“Tak for i år 2019 – nok et af de hårdeste år i mit liv, men heldigvis også med masser af gode timer i godt selskab. Jeg er klar til 2020 og det ser på papiret allerede rigtig godt ud…”
Sådan sluttede nytårsindlægget 2019. Og så kom 2020. Well… Året blev en smule andeledes end forventet. Og selv om det nærmest er helligbrøde at sige, så har jeg været glad for året. Selvom nedlukningen fuckede min orlov op, og jeg ikke kom på solo-interrail til Grækenland, så fik jeg noget andet i stedet. Og jeg lyder måske lidt gammel nu (mens jeg skriver dette, er jeg også lige fyldt 44, så jeg må godt føle mig lidt halvgammel i dag), men jeg synes det var rart at verden slappede lidt af. At moder natur lige kunne få lov til at trække vejret. At vi som familie, blev tvunget til at få noget nyt til at fungere – i fælleskab. At online-livet som lærer, og som samfundsborger, virkelig ikke er min kop te, det er jo så noget andet. Jeg får simpelthen spat af Zoom-fredagshygge. Undervisning er ok, men ikke meget mere end det. Men udover det, så skete der så meget andet godt. Orlov var godt. bedste skiferie ever. Tur til Island. Bogudgivelse. Stadig gift med hende den søde, alle tre børn hjemme, endnu (ingen på efterskole og ingen flyttet hjemmefra), husombygning færdigt, vildmarksbad blev tæt. Og har stadig et job. Og to ben. Og er ikke født i Sverige. Der er meget at være glad for. Here goes.
Januar
Måneden var kun tre uger gammel, da vi sammen med The Krygers tog til Trysil, for at bo i en fælles hytte. Det viste sig at blive en af de bedste skiferier vi har været været på, simpelthen fordi der var legekammerater til alle og at vores to familier bare hygger sig i hinandens selskab. Der blev lavet hyttesange, spillet spil, set film – og selvfølgelig også afprøvet ting som norsk afterski, point-konkurrencer, kusseliften og meget, meget mere af det gode. Vi håber at kunne gentage succesen, så verden engang igen bliver normal. Og snowboard? Nej.
Det sker kun hvert 4. år, men når det sker, så er jeg som regel vært. Og da vi havde DM første gang, så indførte jeg (som den første slam-scene i Danmark) live musik til arrangementet. Naturligvis med dygtige og groovy elever fra Ollerup Efterskole. Det blev som altid en fest, og det luner lidt at vide at en af årets sisdste, store kulturarrangementer i den grad blev nydt. Og hvem vandt? Det gjorde Lasse sikkert. Det plejer han.
Så fyldte Óliver 15 år. Det gjorde han ved at invitere en røvfuld gutter hjem til spil og hygge i hytten. Så der blev Fifa’et og spillet guitar – og jeg tror han var glad, selvom han ser lidt træt ud på billedet.
Jeg tænkte at jeg ville spare efterskolen for lidt penge og bare købe en 3D-Printer som samlesæt. Det tog mig 4 dage. Det gør jeg aldrig igen. Og det første jeg printede?
Æggebægre. Jeps. Godt at verden har fået 3D-Print.
Og så fik Mowgli premiere. Röskva havde igen en relativt stor rolle, både som heksedoktor og som Abe 1 😉 I år har vi allrede set hende i et nyt stykke, så hun nyder at stå på scenen. Gad vide hvor hun har det fra. Hun gør det godt, synes både forældre og brødre, så vi er fans.
Februar
Hvert år står på musikteater på Ollerup Efterskole, og i år havde vi sat benspændet “SKAB”. Det blev til en forestilling med vildskab, galskab, videnskab osv., og gik faktisk hen og blev en af gode forestillinger, ud af de 9 jeg har været med til at lave efterhånden, som medinstruktør og kaptajn på broen. Det er absolut en af mine favoritperioder som efterskolelærer, for selvom det er hårdt, så er det også kaos, kreativitet og konkret, fysisk arbejde med at få sceneudtryk, teknik og performance til at fungere – og heldigvis i selskab med sjove elever og dygtige kolleger.
Og apropos sjove elever, så er det jo godt at mine egne unger stadig har humor. Men som Georg skrev, “Jokes on them, når du kommer hjem med tre infinity stones”.
Vinterferien havde vi ligesom holdt i januar, så uge 7 blev istedet til familiehygge med hele to søskende der kiggede forbi, med både Troels og Begga forbi det røde hus. Dejligt at der ikke er så langt til Svendborg endda, selvom man bor i Island – og i KBH.
Marts
Og lige inden det hele for til fjandins, så nåede jeg at starte min første måned af min orlov, ved at tage i sommerhus med 7 gode mennesker, nemlig slammere fra hele DK. Jeg vidste godt at hvis projektet “Efterskolemesterskaberne i Poetry Slam” skulle leve videre efter DM 2020, så skulle det kunne stå på andre ben end mine; der er jo trods alt 246 efterskoler i Danmark. Og sommerhusturen blev lige præcis som vi havde håbet; produktiv, kreativ og fyldt med drømme.
Og så kom nyheden. 
Og jeg stormede i Netto og hamstrede, sammen med alle de andre. Er jeg flov over det? Nej. Er du?
Og vi sang med.
Og vi cyklede.
Og cyklede.
Og cyklede.
Og cyklede.
Og dem hader at cykle, de spillede basket.
Og malede.
Og ja, vi fik tiden til at gå. Det var ret kaotisk, med to lærere og tre skolebørn, der enten skulle lave eller modtage online videoundervisning. Slut med at vimse rundt i lingeri dagen lang, for der var tændte kameraer overalt. Og vores router græd, men vi klarede det, uden at opgradere til 1000 mbit og Mesh-netværk – selvom det var tæt på. Det var dage med fælles morgensamlinger i sofaen, transmitteret live fra friskolen, hygge i haven, gå-tur, masser af brætspil og ikke å meget andet. Og mærkeligt nok, så havde jeg orlov, så jeg knoklede på med den hjemmeside som skulle blive hjørnestenen i orlovsprojektet, imens verden omkring både gik i stykker og blev samlet på samme tid. Vild periode, men det bedste hold at få den sammen med.
April
Nedlukningen medførte også andre ting. Blandt andet at jeg faldt i det hul som hedder DAWless-jammin, hvilket medførte udgifter til nyt musikudstyr, som så ikke rigtigt blev brugt. Boys need toys, I guess. Men jeg fandt snart ud af at hele dawless-miljøet mest bestod af østtyske gearnørder, med kælderen fyldt af synthesizere som lavede instrumentalt robotmusik. Selv Daft Punk ved jo at maskinerne først bliver gode for mennesker, når der er noget vokal på. Min Circuit er allerede solgt igen, selvom den faktisk var ret sjov.
Med april kom solen og varmen. Og det betød at radius voksede. Udflugter og kajakture blev den nye aktivitet i nedlukningen.
Takket være Corona, synes vi f.eks. at det var spændende at se Danmarks største sten.
Og de vilde heste på Langeland.
Og så blev det påske, og selvom vi bare var et lille selskab, så gav Coronaen jo et fint påskud for at gøre noget ud af det.
Og så blev april sørme også familiens første fælles kanotur, omend den store var hos kæresten. Vi sejlede fra padlede fra Silkeborg til Bjerringsborg, med en enkelt overnatning undervej – og et hej til morfar ved endestationen. Det var tophyggeligt og ok udfordrende, særligt på Tange sø, hvor diskussionerne om teknik gik højt. Men vi klarede – og skal helt sikkert prøve det igen 🙂
Maj
Coronaen slap sit tag i os, og vi fik lov til at komme tilbage på arbejdet. Det var med et hængende hår, for efter to måneder med video-efterskole, så var gejsten var at svigte alvorligt, selv hos undertegnede. Men vi havde været snedige. Vi havde fået afviklet alle faglige krav under nedlukningen, såsom prøver og årets manglende læsestof, så da vi åbnede igen, kunne vi holde 6 ugers højskole istedet. Som lærer skulle man udbyde fem kruser på to dages varighed, så jeg fik løn for at havbade og filosofere, lave 3d-print, trykke t-shirts, lave poetry slam og lignende. Det var en fantastisk tid, med bragende godt vejr og superglade elever. Måske man skulle blive højskolelærer.
Da maj måned næsten overgik sig selv i sol, begyndte naturen også at give igen med både jordbær og syrener. Hvilket mig og Röskva skulle prøve at få noget ud af. Syrensaft kan anbefales, især i gin.
Juni
Med vores succes på gudenåen i baghovedet, så var det ikke en svær beslutning at hoppe med på den årlige onkel-kanodag. Det var første gang vi var med, og dagen bød både på børn der faldt i vandet hvor de ikke skulle, redningsaktioner i modvind, hund i kanoen og masser af chokoladekage. What’s not to like. Det gør vi igen. Og nu hvor Roskilde ikke blev til noget, så var det godt lige at se gymnasiegutterne.
Mutti fyldte 70 år, men grundet Corona, så blev det afholdt med de næreste. Vi indlogerede os på det lækre og funktionalistiske vandrerhjem i Ebeltoft (kan anbefales), og nød et par dage med god spisning på den prisbelønnede Maltfabrik, tur til fyret, badning og råhygge. Dejligt. Med så mange års oplevelser i Ebeltoft, så er det også lidt hyggeligt at opleve hvordan ungerne kender byen som deres egen mobiltelefon.
Men der var stadig Corona – og stadig meget tid, der skulle bruges. Så vi prøvede det nye drive-in-koncert-koncept med Peter Sommer og Dopa. Det fungerede overraskende godt, eftersom vi beefede Holger op med en ekstra højttaler, lagde sæderne ned og havde dyner med.
Der var også tid til et lille søskende projekt, nemlig at give legehuset en lille makeover. Oliver og Röskva fik frit lejde til værktøj og malergrej, og så regnede de ellers selv resten ud. Hyggeligt.
Juli
Det var næsten flashback til januar. Vi har også været i Island mange gange før, men lige netop turen i år var magisk. Både fordi det i det hele taget kunne lade sig gøre, men også fordi vi fik hele to somemrhusture med både bragende solskin og psykotisk regnvejr, begge dele fedt at opleve. Masser af gåtur, grin, brætspil, svømmehaller og bare good’ol’ kvalitetestid med de elskede islændinge. Det er en vidunderlig flok vi har deroppe, så det var vi meget taknemmelige for – tak! Og i år fik Maja også mulighed for at opleve den anden halvdel af Manis verden, dejligt at kunne vise det frem.
August
Fra en islandsk perle af en ferie, så fortsatte vi festlighederne i DK. Inga og Jondi kom på besøg med ungerne – det var superhyggeligt. Jeg fik husket tilbage på dengang vi selv havde nøjagtig samme konstellation med børn og må sige at jeg synes det er helt vanvittigt at man klarer det med sindet i relativt godt bold. Fuck, hvor er der fart på! Så vi legede, pressede æbler og fik hygget 🙂
Röskva kvalificerede sig til juniorbagedysten-casting, men kom desværre ikke videre. Men den smagte godt.
Der havde ikke været meget festival over 2020, så vi købte en røvfuld billetter til 5700 og havde bl.a. den fedeste Phlake-koncert. Derudover kom vi til Buttenschön, Søren Huss og Claus Hempler.
Søren og Sofie er nogle skønne mennesker at kende. Gode at feste med, spise med, cykle med, sejle med og bare være med 🙂 Så da Sofie smed en fødselsdagsfest, så gik vi all-in. Sommerens eneste fest skulle udnyttes.
Vesterhavet. Det er mit danske Island. Jeg elsker at være derovre, og det gør ungerne også. Vidderne. Bølgerne. Måske man skulle flytte til vestkysten? Nå, men anyways,
Sofie var ikke den eneste som fyldte år; fruen havde skam også fødselsdag, men man taler jo ikke om en kvindes alder – så det lader vi være med. Men hun holder sig godt 🙂
Men selv for en lærer, varer sommerferien ikke evigt 🙂 Efterskolen startede næsten normalt og som altid tog jeg i shelter med kontaktgruppen. Halvdelen af gangene fortryder jeg det bitterligt pga. lortevejr, men i år var det godt. Og det var en sød og dejlig gruppe at være sammen med.
September
Starten på job er altid lidt tumultarisk i familien; dog lidt mindre stresset end den har været, fordi ungerne er blevet store. Der er nemlig altid lige 3 x fødselsdag: Erla, Máni og Röskva. Og i ganle dage, så skulel vi styrte rundt og lave skattejagter, cirkuskonkurrencer og pynte op. Nu kan vi nøjes med at tænde for grillen, vildmarksbaddet og finde dankortet frem. Og det er jo stadig hyggeligt. Men. Når det er Röskva, ja, så skal den jo stadig have lidt gas – heldigvis 🙂
Og min store, kloge gymnasiedreng blev 18 år. Alle hans konti forsvandt fra min bank, der startede kørekortundervisning – og ja, han er jo bare et godt sted og er godt i gang. Han havde ikke behov for det store ramasjang i år, så det blev til en nærværende dag med familien, go-cart, bowling og en omgang ude-spisning. Lækkert.
Min orlov startede i september. Tænk sig at det kunne lade sig gøre. Det var simpelthen så dejligt. At komme ud og gøre noget af det man gør bedst, og samtidig få masser af ros fra både lærerkolleger og elever. Og som en smuk sløjfe, så startede jeg på Ollerup og sluttede på Viby. Dagen på Viby var sammen med Tobias, som bare er en rigtig ven fra slammiljøet, og så nogle elever der var så søde, at jeg var lige ved at knibe en tåre. Og så var der endda to af mine tidligere lærere endnu. Hyggeligt og rørende.
Citater fra evalueringen:
Det var veloplagt, velsmagende, virkningsfuld, vidensgivende poetryslamundervisning
Set med ud fra en undervisers perspektiv var det utroligt spændende og lærerigt. Det var fornuftigt at lave et par energizere undervejs, hvor de skulle bevæge sig lidt.
Supergode. Relevante. Dygtige oplægsholdere, god afveksling, god faglighed – fangede eleverne.
Resten af måneden gik med familiehygge i den sensommer vi blev givet.
Oktober
Oktober i DK betyder efterårsferie. Og da der var genrel Corona-forbud mod rejser, så fandt Erla på at vi skulle en tur i Knuthenborg. Vi lejede en af deres safaritelte, og selom vores børn er vokset fra Zoo efterhånden, så var det en vildt hyggelig tur – og abebussen var så sjov, at vi måtte prøve den to gange i træk. Så anbefaling herfra.
I oktober så vi også Inga og Niclas – det er altid et hit at se dem 🙂
Og Troels og familien kikkede forbi, for at godkende vildmarksbaddet. Frida har godkendt det.
…og har godkendt spillemaskinen. Som Troels snart bliver udelukket fra, fordi han sætter for mange rekorder.
Og så lod vi børn være børn og tog afsted på wellness i Jylland, for lige at være noget andet end forældre og lærere. Tak for en dejlig weekend, søde.
Röskva er blevet bidt af teatret – og denne gang skulle de selv skrive stykket. Stykket var baseret på fysisk teater med bevægelser i fokus og et koordinationssystem på gulvet. Stykket var en futuristisk fortælling om sammenhold, ensomhed og tanker om at være anderledes. Tanker der netop myldrer lidt rundt i hovedet på teenageren Röskva.
Så skete det! Jeg fik udgivet min første bog! Den har været næsten to år undervejs, men findes nu endelig. Hele ideén til bogen, kom efter en snak med Michael Josephsen, en lokal digter. Vi talte om det her med at oversætte det talte sprog, altså POetry Slam og fortællinger til skrift. Jeg synes det er en dårlig idé, men Michael mente at hvis det talte sprog har substans nok, så burde det også kunne holde på skrift. Det ansporede mig til at gå i kast med min idé om at skrive de fortællinger ned, som jeg har fortalt ungerne gennem mange år. Og da jeg er ny og uprøvet forfatter, så valgte jeg at lave en kalenderbog, da rammen og historien så i det mindste er velkendt. Så nu er den her. 184 sider, skabt med hjælp fra en professionel illustrator, redaktør og korrekturlæser. Indtil videre har projektet kostet mig 16.000.-, men det er nu ikke så vigtigt endda. Det vigtigste er at bogen findes 🙂
Dagen blev fantastisk – venner og søskende troppede op, på trods af Corona, for at give mig et klap på skulderen og både Vagn, Röskva og Kåre optrådte med spoken word. Erla var en champ med guld på, og var var med til at gøre dagen til noget helt særligt – så jeg er taknemmelig og glad over at det lykkedes 🙂
November
“Findes der ikke et sted hvor man kan leje et øvelokale i Svendborg?” spurgte Ólier en aften. Det blev så startskuddet til en større omrokering i sidehuset og opbygningen af et studie til knægten – og dermed blev der skabt en tradition: året inden man skal på efterskole, så bygger man en større ting med far, for lige at få lidt kvalitetstid og knytte bånd, inden relationen strækkes ud mod ungdomsårene.
Det blev til et studie bygget i OBS-plader, med “svævende” forsatsvægge, 50 mm isolering og troldtekt/træbeton i loftet for lyden. Det gik hen og blev rigtig fint og er ny fyldt op med alt hvad vi har af udstyr…
Og Óliver spenderede nogle af konfipengene i en ny, lækker guitar, som han selvfølgelig allerede er ved at være okay ferm på.
Og det var så ikke kun hjemme på Mellemvej der skulle bygges, Kåre ville også gerne i gang med sit udhus, inden vinteren kom tromlende. Det bedste ved at hjælpe Kåre, det er at der ikke er nogen større plan, men derimod at alle løsninger er velkomne,; det er en ret hyggelig måde at bygge på.
Af andet hyggeligt samvær kan også nævnes årets eneste julefrokost. Vi siger tak for mad og drikkelse, men gaverne måtte I nu gerne beholde.
Og så kom søde, dejlige Majse endelig til verden. Emil og Louise nåede i mål med lejlighed og køkkenet, og så ligger hun der så sød og så fin 🙂
December
“Far, nu er der kun xx dage til december.” Det er ved at være sidste udkald for Röskvas fanatiske juleglæde, og hvor er det lækkert at have en levende julenisse i huset. Hun ELSKER december og er med til at få os alle i julehumør. Så der bliver bagt og pyntet til den store guldmedalje, og det er superhyggeligt 🙂
Corona er noget lort – men den gjorde heldigvis at Troels og Clarissa blev tvunget til at holde jul i DK. Det er mange år siden det er sket, så vi glædede os rigtig meget – og det gjorde bedstemor også. Det var tophyggeligt at få huset fyldt med småbørn og råhygge. Dejligt at det kunne lade sig gøre!
Efter nogle meget, meget hyggelig juledage, gjorde vi så klar til nytår. Máni fik besøg af fem gutter, som allernådigt fik overladt køkkenet, mens resten af familien indtog 1. salen med sushi og en aktivitet fra hver festdeltager. Ólivers indslag var ret legendarisk 🙂 Det blev en nærværende og fin nytårsaften, hvor vi fejrede et godt, mærkeligt og oplevelsesrigt år – og endte slevfølgelig med at kaste os i vildmarksbaddet kl. 02 om natten.
Så tak 2020, på trods af alt, så har der også været meget godt. Klimaet fik det lidt bedre, folk lærte at sætte pris på det de har, Trump blev stemt ud og vi fik som familie testet, om vi var langtidsholdbare i samværet. Det er vi i høj grad 🙂 Tak til alle jer der har været en del af vores år, håber vi får et 2021 med nye farver i maleriet.
Kh fra os.
- Ingen kommentarer til 2020 – Ikke så ringe endda…
