Laugavegur / Erla 50

Indimellem mødes drømmene – og det gjorde de i år. I al den tid jeg har haft min gang i Island, har jeg drømt om at se Landmannalaugar, jeg har endda skrevet om det i min børnebog, fordi rygterne ville vide at det var et magisk sted med varme floder og mangefarvede bjerge. Og Erla har I mange år haft en drøm at gå Laugavegur sammen med hele familien – og nu kom anledningen. For at fejre sin 50 års fødselsdag, fik Erla (sammen familien) arrangeret en vandretur for 16 mand – den yngste 7 år, den ældste 78. Det er ikke uden grund at vandreturen er den mest populære i Island – hvis man kun skal gå én længere (55 km) vandretur i Island, så stemmer jeg for at det skal være den.

Vi startede ud med at have en aften i det smukke Landmannlaugar, og fik også badet i den varme flod. Vi blev indlogeret på en  20 sengs sovesal med 10-mands madrasser – og jeg lå sidde om sidde med svigerfar 🙂 Morgenen efter begav vi os så ud på den første etape. Hver etape var på mellem 12 til 16 km. Vi fik oplevet alle slags landskaber, særligt den første dag viste naturen tænder. Der var bragende storm og tåge på sneklædte stier, det blæste endda så meget at vi måtte holde godt fat i de mindste, så de ikke blæste ned af bjergsiderne. Lettere forblæste ankom vi så også til turens mest spartanske hytte,. Allerede nu var turen noget helt særligt. Søstrene havde orkestreret indkøbet, så vi fik lavet mad over hyttens gasblus og spiste ved langbordene. Ingen strøm, intet signal – men masser af hygge, kortspil/brætspil og overjordisk smuk natur. Sådan fortsatte det de næste fem dage, gennem dybe slugter, hobbit-lignende landskabsåbninger, sol, sort sand, elve der skulle krydses og masser af islandsk mad. Og så endte turen i noget der mindede om et lille paradis; høj sol, frodigt græs, udsigt til gletschere, lammelår på grillen og en alfekirke i sten nede ved de krydsende floder.  Wauw.

En fantastisk, smuk, udfordrende og uforglemmelig tur i det bedste selskab – her et et udpluk af billeder, og mange flere her – og selvom billeder siger mere end 1000 ord, så kan de på ingen måde yde oplevelsen her retfærdighed.

Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50Laugavegurinn - Erla 50

- 2 kommentarer til Laugavegur / Erla 50

2 kommentarer til “Laugavegur / Erla 50”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading