…blogbogstaver fra det sydfynske
Godt hjemme fra Tyskland drog Erla hjem for at begrave sin morfar og se til familien. Så vi ringede til Troels og Hella og spurgte om ikke de ville komme forbi. Det ville de. Så vi fik fløjet med Röskvas nye drone, som Troels gav hende i 10-års gave, gået ture, skåret græskar, lavet indisk mad, spillet Pacman, bowlet og spillet lidt flere brætspil. Det var superhyggeligt og dejligt at sådan noget kan lade sig gøre fra dag-til-dag, uden måneders planlægning 🙂
Vi startede ferien ud med at gå til indvielsen af den 16 millioner dtre koncertsal på efterskolen. Og meget kan man sige om musikvalget, Anders Blichfelt (smørtenoren fra Big Fat Snake) og Rasmus Walter, men Rasmus var god. Og lyset var flot til det første. Men Elvis-style sing-a-long venter jeg altså lige 20 år med at gå i svime over. Men fed sal, god lyd, godt band og dejlig kone. Så var det ferie.
Vi brugte lørdagen til at pakke, og så var det ellers ned mod den østtyske del af Harzen, i Bad Suderode, tæt på Thale og den unesco fredede by, Quedlinburg. Vi havde truffet valget ud fra natur (Bloksbjerg), køretid (6 timer) og prisniveau (Det tidligere øst og AirBnB) – og så var alle vi talte med om Harzen ret positivt stemte; der var smukt. Vejrudsigten viste 22 grader og skyfri himmel og det passede.
Vores indlogering viste sig at være med muldtoilet, brændefyret bruser og campingkøkken. Ikke luksus, men hyggeligt og ihvertfald noget der bidrog til nu-er-vi-ude-at-rejse følelsen. Hjemmefra havde vi planlagt at gå Goethevejen til Bloksbjerg, men vores guide sagde vi skulle prøve Schierke-ruten. Så det gjorde vi. Det var 7 km op på Bloksbjerg – og 7 ned. Fed tur i solskinnet, med seje unger der bare nød det – omend Máni lige skulle have afklaret hvorfor det var at vi gjorde det. Han stillede sig tilfreds med erobringstrang, månerejser, mount Everest og andre ulogiske, menneskelige tilbøjeligheder. Om aftenen smuttede vi i svømmeren, og dagen efter gik vi så fra Treseburg til Thale, 10 km. gennem Harzens Great Canyon. Det var en endnu smukkere tur end op på Bloksbjerg. Vi fik spist ude, spist is, prøvede 1000 meters svævebane over en dæmning, spillet brætspil og læst – kort sagt råhygget. Og vi fik slet ikke set det hele, så det er nok ikke sidste gang vi er i Harzen…
Min pinligste historie fra min spejdertid, var da jeg kom til at tisse i bukserne om natten på en lejrtur og derfor smed mine underbukser ud i krattet. Da vi så skulle rydde lejren, samlede vores spejderleder os, viste de våde underbukser frem som han havde fundet og spurgte hvem der ejede dem. Tavshed. Hvorefter han sagde “Heldigvis har din mor skrevet dit navn i dem, Kim.” Jeg håber de er mere pædagogiske nutildags. Ihvertfald er Röskva glad og er nu kommer i junior-truppen. Mit spejdernavn betød en tvehalet fugl, hendes betyder en tavs elefant. Det er ikke alt der giver mening. Efter sommerferien klarede hun dog en ret sej ting – hun gik 30 km, kun sammen med sin trup og et kort – og de gik kun 6 km. forkert (så de gik vist faktisk 36 km). Og så vandt hendes trup noget som juniorerne ikke har vundet før; den gyldne støvle. Som bevis for god hold-ånd, lækker vandresang og øh…stedsans, vel…
Tjikkerlikker herfra 🙂
