Vinterferie med familie, natur og kultur <3

“Velkomin heim.” lyder det i flyet, da vi lander i Keflavik. Tre år siden jeg var har sidst. Og der er sket en del. Nye børn er kommet til, folk er flyttet til både nye lejligheder og huse, der er åbnet nye svømmehaller – og heldigvis er der også ting, der er som de plejer. De sprøde fiskefrikadeller hos moster, skibsvraget ved Akranes, varmen i de udendørs svømmehaller, genneren i midtbyen, fotomuseet – og familiehyggen i alle de mange hjem. Vi var fem mand afsted, og sov tre forskellige steder, så der var lidt mere logistik undervejs, men heldigvis måtte vi låne svigerfars og svigermors jeep, så det hjalp lidt på det store transportshow – og så findes der jo også busser 😉

Her er det ungerne med Ingvar og Ingibjörg i deres nye lejlighed – lækker og lys lejlighed de har fået sig.

2026 - Island - Vinterferien

Hjemme ved søster Solveig til pizzaparty og brætspillet Secret Hitler sammen med den store børneflok.

2026 - Island - Vinterferien

På toppen af Úlfarsfel, som er tæt på Reykjavik, åbenbart et ret gængs udflugtsmål i weekenderne.

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

Erla med lillebors og Gerdurs, Unnar Atli. Meget tillidsfuld bette fyr.

2026 - Island - Vinterferien

4 x søskende på den fædrende side; Solveig, Ingvar Freyr, Erla og Inga.

2026 - Island - Vinterferien

Det årlige vinter-lysfests-løb i Reykjavik, hvor byen fyldes med lys, DJ’s, løbere og god stemning.

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

2026 - Island - Vinterferien

Hjemme hos Ingvars 89 årige storebror Bjarni og hans søde kone Gunna – de holder sig virkelig godt. Vi fik god mad og snak i deres nye ældrevenlige lejlighed, hvor der er masser af aktiviteter, kantine osv.

2026 - Island - Vinterferien

På besøg hos moster og Ingi, sammen med deres flok – Erlas fætter og familie.

2026 - Island - Vinterferien

2026 - Island - Vinterferien

Hjemme i Akranes med Borghildur og Sveinn og et par rolige dage med gåture, godt vejr, lækker mad, svømmehal og aftenhygge.

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

2026 - Island - Vinterferien

Sidst vi var her, gik vi på Solheima gletcher – nu var tiden så kommet til Langajökull, med snescooter. Hele ugen har vi generelt været vildt heldige med vejret – og særligt denne dag, hvor solen glitrede over gletcheren hele dagen.

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

Og så var vi også i Hvammsvïk, mellem Reykjavik og Akranes. Hvis man vil prøve noget som er lidt mere autentisk og knap så turist-agtigt som Blå Lagune og Sky Lagoon, så er det stedet at besøge. Vi nød det i fulde drag 🙂

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

…og mere natur fra dagene – vi var ude hver dag og i svømmehallen næsten hver dag.

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

Og så var der også lidt kunst og kultur undervejs, hvor vi besøgte nogle af byens museer og nød nordlyset, når mørket faldt på.

2026 - Island - Vinterferien

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

Tak for dejligt samvær til alle jer deroppe, tak for grin, hygge, dejlig mad, brætspil, gå-ture, gode snakke, film i sofaen, løbeture, svømmeture, islandsk slik, islandsk øl; vel egentlig bare nærvær og gode timer sammen. Det er jo det, det hele handler om. Elsker jer og vi ses til sommer <3

- 3 kommentarer til Vinterferie med familie, natur og kultur <3

Gå væk, big tech

For et år eller to siden, da det blev moderne med Mastodon og Bluesky snusede jeg til det – og fandt ud af at opmærksomhedsøkonomiens yndlingsopfindelse, like-knappen – var flyttet med ind i de nye tjenester. Og ved nærmere eftersyn, så viste det sig også at Bluesky, til trods for opensource, var et privat firma i Californien, baseret på venture kapital. Så jeg blev lidt skuffet over de to nye sociale medier og tænkte at det nok var lidt for tidligt at skifte…

Men nu er der så noget der rører lidt på sig igen. DR dækker kampagnen ‘Danmark Skifter’, hvor målet er at få 15.000 danskere til at skifte fra amerikansk Big Tech til alternativer den 20. marts. Fint initiativ. Så kan vi i det mindste tage stilling til Big Tech. Og bruge et øjeblik til lige at overveje om man overhovedet skal skifte; hvorfor ikke bare stoppe? FB og Insta er jo ikke interessant at læse længere; ingen poster, alt er reklamer – og måske er tiden også løbet fra, at anyone gives a shit om du har gået Caminoen eller bagt kanelsnegle.

Og så kom den lille sag med Grønland. Jeg er ikke den store boykotter generelt, men jeg synes der er lidt ting der er begyndt at knage. Jeg har altid være fan af deling og åbne standarder (og er derfor lidt anti-apple) – og måske var kombinationen af Trump, Grønland, OpenAI osv, bare ved at være lidt rigeligt. Og oveni det, så begyndte jeg at møde den danske Oase-app rundt omkring i den frie skoleverden, som det foreslåede alternativ til Messenger, Snap og Facebook. Jeg burde jo være glad; Oase er dansk, gode værdier, ingen reklamer, algoritme fri osv…men det fik mig til at stoppe op. Jeg synes vi skal tænke os lidt om, inden vi skifter det ene sæt digitale løsninger ud med det andet. Måske finde vores eget digitale værdikompas, som vi så kan måle de nye muligheder op imod.

Og så var det jeg kom til at tænke lidt på e-mail. Internettets grund-ånd. Alle kan skrive til alle, med den software de bedst kan lide, der er ingen censur, ingen reklamer og ingen ejer dine data. Dét burde jo være baseline for nye initiativer. Og her falder Oase måske igennem, for Oase kan gå hen at blive ny data-silo, hvor de måske om år laver en bait-and-switch baseret på features, sådan at de laver en gratis version og så en betalingsversion, hvor du kan beholde de features du har brugt mest. På sin vis vel også fair game, server hosting koster, men jeg tror jeg nærmer mig mit eget kompas.

Hvis jeg skal skifte til noget nyt, så skal det være open source, decentraliseret, federeret og understøtte datadeling. Og det skal enten være donationsbaseret eller koste noget; ingen reklamer, tak – og ingen skjulte hensigter. There is no such thing as a free lunch. Og indtil videre betyder det så at jeg kigger på:
Matrix / Element og Signal i stedet for Messenger
OnlyOffice i stedet for Microsoft
Helium og Vivaldi i stedet for Chrome
Flickr i stedet for Google Photos
Wordpress med POSSE og AcivityPub i stedet for Facebook / Insta
Dukop.dk i stedet for facebook events
LeChat i stedet for ChatGPT, hvis det er nødvendigt
…og måske NextCloud i stedet for Google Workspace og OneDrive.

Vi skal tilbage til rødderne. Hvis ikke de nye alternativer som socii, bobblberg, hudd, meningspunktet osv. understøtter decentralisering, federation, open source og åbne protokoller – så er det bare et spørgsmål om tid, før de bliver det nye Meta. Så min softwarestack består i at lade profilerne på Meta stå åbne, men ghoste dem – og så gå lidt nye veje, der passer med mit kompas. Jeg ryger nok ikke på Mastodon og Pixelfed, for jeg har ikke rigtig behovet – endnu. Så må vi se om jeg er på Google om fem år. 🙂

Skal du med på rejsen?

- Ingen kommentarer til Gå væk, big tech