Vinterferie med familie, natur og kultur <3

“Velkomin heim.” lyder det i flyet, da vi lander i Keflavik. Tre år siden jeg var har sidst. Og der er sket en del. Nye børn er kommet til, folk er flyttet til både nye lejligheder og huse, der er åbnet nye svømmehaller – og heldigvis er der også ting, der er som de plejer. De sprøde fiskefrikadeller hos moster, skibsvraget ved Akranes, varmen i de udendørs svømmehaller, genneren i midtbyen, fotomuseet – og familiehyggen i alle de mange hjem. Vi var fem mand afsted, og sov tre forskellige steder, så der var lidt mere logistik undervejs, men heldigvis måtte vi låne svigerfars og svigermors jeep, så det hjalp lidt på det store transportshow – og så findes der jo også busser 😉

Her er det ungerne med Ingvar og Ingibjörg i deres nye lejlighed – lækker og lys lejlighed de har fået sig.

2026 - Island - Vinterferien

Hjemme ved søster Solveig til pizzaparty og brætspillet Secret Hitler sammen med den store børneflok.

2026 - Island - Vinterferien

På toppen af Úlfarsfel, som er tæt på Reykjavik, åbenbart et ret gængs udflugtsmål i weekenderne.

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

Erla med lillebors og Gerdurs, Unnar Atli. Meget tillidsfuld bette fyr.

2026 - Island - Vinterferien

4 x søskende på den fædrende side; Solveig, Ingvar Freyr, Erla og Inga.

2026 - Island - Vinterferien

Det årlige vinter-lysfests-løb i Reykjavik, hvor byen fyldes med lys, DJ’s, løbere og god stemning.

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

2026 - Island - Vinterferien

Hjemme hos Ingvars 89 årige storebror Bjarni og hans søde kone Gunna – de holder sig virkelig godt. Vi fik god mad og snak i deres nye ældrevenlige lejlighed, hvor der er masser af aktiviteter, kantine osv.

2026 - Island - Vinterferien

På besøg hos moster og Ingi, sammen med deres flok – Erlas fætter og familie.

2026 - Island - Vinterferien

2026 - Island - Vinterferien

Hjemme i Akranes med Borghildur og Sveinn og et par rolige dage med gåture, godt vejr, lækker mad, svømmehal og aftenhygge.

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

2026 - Island - Vinterferien

Sidst vi var her, gik vi på Solheima gletcher – nu var tiden så kommet til Langajökull, med snescooter. Hele ugen har vi generelt været vildt heldige med vejret – og særligt denne dag, hvor solen glitrede over gletcheren hele dagen.

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

Og så var vi også i Hvammsvïk, mellem Reykjavik og Akranes. Hvis man vil prøve noget som er lidt mere autentisk og knap så turist-agtigt som Blå Lagune og Sky Lagoon, så er det stedet at besøge. Vi nød det i fulde drag 🙂

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

…og mere natur fra dagene – vi var ude hver dag og i svømmehallen næsten hver dag.

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

Og så var der også lidt kunst og kultur undervejs, hvor vi besøgte nogle af byens museer og nød nordlyset, når mørket faldt på.

2026 - Island - Vinterferien

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien2026 - Island - Vinterferien

Tak for dejligt samvær til alle jer deroppe, tak for grin, hygge, dejlig mad, brætspil, gå-ture, gode snakke, film i sofaen, løbeture, svømmeture, islandsk slik, islandsk øl; vel egentlig bare nærvær og gode timer sammen. Det er jo det, det hele handler om. Elsker jer og vi ses til sommer <3

- 3 kommentarer til Vinterferie med familie, natur og kultur <3

Gå væk, big tech

For et år eller to siden, da det blev moderne med Mastodon og Bluesky snusede jeg til det – og fandt ud af at opmærksomhedsøkonomiens yndlingsopfindelse, like-knappen – var flyttet med ind i de nye tjenester. Og ved nærmere eftersyn, så viste det sig også at Bluesky, til trods for opensource, var et privat firma i Californien, baseret på venture kapital. Så jeg blev lidt skuffet over de to nye sociale medier og tænkte at det nok var lidt for tidligt at skifte…

Men nu er der så noget der rører lidt på sig igen. DR dækker kampagnen ‘Danmark Skifter’, hvor målet er at få 15.000 danskere til at skifte fra amerikansk Big Tech til alternativer den 20. marts. Fint initiativ. Så kan vi i det mindste tage stilling til Big Tech. Og bruge et øjeblik til lige at overveje om man overhovedet skal skifte; hvorfor ikke bare stoppe? FB og Insta er jo ikke interessant at læse længere; ingen poster, alt er reklamer – og måske er tiden også løbet fra, at anyone gives a shit om du har gået Caminoen eller bagt kanelsnegle.

Og så kom den lille sag med Grønland. Jeg er ikke den store boykotter generelt, men jeg synes der er lidt ting der er begyndt at knage. Jeg har altid være fan af deling og åbne standarder (og er derfor lidt anti-apple) – og måske var kombinationen af Trump, Grønland, OpenAI osv, bare ved at være lidt rigeligt. Og oveni det, så begyndte jeg at møde den danske Oase-app rundt omkring i den frie skoleverden, som det foreslåede alternativ til Messenger, Snap og Facebook. Jeg burde jo være glad; Oase er dansk, gode værdier, ingen reklamer, algoritme fri osv…men det fik mig til at stoppe op. Jeg synes vi skal tænke os lidt om, inden vi skifter det ene sæt digitale løsninger ud med det andet. Måske finde vores eget digitale værdikompas, som vi så kan måle de nye muligheder op imod.

Og så var det jeg kom til at tænke lidt på e-mail. Internettets grund-ånd. Alle kan skrive til alle, med den software de bedst kan lide, der er ingen censur, ingen reklamer og ingen ejer dine data. Dét burde jo være baseline for nye initiativer. Og her falder Oase måske igennem, for Oase kan gå hen at blive ny data-silo, hvor de måske om år laver en bait-and-switch baseret på features, sådan at de laver en gratis version og så en betalingsversion, hvor du kan beholde de features du har brugt mest. På sin vis vel også fair game, server hosting koster, men jeg tror jeg nærmer mig mit eget kompas.

Hvis jeg skal skifte til noget nyt, så skal det være open source, decentraliseret, federeret og understøtte datadeling. Og det skal enten være donationsbaseret eller koste noget; ingen reklamer, tak – og ingen skjulte hensigter. There is no such thing as a free lunch. Og indtil videre betyder det så at jeg kigger på:
Matrix / Element og Signal i stedet for Messenger
OnlyOffice i stedet for Microsoft
Helium og Vivaldi i stedet for Chrome
Flickr i stedet for Google Photos
Wordpress med POSSE og AcivityPub i stedet for Facebook / Insta
Dukop.dk i stedet for facebook events
LeChat i stedet for ChatGPT, hvis det er nødvendigt
…og måske NextCloud i stedet for Google Workspace og OneDrive.

Vi skal tilbage til rødderne. Hvis ikke de nye alternativer som socii, bobblberg, hudd, meningspunktet osv. understøtter decentralisering, federation, open source og åbne protokoller – så er det bare et spørgsmål om tid, før de bliver det nye Meta. Så min softwarestack består i at lade profilerne på Meta stå åbne, men ghoste dem – og så gå lidt nye veje, der passer med mit kompas. Jeg ryger nok ikke på Mastodon og Pixelfed, for jeg har ikke rigtig behovet – endnu. Så må vi se om jeg er på Google om fem år. 🙂

Skal du med på rejsen?

- Ingen kommentarer til Gå væk, big tech

emtekaer.dk er nu med i Fediverset

 

 

 

Måske skal man bare være tålmodig, så kommer alt på mode igen. Jeg startede den her blog i 2003, og sidenhen kom Facebook og Instagram. Men med ankomsten af AI, opmærksomhedskapitalisme og så videre, så lader det til at tiden så småt er ved at løbe fra Techkapitalisterne. Vi gider ikke længere de lukkede siloer, fyldt med reklamer, algoritmer og AI-lort. Så måske er pendulet ved at svinge mod det gamle internet igen, der hvor der ikke var så trolls, hvor man kunne læse ting uden at skulle logge ind og som var baseret på åbne standarder. Jeg ved ikke lige om jeg selv er helt overbevist af Mastodon endnu, synes det virker lidt for twitter-agtigt og at det har arvet en ting som -like- knappen (en knap som kun er skabt for at øge engagement og dermed eye-ball time). Men altså, idéen er god – og activity-pub protokollen bruges jo af flere, er åben og virker i fediverset. Og det er jeg mere fan af en Bluesky og AT-Protokollen, som lader som om de er the good guys, men som jo stadig er et privat, amerikansk firma…

TL;DR
Hvis du er på vej over i Fediverset, så kan du følge bloggen ved at klikke på knappen ovre i sidebaren.

- Ingen kommentarer til emtekaer.dk er nu med i Fediverset

Januar bød også på…

Ikke en ny bog, men en ret fin antologi, hvor jeg sammen med fire andre forfattere skulle skrive tekster til de samme 13 tegninger. Vi måtte ikke se hvad hinanden skrev på, og magisk nok, så blev det fem meget forskellige bidrag. Jeg valgte at skrive 13 x kortprosa, og få lidt luft ud mellem sidebenene i forhold til småting jeg kan gå og hidse mig op over. Terapeuter i slutningen af 40’erne, folk der køber stjerne, folk der taler længe om puder, skolebørnsforældre der kun kan rumme deres egne børn, USA’s kontinentalsokkelkrav på Grønland osv. Det var godt at få luft, sjovt at være med.

2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar

Stormester har været noget der har givet ret mange grin i familien, så nu besluttede Erla at hende og Röskva skulle se det helt tæt på. Så de tog på dametur til Bakken, og blev positivt overrraskede over en produktion, hvor man ikke bare var klappe-kvæg til tv-udsendelsen, men faktisk fik et show leveret rettet mod publikum. Funny stuff – og vist en god tur.

2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar

Der er jo lidt nuller-agtigt at dele på nettet at man har lavet mad, bagt boller eller spist en banen. Men altså, den nye trend på Tiktok, ifølge vores unger, er at man skal opføre sig som om det er 2016. Og altså, vi har sku brugt vores dampe-dims til at lave dumplings. Fordi vi prøvede det sammen med Inga og Niclas i Portugal og havde en ganske festlig aften. Både dengang og nu. Det er jo en form for analog airfryer, så på den måde er vi jo med på beatet.

2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar

Hummeret, gravkammeret, fryseren – kært barn har mange navne. Det er husets værste værelse – lydt, lille og koldt. Måske kunne det også hedde Munkecellen. Anyways, Máni skal jo have et sted at sove, så vi har forsøgt at hygge det lidt op med farver og en ny sovesofa. Om det ligefrem kan lokke ham hjem, det ved jeg nu ikke – men så har vi da et funktionelt gæsteværelse, hvor venner kan crashe.

2026 - Januar

Og se nu der. Ikke alene har Erla fået en meget sød mail fra en læser der var meget glad for bogen, hun har også fået sin bog i rotation på biblioteket. Dejligt at den lever derude og gør gavn, der hvor den skal.

2026 - Januar

Altså, mig og Röskva havde lidt et stand-off sidste år, hvor vi begge to var med til at arrangere tre slams på SØSTER i Svendborg. Det sjove var så, at vi begge to gik og mente at vi gjorde det for den andens skyld… ha! Det var ret sjovt at opdage. Nå, men anyways. Da ‘Dage med Brecht’ spurgte om ikke jeg ville arrangere et slam til dem, så sagde jeg ja – og tænkte at så kunne jeg da ligeså godt lave to mere. Så det gjorde ejg – og så må vi se. Röskva har lovet at slamme til det første 🙂

2026 - Januar

Når nu bjerget ikke vil komme til moses… Erla er blevet god til lige at smutte ind i toget og drøne til Aarhus, så der ikke går alt for lang tid mellem at vi ser ham her. Og en klassiker er jo at tage i Rema og købe ind på mors kort. Det lader til, at han har det godt i Aarhus – og så tænker at søge videre på uddannelse har fra marts. Kæmp kram hans vej <3 Og vi savner sgu’ ham og hans energi i huset, men alt er som det skal være 🙂

2026 - Januar

Og jeps, i januar fik Erla også gjort klar til den store vandretur til sommer i Island – hun fik købt vandresko til ungerne, så nu glæder vi os bare til vi står på de islandske toppe <3

2026 - Januar

- Ingen kommentarer til Januar bød også på…

Kælkefest i frosten

Koldeste januar i 16 år. Så det er sgu’ lidt koldt i vores gamle hus – som er fra 1892. Og det er så åbenbart ikke sådan lige at hulmursisolere, da man i 1800-talle ikke arbejdede synderligt med fugtspærre i fundamentet. Men altså, sundt indeklima, med masser af udluftning. Men på trods af det, så er det faktisk hyggeligt at der er kommet sne – bedre end de tre måneders gråvejr og regn der var i 2025. Så der er blevet kælket et par gange, skovlet sne – og styrtet en enkelt gang eller to på cyklerne. Men det ser da hyggeligt ud 🙂

2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar

- Ingen kommentarer til Kælkefest i frosten

Islandske tendenser

Jeg kan huske da vi boede i Island, fætteren ringede på og spurgte om ikek vi skulle køre nu? Jeg ville jo gerne se noget sne? Og turen tog jo kun 7 timer. Det var en salig lørdag morgen, det var 100% surprise, Erla smilede og sagde ‘god tur’ – og så gjorde vi det. Ikke noget der sker så tit i kalenderfasciststaten Danmark. Men nu skete det. Jeg troede jeg skulel have møde med Jeppe om jobbet, men da han kom havde han forberedt det hele og ville istedet have mig med ud på det frosne, solskinsklare vand ved Svelmø. Erla sagde ‘god tur’ 🙂 Så på med tørdragten, lidt madpakke i hånden og så afsted. Det var ren endorfin ridt i et par timer. Helt, helt okay.  2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar

- Ingen kommentarer til Islandske tendenser

49

Der er noget ved 49, som bare føles som ventetid. Eller i mit tilfælde, en nervøs rastløshed over hvad fanden jeg nu skal stille op med den 50-års fødselsdag. Min bror lagde jo godt for land, med tre dages familiefest i en spejderhytte. Så man kunne nå at snakke sammen. Og jeg har tanker om to ting; en rejse udenfor Europa med familien – og så en weekend på efterskolen. Heldigvis har jeg gode folk omkring mig til at hjælpe, så det skal jo nok gå. Der er selvfølgelig også almene midtlivskrisetanker der melder sig på; er jeg snart for gammel til at få nyt job, fik jeg nået det jeg skulle, er det for sent at skifte spor – men man kan måske bare gå lidt Echart Tolle på den og kombinere det med Astrid Lindgren; nyde nuet der hvor man er og huske at lege,. Jobbet er godt, konen er dejlig, ungerne er sjove. Og det lader jo også til at vi er gode til at tage livtag med stilheden, stilstanden og gentagelserne; 2025 var et vildt år, hvor vi gjorde mange ting for første gang. Og når man stadig kan det, sådan fysisk og mentalt, og får ting til at ske, så er alt jo godt.

Fødselsdagen? Efter en stor jul med mange besøg – og en nytårsaften med 50 mennesker, så var de eneste mennesker jeg kunne hodle ud at være sammen med min egen familie og Maia. Så det blev bare os, der gik ud og spiste og så sluttede af med brætspilscafé. Lige som det skulle være.

2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar2026 - Januar

- Ingen kommentarer til 49

Godt nytår!

Så blev det årets sidste dag. Vi sidder lidt i stilheden i køkkenet, mens appelsingeleén køler til den dessert vi har valgt at tage med. Vi kunne jo have valgt at have bagt en kage – men nej, det skulle være BaileysPanacotta med appelsingele, med Daimcrumble og mynte. Fordi det har vi aldrig prøvet før, så det kan hr. og fru bonghår sikkert godt. Og på den måde måske lidt sigende for året – et år, hvor vi har prøvet flere nye ting. En campertur til Baltikum. Vandreferie på Madeira. Máni der flyttede hjemmefra. Kærestefesten. Glænø. Hyggo. Mit skuespil fik premiere. Erla fik udgivet sin første bog. En kig ned over siderne her vidner om et liv i farver og bevægelse. Og allerede nu, er der ting linet op i 2026, som vi kan se frem mod. Erlas 50-års fejring, med en stor og smuk vandretur i Island med familien til sommer. Röskva der starter i 3g. Og så heldigvis ting der opstår undervej. Erla er ved at høre en podcast, hvor en af temaerne til det nye år er ‘hvad vil du stoppe med, hvad vil du fortsætte med og hvad vil du begynde på’? Bide negle, volley og lave musik, kunne være en del af svaret for mit vedkommende. Det kunne også være noget med at sige ‘fuck burde’. Huske vennerne gennem konkret initiativ. Ringe til sine søskende. Lade tilliden, glæden og kærligheden stå forrest på skibet. Huske eventyret og legen – som også bare kan være en hverdagsoverraskelse, som f.eks. en aftentur til en lysfestival på Langeland.  Være kærester en gang om måneden. Turde prioritere tid til sig selv. Og så skal der måske heller ikke mere vand på den mølle; vi skal jo også lige kunne være her. I aften springer jeg ind i et endnu et år sammen med min Erla – og så en hel flok af gamle venskaber, der er begyndt at blomstre frem igen. Folkene vi boede med på Møn, og som Erla også kender fra de tidligste dages kæresterier i Hostrups Have. Det er ret hyggeligt – og så er det også blevet en lidt større fest end vi regnede med, hele 50 styk, inklusive børn, hunde og så videre. Så nu gør vi lige desserten færdig og nyder de sidste soltimer, hvor jeg endda har været så heldig at overtage Erlas nytårbademakkers plads, så vi triller ned til Svendborgsund, hopper i havet tømmer den sidste rest af Madeira vin, mens vi tænker tilbage, frem og nyder lige der hvor vi er. Godt nytår derude – vi ses i 2026!

…og børnene, spørger du? Jamen, de skal da også til nytår – de har holdt for sig selv i flere år, men nu er de blevet så store at de endda er begyndt at tænke på andet end bare sprut og krudt. De skal være sammen med gode flokke af venner, de er begyndt at nyde at forberede middag sammen, Röskva har bagt kransekage, Ólivers slæng kommer mde hver deres del af middagen og så vidt jeg husker, så starter en flok gode drenge hjemme ved Máni og dribler så videre i byen. Så vi tænker hele cirkusfamilien lander fint på benene i 2026 🙂

Ólivers nytårsmenuRöskva kransekage

Årets sidste dagÅrets sidste dagÅrets sidste dagÅrets sidste dagÅrets sidste dagÅrets sidste dagÅrets sidste dag

 

- 1 kommentar til Godt nytår!