ikke have en børnetræneruddannelse (for det har han prøvet og det synes hans mor er en god idé) – Máni vil selv og han er helt klar. De unge i kontaktgruppen er allerede godt igang på messenger, og hvis man nu som far var kommet til at læse hele deres tråd på drengens mobil mens han var i bad, så ville man ånde lettet op, for de taler pænt sammen og spiller ikke mere smarte end de unge man selv underviser til hverdag (undskyld). Så vi glæder os. Det skal nok blive kanon.

Derudover var foråret også et smut forbi sydfyn. Dejligt som idrætslærer at kunne sige “Kom, lad os cykle til stranden og hoppe i.” Det er der også en form for arbejdsglæde i.

Og Röskva går stadig til spejder. Hun er faktisk blevet så stor at der snart er en sommerlejr hvor hun skal være afsted alene i en hel uge. Hun nyder det – og har ikke fået et øgenavn som sin far fik til spejder; Badunskvat.

Haven er også eksploderet. Jeg fjernede en ordentlig røvfuld gyvel og fandt denne fine ting i hjørnet af haven. Den ser da sød ud.

Så fik vi også lynvisit af Amma og Afi fra Akranes. Det var skønt. Der blev råhygget om projektfrøkenen, med både taskesyning, drivhusbygning, skolebesøg, tøj-reperation og det hele. Drengene fik til gengæld en ny basket-kurv og en ny bålbænk, så det var superskønt at have besøg af et par virksomme bedsteforældre der gav sig i kast med hverdagen – tak for det 🙂

Og ligesom på Mánis efterskole, så blev der også holdt ny elevdag på OE. Min gruppe til næste år virker dejlig – og jeg havde en lidt sjov oplevelse med en af eleverne. Han virkede som en ballademager, men var så i virkeligheden bare en skarp og tjekket ung mand, som gennem sit arbejde som landsdelegeret ungdomspolitiker for Alternativet var vant til at sige sin mening og have tjek på tingene. Og en anden af eleverne i min gruppe var politiker i SFU, så det skal nok blive interessant.

Heldigvis så har vi stadig to “små” børn også, som kan lide at lege – og som besluttede sig for at bygge hule. Det var dælme hyggeligt.

Og mens ungerne således var i trygge islandske favne, så inviterede Erla mig på Schackenborg Slotskro, hvor vi havde et dejligt kærestedøgn. Tiltrængt, her i hamsterhjulet (som nu ikke er så ringe endda).

- Ingen kommentarer til Kom Maj, du søde…

Så har vi været på turné, i år havde jeg Röskva og Óliver med¨- og en af mine kolleger havde Asta med, en pige på sammen alder som Röskva – og det var en af det bedste turnéer indtil videre. Allerede første dag erklærede Röskva at det nok havde været en af de bedste dage i hendes liv. Det var også en helt fantastisk dag, med 23 grader og høj sol, badeland med udendørs pool og rutcshebaner, derefter smuk og fantastisk koncert med et meget velklingende kor og fyldt kirke og til sidste lækker aftensmad i Leipzig. Så den dag bød både på leg og grin til kroppen, musik, sang og søde mennesker til hjerte og hjerne og lækker mad til maven. Så skal man gøre sig umage for ikke at følge sig både heldig og lykkelig. Årets nyskabelse var en formiddag med cykelture, kanotur og museumsbesøg og vi røg på cykling med eleverne. 16 km gennem skoven i solen, ud til en store badesø, med frisbee-spil og is. Óliver fik også snakket en masse med drengene på elevholdet, og det skader jo heller ikke knægtens selvtillid at de kalder ham “Svendborgs Messi”. Röskva fik indimellem leget med Asta, men ellers nød hun bare at tjulle rundt, læse, tegne og opleve en masse koncerter. Så der var mange, mange ting som gav god mening på denne her tur, både i samværet med kollegaer og eleverne, men også i de faktiske fysiske oplevelser. Hvis turen går dertil, så kan Völkeschlachtmonumentet og Avenida-Therme anbefales på det kraftigste. Og efter sådan en tur, så er arbejdsglæden intakt.

- Ingen kommentarer til En rigtig, rigtig god turné med musikefterskolen Ollerup Efterskole.

Röskva skal have ny cykel og hun ønsker sig en mountainbike – så hun bliver nok klar til at tage med far og drengene med ud på de sydfynske singletracks; som vi hermed erklærer for åbne, efter årets første tur 🙂

- Ingen kommentarer til Så! Nu kan Krølle snart komme med i skoven :-)

Så lykkedes det! Brormand Troels fik sin PhD i “Post-translational modifications of an archaea esterase & rapid analysis and acquisition of NMR relaxation dispersion data”. Jeps. Ring til Troels hvis I vil vide mere. Ungerne var også med og sed helt stille i 45 minutter og lyttede til Troels engelske præsentation af noget som var, øhm, store ord om små ting. Godt klaret. Efter forsvaret blev han grillet i to timer, og han klarede tilsyneladende skærene godt nok til at de tre professorer vil anbefale at han får sin PhD. Godt klaret, brormand! Bagefter var der øl og hygge og så spiste vi sammen på Ankara på bedsteforældrenes regning. Det var en dejlig dag – og fedt at han nu kan sætte et punktum for den del af livet og så kaste sin kærlighid og tid på Frida og Clarissa; det bliver en fed sommer!

 

- 1 kommentar til Post-translational modifications of an archaea esterase & rapid analysis and acquisition of NMR relaxation dispersion data

Vi kører baglæns denne gang. Påsken er netop overstået, og modsat tidligere års påskeferier, var jeg denne gang på job og så blev det til staycation bagefter. Det var fint, for fruen i huset var skidtmads i 14 dage og Begga kom og holdt sin påskeferie i DK, så vi fik hygget i Svendborg.

Minigolf. Årsagen til gråd, vrede og urimelighed. I Linnet-familien er der en vis andægtig tilgang til spillet; her er ikke noget med børneregler og tilfældige slag rundtom på banerne. Her er det lige for alle – og børnene vinder aldrig. På nær når de så gør. Spillet i påsken var ikke anderledes, Kim vandt og Óliver svor igen at det var sidste gang han spillede minigolf. Men jeg husker stadig den dag hvor Máni bankede både mig og Troels på et lorteanlæg i Ebeltoft. Det var så stort at han straks måtte ringe til mor og frotælle den store nyhed, for sådan er det jo, hvis man bliver behandlet som en ligeværdig i spillet, så bliver det jo så meget større de dage man endelig vinder…

Ungerne gik i barndom og spillede deres selvopfundne bamsetrampolinspil – tydeligt tegn på at påsken har været afslappende og udenplaner.

Mens mor lå syg derhjemme, så driblede vi i LegoHouse. Ret fantastisk sted, hvor man skal have en stor madpakke med og være indstillet på at bygge med Lego og lege hele dagen. Flot arkitektur, moderne læringsopstillinger med scannere, kameraer og elektroniske armbånd – og selvfølgelig virker det hele.

Påsken bød også på lækkert vejr, og med et par panodiler indenbords, så fik vi da fruen ud af sengelejet. Det var vidst ret god søstertid og Begga er superhyggelig at have besøg af.

De obligatoriske ordsprog fra påskeæggene.

Søndag inviterede vi de helt rigtige mennesker på påskefrokost – både fordi de er søde, men også fordi de åbenbart havde masser af rester med. Så den stod på hjemmebagt rugbrød, hjemmerørt mayonnaise, frisklavede fiskefileter og masser af snaps. Efter påskebordet tog vi promillen med om på kælkebakken og havde det ret sjovt med æggetrilning og hærge-kælkning i den smeltende mudderforårssne.

Så triller vi lidt mere tilbage. Solvej blev 40. Solvej mødte jeg på ø-lejren, og hun er kæreste med Jerry som vi boede med i kollektivet på Møn. Hende og Jerry har købt at virkelig fedt landsted ved Sorø, så der var fest med med Hans, Tine og resten af flokken fra Hjerk – og en hel nat med dans, vildmarksbad, sauna og gode snakke om turen ind i 40’erne.

Tiden har også budt på mit første årsmøde. Det var sammen med 1300 andre efterskolelærere på Nyborg Strand. Og mødet gjorde mig helt stolt, da forsamlingen endelig vedtog en reform af tilskudssystemet som tilgodeser de små efterskoler via omfordeling af penge fra de store skoler, højere økonomisk støtte til de svageste familier og øget støtte til de efterskoler som har en større andel af de unge, der er indbefattet af det social charter. Der var en del efterskoler som ville tabe penge på forslaget, men alle taler fra de berørte forstandere handlede om at forslaget ikke drejede sig om at gøre det for at få flere penge, men om at gøre det rigtige. Sejt. Ollerup Efterskole kommer også til at tabe lidt penge, men selvfølgelig stemte vi også for.

Så har Röskva igen haft kunstuge – og en af de søde ting i år var alle de “værdi-slogans” som de have arbejdet ud fra; mit yndlings er: “Vi er alle pandabjørne – men forskellige” 🙂

Og så er jeg blevet onkel for 3. gang! Troels og Clarissa har fået en meget, meget sød datter som hedder Frida. Hun er mega-sød, stille og enormt iagttagende. Det er en dejlig forøgelse af flokken og vi er vildt glade på de to forældres vegne. Troels han stråler som en sol og Clarissa er i fuld gang med at finde sødt tøj og sy diverse babyting selv. Lækker unge og dejlige forældre som ikke skjuler deres baby-lykke 🙂 Vi glæder os til at følge dig, Frida.

Ahmen, for fa’en, Frida – du er jo ikke til at stå for <3

- Ingen kommentarer til Marts, sådan cirka…