Fucking Corona. Altså, det gik jo meget godt i starten, men jeg er godt nok ved at blive lidt langhåret, også indvendigt, af al denne isolation. Hjemmeholdet består for tiden af mig, Röskva og Óliver, som på bedste vis prøver at få dagene til at gå herhjemme, mens Erla til gengæld er i fuld sving med at få en stor flok elever til at komme igennem den ægte skoledag nede på Haahrs. Og indimellem de to virkeligheder, så mødes vi så og får heldigvis også lavet lidt. Men jeg håber godt nok der bliver åbnet op den 10. maj. Det her med at være uden social kontakt – og det her med at mangle vanviddet, det skæve, en god aften med øl og live musik – det gør mig en smule mismodig. Alt er så ordenligt, for tiden. Så pænt, distanceret og gennemtænkt. Det er nødvendigt, men det er også til at blive skør i bolden af; man får lyst til at hyle mod himlen.
Well. Vi hjælper samfundsøkonomien ved at shoppe lidt. Jeg har købt mig nyt legetøj i form af en Yamaha Reface DX synth og en Novation Circuit groovebox. Begge er sprøde lydmaskiner, mobile og batteridrevede. Så kan man lave musik, uden at se på en computerskærm. Nice. Dawless Jammin’
Röskva har shoppet nye rulleskøjter – og synes det kunne være fedt hvis far også tog sig sammen og købte et par. Så mon ikke han gør det? Jeg er bare træt af at det åbenbart kun er kvinder der må købe side-by-side og mænd skal køre på inliners. Helt ærligt. Sexisme.
Og takket være instagram, så har Röskva tjent to måneders lommepenge på at sælge malede sten. Det er et ret fint CoronaProjekt, som vi er ret meget i hopla over.
Og så få vi udforsket lokalmiljøet. Her er vi på Lundeborg Havn og prøver en af stedets fedeste turistattraktioner.
Og så har vi set Danmarks største sten, Damestenen! Wow! Der skal nok pandemier som Corona til, før man kører i 30 minutter for at se en sten. Men okay, den ER stor – og det var en tophyggelig udflugt. Hvem skulle have troet en stor sten kunne være så interessant?
Jeppe på skolens inviterede på en fællestur i hans private kajakker – og nu er min egen klub også åbnet, så nu er verden til søs blevet mere tilgængelig.
Svendborg har fået en husdelfin, Delle – Erla er blevet til en blanding mellem en stalker og en fan; en true dellespotter. Tror hun har set den tre gange nu.
Her er vi så på Langeland, sammen med The Krygers – og startede den stenindsamling, der senere skulle vise sig at blive good business for Röskva.
Vi brugte også en dag på at cykle til Valdemarslot – her over Svendborgsundbroen.
Og her er hjemmeskolen i gang med noget PH-Værdi opmåling i køkkenet.
I påsken tog vi også ned forbi far og sagde hej. Röskva havde skrevet en sød sang til ham og vi satte lidt blomster ved graven. Der ser fint ud dernede.
