…blogbogstaver fra det sydfynske
Máni er nu blevet så stor, at det hedder aftenfødselsdag, med disco og film – det bliver hyggeligt. Og stuen ovenpå er jo velegnet til lidt projektoropsætning. Og Röskva vil gerne bede om en omgang spionleg, så det finder vi da også bare ud af. Så er der så bare lige detaljen med gaver… Og nej, denne post er bare for at vise indbydelserne, vi holder ikke familiekomsammen i år 🙂
Engelsk. I 1. klasse. Verden er af lave. Men til trods for reformer, så glædede ungerne sig som vilde aber til at komme i skole. Röskva har fået et superfedt klasselokale med masser af plads, tegneborde, sofaer osv, og Óliver er også i fine omgivelser – og dælme om ikke skolen har brugt en million på at bygge en ny legeplads i sommerferien, det er da meget godt. Máni er begyndt på fransk, samt håndværk og design, så der er ny supper på bollerne herhjemme. hverdagen er igang og vi er ved at vænne os til det…
Det står på pakken “Det kan ikke gå galt”. Jeg ville ønske der var flere pakker med den tekst. Og måske har paken ret – det gik ihvertfald godt i år, både på OE og nede på Haahrs er de pjattede med årets udgave af Hyben. Den blev lavet på baggrund af forhåndenværende principper og slump, og faldt heldigt ud, og så kan man jo ligesågodt skrive den ned…
Først plukker du en stor røvfuld hyben og renser dem, og regner med at der er et kilo, hvorefter du vejer det, og finder ud af der er 250 gram. Så sukker og tænker du gider ikke rense flere hyben. Så går du i kvickly for at købe økologiske appelsiner – de er dyre, så du køber kun fire. Da maremalden ikke skal være alt for bitter, så laver du skal-strimler fra to af appelsinerne, inden du skræller dem alle fire og hakker dem i stykker. Så vejer du igen. Så kom du op på 850 gram, der er stadig lidt vej til et kilo. Du finder en citron og noget ingefær i køleskabet. Citronen laver du ogsp en my strimler fra, bare for farven, og så skræller og hakker du. Og til sidst så spæder du op med ingefær… Det bliver til et kilo, som du så koger med et kilo syltesukker – og tilsætter LIDT vand, fordi det står der på pakken at man skal, når det er citrusfrugter. Og efter der har kogt i syv minutter, så kommer du det på atamon-skyllede glas, og voliá – Hybenmarmelade a lá Svendborg…
Så er ferien så småt ved at smide tøjet, og igen fremstå som alment hamsterhjul. Vi afsluttede den sidste del med en familieferie ved vesterhavet og et familiebesøg i Ebeltoft. Vesterhavet var knap så bidsk som sidste år, hvilket var passende for Røskva, men måske lidt tandløst for drengene. Til gengæld tog Máni og far i kabelparken i to timer, og dælme om ikke den førstefødte lærte at stå på vandski 🙂 Det var supercool. Farmand klarede også fire runder i streg, så det superfedt at prøve, og så er der jo også 90 kabelparker i Tyskland, samt en i KBH og i Aalborg, som jeg har lovet vi skal se på. Teltet bestod sin ilddåb lørdag aften, med en ordentlig omgang skybrud, og selv om teltet derefter lå halvt ude i en lille sø, så holdt alting tørt. Vi fandt også en campingplads der kan anbefales, Nr. Lyngvig Camping – den er lowkey, ret billig – og hvis man kører ned i enden af den og camperer, så kan man ligge i sin egen klitgryde, 100m fra vesterhavet. Pladsen er kun 3km fra Hvide Sande, så indkøb og badning med livreddere er også tæt på.
Besøget i Ebeltoft var som det plejede – hyggeligt og familiært. De kender byen ud og ind, jeg fik købt lidt tøj til familierabat, ungerne shoppede smykker på markedet og hjemmelavede bolsjer i Mols Bolsjer – og oldemor bød på sodavand og slik, over en kop kaffesnak i haven. Nu er vi så hjemme, og ungerne stornyder det. Der bliver lavet legeaftaler i ét væk, og huset voksne nærmer sig i adstadigt tempo arbejdet forude. Jeg starter tirsdag og Erla starter torsdag – og ungerne bliver smidt i SFO imens. Et enkelt smut på Lyø, til lidt ø-lejr hygge, bliver det nok også til. Alt godt herfra, håber I alle har haft en fantastisk sommer derude!
Hvad gør man når den islandske forfatter bag bogen “Islandske hamburgere” kommer på besøg? Man laver da burgere 🙂 Familien er endelig returneret til Svendborg, og vi nyder hjemkomsten i stor stil. Solen brager ned fra en skyfri himmel med 28 grader, havet er 21 grader og pludselig er det lækkert at have en terrasse i skygge på de varme sommerdage… Summertime, and the living is easy.
Vi glemte jo kompasset dengang vi købte huset. Så vores terrasse ligger badet i skygge fra kl. ca. 16:30 hver dag. Men til gengæld står solen ind på vores skur til kl. 20:00. Så nu er skuret lavet om til en lille ekstra aftenspisested, og som et oplagt sted til en bar, hvis man nu skulle holde en havefest omkring den 16. august 🙂
Lainioelven. Solen gik aldrig ned. Jeg var afsted i 6 fuldfede dage, med syv x Linnets (Jeppe, Treols, Marcus, Mikkel, Toke, Kinge + ham selv) samt seks andre herlige mænd i deres bedste aldre. Der blev padlet, lavet sublim bålmad, drukket øl, besteget toppe, klasket myg, fanget fisk, røget fisk, spist fisk – og meget, meget mere. Det var lige osm det skulle være, og meget mere end jeg havde turdet håbe på. Så jeg er hooked på moder natur, og håber en mangeårig affære med hende netop er begyndt… Jeg havde overvejet indgående at beskrive turens dage og deres særpræg, men synet af Troels, der efter nært bekendtskab med en Hansen-rom, oplæser VM-finalekampen gennem simultan-sms, altimens bålet brænder og solen står fra en blå himmel, vil tage en helvedes masse gennemskrivninger før tonen klinger rent. Så lidt billeder må i nøjes med, så tager jeg minderne og viben istedet 🙂
