DM i Slam og Oliver 7 år

Sidder i køkkenet. Vandhanen drypper ikke. Den er frosset til. Så jeg har ingenopvaskemaskine. Det er ikke et problem. Endnu. I weekenden var der en familie som kom for at se på huset. De var en sammenbragt familie – med fire børn hver fjerde weekend. De skulle finde noget mere økonomi, hvis de skulle etablere det de havde brug for. Vi hører fra ejendomsmægleren i løbet af ugen. Jeg prøvede at sætte et strygejern ind i køkkenskabet, for at se om det kunne tø noget op. Det kunne det ikke. I Holbæk var der også koldt. Og stille. På nær fra kl. 14:00 til 17:00 hvor vi afholdte en fælles poesi/rock koncert ude i huset på Næsset. Det gik rigtig fint. I timerne før og efter koncerten, sad jeg meget ved den bærbare. Der var vel ikke meget samtale mellem far og jeg – blot stille samvær. Det er også en kvalitet – at man kan være sammen, uden at skulle noget, udover netop dette. At være sammen. Tiden brugte jeg til at forberede mit Pecha Kucha til d. 9 februar. Og til at få søsat lyrikspor.dk. Og til at få skoleslam.dk til at se nogenlunde ud.

Sølvpapegøjen

Tiden op til DM havde været forbandet travl. Fyldt, forstrukket, hektisk. Jeg følte jeg halsede bagefter. Men pludselig var det den aften. Hele tolv timer i selskab med nogen af de dejligste mennesker jeg kender. Og vi var sammen om det vi elsker – ordene, øllene og poesien. Det var skønt. Og scenemesteren på Den Fynske Opera havde gjort sit arbejde så fint – og med så lidt. Salen var fyldt, og min busfuld af elever fra efterskolen fik mig til at rødme. Jeg var otte sekunder fra at blive danmarksmester. Men hold kæft hvor var det nogen fede otte sekunder. Her er Jakob Hallgren. Han er danmarksmester.

DM i Poetry Slam 2012

Her er Maj fra Aarhus. Hun var vært. Aarhus er en dejlig by.

DM i Poetry Slam 2012DM i Poetry Slam 2012DM i Poetry Slam 2012

Har er Mathias. Han var vært. Han er ikke danmarksmester.

DM i Poetry Slam 2012DM i Poetry Slam 2012

Óliver er blevet stor. Han er blevet syv år. Óliver tænker over livet, over relatoner og finder på snesevis af historier og sange. Óliver er god til at tromme. Han sød og betænksom. Òliver bliver nemt bange. Han kan nogengange få mareridt. Óliver elsker makrel. Og at snitte i træ. Óliver er nysgerrig. Óliver tilgiver folk. Óliver er bare dejlig – fordi han er så meget Óliver.

Oliver 7 årOliver 7 årOliver 7 år

Far, Óliver og mor anno 2012.

Oliver 7 årOliver 7 år

Mor klarede at få en flot fødselsdag stablet på benene. Igen. Tak for det.

Oliver 7 årOliver 7 år

Ur. Stor dreng.

Oliver 7 årOliver 7 år

- 2 kommentarer til DM i Slam og Oliver 7 år

Vi kan sove når vi dør, kun døde fisk følger strømmen og den der griner, har det godt…

Min januar har været og er fuldstændig, helt og aldeles vanvittig. Jeg glæder mig SÅ meget til februar. Der har været terminsprøver der skulle rettes, pigerokade med 15 elever på jobbet, et DM i Slam der skulle planlægges (og slams der skulle skrives), en bogudgivelse der lige skulle skrives et par bidrag til, en børnefødselsdag der skulle planlægges, bages pølsehorn til, laves indbydelser til, købes gaver til, et huskunstnerprojekt der skulle skrives et oplæg til osv. osv. osv… Aaaargh! Og simultant lige tre børn der skulle elskes og leges med, venner der skulle spises med og et job der skulle passes. Jeg bør øve mig i ordet nej. Jeg skal ihvertfald ikke rende og sige “ja” til alt, og så brokke mig over at jeg har travlt. Ovenstående klinger lidt af brok – men det er mest ment som en konstatering. Det er selvforskyldt, jeg ved det godt. Men det er jo også pissesjovt – og det er jo også det der er med til at give de klejner, der gør at der er et trommesæt og en skiferie til ungerne.

Heldigvis er februar lidt mere stille og rolig – der er det kun én omgang Pecha Kucha, to gange slam, en forældrefest og en skiferie der skal ses til…

En af de lyse sider ved bruddet mellem Anna og Jeppe – Jeg og ungerne får set mere til brormand…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Jeppe og jeg tog med ungerne til Nyborg Sansepark – der var rart hyggeligt, med masser af legeplads, sandstrand og små klappe-dyr.

mobil 2012-01-14 012

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Middag derhjemme, efter hyggelige timer ude i naturen…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Abejdsdag på Maskinen – stedet er vist endelig ved at opleve et generationsskifte, så det er ret fedt at der er nye kræfter til at løfte stedet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Så var vi til familiegymnastik på Ollerup Idrætshøjskole. Det var rigtig, rigtig lækkert. Tre timer med andre unger, superfede faciliteter, frisk frugt fra Brugsen – og så gratis svømmehal bagefter. Perfekt måde at spendere sin søndag på.

mobil 2012-01-15 002mobil 2012-01-15 006

Oliver møder en unge til gymnastik som hedder Valdemar. De spiser frugt sammen. I bilen på vej hjem:

Oliver: “Far, jeg vil gerne lave en legeaftale med Valdemar”

Far: “Okay. Hvorfor det?”

Oliver: “Fordi vi jo er lige gamle. Og fordi han er min ven…”

Far: “Tja, det er jo en meget god forklaring. Det må vi finde ud af…”

mobil 2012-01-15 004

I morgen står den så på samtaler, hvor ungerne kommer med ud til skolen og vi laver en ad-hoc dagsbørnehave til mine, Thors og Jespers unger. De er tilsammen 9 unger på omtrent samme alder, så mon ikke de kan få tiden til at gå derude, mens de voksne snakker med forældre. Vi prøver ihvertfald.

Fredag er der klassefødselsdag for min yngste søn, underskønne Óliver – som by the way lavede en ny version af “Summertime” da vi spiste: “Zombietime, der er en kælling i isen…” Det bliver nede på Haahrs, med hele bundtet. Med pappas pølsehorn og mammas fotoskattejagt. Bagefter kører jeg ungerne ud til Erla, men så skal jeg ind til fødselsdag med Lars og Jon, fordi vi alle tre har fødselsdag i januar. Lørdag morgen kører jeg ud til Olli og kysser ham godmorgen på den store dag, derefter tager jeg på arbejde fra 10 til 15 og holder samtaler – og kl. 17:30 kører jeg så til Odense for at afvikle DM i Poetry Slam, og selv deltage. Her eg fået øvet mig? HA HA HA. Well, fuck det – det bliver med garanti en god aften med dejlige mennesker, sådan er slamaftener nemlig altid 🙂

 

Over´n´out fra en glad, travl og småfed farmand…

 

 

 

- 2 kommentarer til Vi kan sove når vi dør, kun døde fisk følger strømmen og den der griner, har det godt…

Så er året godt i gang:

Erla og ungerne kom forbi og smed mig ind i det nye år med en fødselsdag:

2012-01-02 Nytårskoncert mm 003

Ungerne gav mig deres første digte! Dejligt!

2012-01-02 Nytårskoncert mm 001

Senere kom drengene (Thor, Kåre, Tobias og Mads) til Chili Con Carne og Bræstpil!

Jeg LAMMETÆVEDE Thor i Risk! Mu HA HA HA!

2012-01-02 Nytårskoncert mm 007

Kåre og Tobias skulle lige prøve Mondo – vi blev ved til 02:30…

2012-01-03 Nytårskoncert mm 001

Årets første bandøver med guldkalvene

2012-01-05 Nytårskoncert mm 001

PJ:

2012-01-05 Nytårskoncert mm 012

AK:

2012-01-05 Nytårskoncert mm 033

2012-01-05 Nytårskoncert mm 0352012-01-05 Nytårskoncert mm 020

Jacob:

2012-01-05 Nytårskoncert mm 030

Mads:

2012-01-05 Nytårskoncert mm 011

Nytråskoncert med Erla og ungerne og….

2012-01-07 Nytårskoncert mm 002

…alle mine fantastiske elever.

2012-01-07 Nytårskoncert mm 008

 

 

…er livet godt? Det tror jeg nok det er 🙂

 

…og så er der jo også lidt andet at se til 🙂

- Ingen kommentarer til Så er året godt i gang:

Det var så 2011. Lad os satse på at 2012 bliver ligeså mindeværdigt :-)

Havde man spurgt mig for et år siden hvad 2011 ville bringe, så er jeg ikke helt sikker på jeg havde kunnet forudse bare en brøkdel af det året bragte med sig. Året startede jo godt, med at jeg var blot 12 sølle stemmer fra at blive nummer #1 i Danmark til Poetry Slam, som blev kombineret med endnu en fantastisk Absalonsgadefest. Resten af året bød på store bølger – men heldigvis langt flere positive ting end negative. Der er selvfølgelig en enkelt skilsmisse jeg godt kunne være foruden, men på den anden side så gør det jo også at fremtiden ligger åben – og er tilgængelig for nye fortolkninger. Hvis vi var blevet sammen, så var det eneste der havde ændret sig de næste 15 år sikkert vores alder. Lige nu kan alt jo ske. Men så længe jeg har mit job, har raske børn og gode venner – så kan fremtiden bare komme an 🙂

Fra dette urbane indpsark, så bød februar så på noget mere familært og jordnært – nemlig en lille chartertur til Weiseenhäuser Strand, hvor vi vist havde det meget hyggeligt. Der er en lille brist i min hukommelse for tiden i forhold til at huske de lyse sider af familielivet før bruddet, men billederne derfra ser fine ud.

Ordene betød meget dengang – og gør det nu igen. Ord Over Svendborg var formidabelt. Jeg fik udgivet min første bog (lyrikspor), der var fyldt i byen med gode litterære kolleger og vi havde fire fede dage i Marts med fuldt kog på. Det var fantastisk. Samme måned var Máni til FM i gymnastik og Island, i form af Bogga, kom på besøg. Det var nu heller ikke så ringe en måned – og måske var det her Óliver fik lært at cykle?

April bød på en superfed ting – nemlig en søn/far tur, som vi med garanti skal have flere af. Fem dage med Máni og bedstefar i tyskland, for at besøge Troels. Det var superfedt.

I starten af Maj tog Erla og jeg på honeymoon. Ser man tilbage på hvad vi talte om dengang, hvor meget øl vi drak og hvad vi lavede på hotelværelset, så kan det undre at der ikke var mere vægtig substans i samværet. Uanset hvad, så får skilsmissen mig ikke til at sige at det var en dårlig tur. For det var den ikke – det var både sjovt, hyggeligt og varmt – omend Milano er en kedelig by, medmindre man er Prada-fan.

Juni. Roskilde. Jeg har indtil videre holdt en del pauser i mit liv fra Roskilde – men det tror jeg er slut nu. Det er SÅ fedt at komme ud og lufte ørene, høre god musik og hænge ud med vennerne. Det bliver en prioritering fremover. Og så må det næsten også være i Juni at jeg fik det bedste job i mit liv – indtil videre…

Kombineret med den bedste besked i mit liv indtil videre, så fik jeg så også den værste. Jeg vil nok altid mene at vi ikke kæmpede nok. Erla siger hun kæmpede for at blive – før hun sagde stop. Og jeg kæmpede for at beholde hende – efter hun sagde stop. Hvilket jo betyder at vi aldrig kæmpede sammen (det er min personlige vinkel på sagen, 100% subjektiv – og Erla har sikkert et andet syn på sagen). Ungerne har det ok nu – men takket være deres forældre, så er løsningen “skilsmisse” jo så blevet en del af deres værktøjskasse når de bliver voksne, præcis ligesom skilsmissen var et værktøj som Erla (og jeg) kender til. Well, fuck skilsmissen. Den var ikke mit valg, men kan man komme igennem sådan en og lande med begge ben på jorden, så kan man vel klare det meste. Jeg har det rigtig godt for tiden og fremtiden ser lys ud. I juli vandt jeg igen en slamkonkurrence – hvilket vil sige 1000.- og et gavekort til Ofelia. Var det sjovt? Ja. Var det velfortjent? Ja. Var det en god efterfest hos Hans bagefter? Ja!

I august begyndte det nye liv så. Det var en fed start på Ollerup, og det er stadig gode tider derude. I hjemmet gik tiden med at producere sværd til Mánis fødselsdag – også fordi der lurede en omgang Barda i horisonten. Ollerup blev min private redning efter Erlas exit. Både mht. de daglige måltider, så det ikke blev cornflakes og forårsfuller det hele, men også med hensyn til et nyt kapitel i livet, nye folk og en mening med de vågne timer. Jeg er sikker på at jeg bliver der i mange år fremover.

September. Barda. Máni ni år, med en fantastisk børnefødselsdag i skoven og besøg fra Island. En måned, der var en meget godt lakmusprøve for vores fremtidige forældresamarbejde. Heldigvis er vi pissegode til det. Er enige om det meste, og kan vist godt tage os sammen når det er nødvendigt. Så det var rart at se – også for ungerne.

Oktober. Efterårsferie i Ebeltoft – godt som altid. Vild fest i KBH.

November. Fede timer med både David, Elliot, Gael, Troels – og så en omgang Spoken Word festival.

December? Jeg blev nummer #2 til FM i Poetry Slam og skal derfor til DM – og så var den første jul uden unger også ganske hyggelig, omend lidt blå. Heldigvis havde mig og ungerne mange dejlige dage bagefter, både i Aarhus, Ebeltoft, Svendborg og KBH.

Nytår 2012Nytår 2012Nytår 2012Nytår 2012Nytår 2012Nytår 2012Nytår 2012Nytår 2012Nytår 2012Nytår 2012Nytår 2012Juledage 2012Juledage 2012Juledage 2012Juledage 2012Nytår 2012Juledage 2012Juledage 20122011-12-17 kagebagning 016Juledage 2012

- 3 kommentarer til Det var så 2011. Lad os satse på at 2012 bliver ligeså mindeværdigt :-)

Decemberdage.

Det er da vist lidt tiden siden jeg har blogget. Og fred være med det. Men tiden er ikke gået stille hen. Der har været gode timer imens og dejlige oplevelser 😉 Den første klassiker var til SG julebal. Det var som det plejer – snoller, juletræ og sanglege i to timer. Om ikke andet, så en hyggelig måde at få støtte gymnastikforeningen på.

ungerne i december 2011ungerne i december 2011ungerne i december 2011

…derefter hjem og lave mad. Röskva er blevet helt bims med at hjælpe til i køkkenet, og det er jo også samvær på den fede måde, så det er hyggeligt.

ungerne i december 2011ungerne i december 2011ungerne i december 20112011-12-02 kontaktgruppe og ungerne 076

Imens ungerne var hos mor, inviterede jeg mine kontaktlever hjem på lidt aftensmad. De er nu meget søde, omend snakken som regel er oppe i et hormonpumpet gear, hvor jeg ikke altid kan følge med.

Kontaktgruppen i december 2011Kontaktgruppen i december 2011

Juletræsfest i børnehaven, med julemand, julesang og juleknas.

2011-12-08 fm 2011 - onklernes julefrokost 2011 0022011-12-08 fm 2011 - onklernes julefrokost 2011 0062011-12-08 fm 2011 - onklernes julefrokost 2011 008

De fynske Mesterskaber i Poetry Slam 2011. Med EN F…… stemmes forskel, blev jeg sølvvinder.

FM i Poetry Slam 2011FM i Poetry Slam 2011

Og aftenen blev brugt på good times rundt i Svendborg

FM i Poetry Slam 2011FM i Poetry Slam 2011FM i Poetry Slam 2011

Den 12/12 kl. 12 er der en fast tradition. Og det er onklernes julefrokost. Der blev nakket til roen sammen emd Hans, Lasse og David. Det var fed 😉

Onklernes Julefrokost d. 12/12 2011Onklernes Julefrokost d. 12/12 2011Onklernes Julefrokost d. 12/12 2011Onklernes Julefrokost d. 12/12 2011Onklernes Julefrokost d. 12/12 2011Onklernes Julefrokost d. 12/12 2011Onklernes Julefrokost d. 12/12 2011Onklernes Julefrokost d. 12/12 2011Onklernes Julefrokost d. 12/12 2011

…og så har jeg fri i denne her uge. Jeg bruger tiden på at julehygge med ungerne, på min nye – og fantastiske – Kindle, på at rette opgaver og på at få et WordPress Multisite op at stå på skolens webhotel. Derudover skal jeg til at lave PR og tanker digital undervising for vores nye Huskunstner projekt om Skolemesterskaberne i Poetry Slam – og så skal jeg sparre med en grafiker omkring udtrykket til næste års litteraturfestival. Min timer lever godt derudaf. Og julegaverne er der styr på…

Love is all,

Kim.

 

 

- 2 kommentarer til Decemberdage.

Jeg er en bankboks. Med hul i.

Jeg har været udsat for cyberkriminalitet! Vildt! For et par uger siden fik jeg en flink besked fra mit webhotel om at en fil på kimlinnet.dk havde losset spam ud i litervis. Hvilket også kunne ses på min mailkonto. Så de havde lukket og slukket for filen, og alt begyndte langsomt at gå bedre. Indtil idag, hvor min hjemmeside så var væk. Og sørme om ikke der igen var blevet smidt en spam-robot på hjemmesiden i stedet. Det kostede så lige 2 timers arbejde og en komplet reinstallation af emtekaer.dk. Dejligt. Det kan da godt være man skal til at være lidt mere påpasselig med sin digitale sikkerhed.

 

- Ingen kommentarer til Jeg er en bankboks. Med hul i.

De kære kvinder…

Af en eller anden grund, så fylder kvinder en del i min bevidsthed for tiden. Det kan selvfølgelig have noget med tykkelsen på ørene at gøre efterhånden, men der er da også en del andre faktorer. Lokalt set, så har jeg et problem med at kvinder på Fyn åbenbart ikke fristes til at stille sig op i Poetry Slam. Indtil videre er det otte mænd der stiller op. Og jeg ved jo godt at det ikke udsiger noget generelt om den poetiske evne hos de fynske kvinder, men alligevel. Hvor fanden er de henne? De kan da ikke allesammen være så overdrevne lykkelige at de ikke har noget kunstnerisk galde at komme ud med? De fleste slammer-kvinder i Århus og København har jo ikke nået den alder hvor tøj, børn og mænd lægger beslag på deres tid, så hvor er de unge, poetiske og modige kvinder henne i Svendborg og Odense? Går de til Croquis kurser på FOF istedet eller hur?

Dernæst, så er der den nylige udskiftning i hønsegården. Efter 7 år som lærer, hvor det mestendels var østrogenbevoksede lærerværelser og dertil indrettede samtalekonventioner der prægede arbejdslivet, så er det lidt en befrielse at arbejde et sted hvor kønsfordelingen er omkring 60/40, til mændenes fordel. Om det så ligefrem skaber mindre snak, skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes at ane en vis form for konsensus om at det er rart at nå målet, inden man falder i søvn over bolden. Snakken er ikke blevet mindre, der er bare knap så meget ret og vrang i den som tidligere. Og det er godt.

Og så er der jo den nylige bølge af kvindekamp i medierne. Jeg får min daglige underholdning af kvinder for tiden – og det skal de have tak for. Ikke at de alle sammen trækker på samme hammel, for det gør de bestemt ikke, men at iagttage den seneste tids mudderkastning i forhold til hvem der har ret til at definere billedet af den lykkelige kvinde, er nu meget sjovt. I den ene lejr står de nyligt fraskilte svenske kvinder, og er ret så happy, happy. Fred være med det – så længe de ikke prædiker at have fundet sandheden. Og så er det endda ikke manden der er prügelknabe – det kunne være man skulle ønske sig den bog i julegave. Om ikke andet, så for at opnå indsigt. I det andet ringhjørne har vi så den danske, fraskilte singlemor der bare vil klone Asger Aamund.  Og det lader til at hun er knapt så happy, happy for sin nye status. Og for ligesom at tilføje det hele lidt kulør, så har vi min favorit for tiden, Bitterfissen. Hvad hun ikke får galoperet af om sine medsøstre er ikke småting. Det er nu ret underholdende.

Og i mens kan jeg jo så bare skrue fissen, undskyld, bissen, på, smadre bakspejlet og indstille sigtekornet mod fremtiden. Der jo så bare en lidt tung klods om mit ben, på størrelse med et rødt hus, som, hvis man skal tro aviserne, ikke forsvinder de næste to år. Og det ER altså ikke ligefrem fordrende for løsrivelsen og befordrende for fremtiden. Men det kan jo også være det på nogen kvinder vil virke som et plus, da de så ved at jeg ikke ligefrem kommer rendende med det første og foreslår at vi hovedkulds flytter sammen. Ikke at jeg havde tænkt mig det. Tror jeg. Well, de kære kvinder, meget kan der siges om dem, men de siger det ofte bedst selv…

…og feministerne på TV2 News – med ord som meningsfisse og speltkusse.

- Ingen kommentarer til De kære kvinder…