Killer Joe

Grundet surprise sad jeg i dag på forreste række kl 20. For at se Killer Joe, et amerikansk skuespil – fremført på islandsk. En ilddåb vel, mht. om man nu er ægte integreret. Og det var et fedt stykke. Tag trailertrash og deres rådne moral og simple pengefokusering, tilsæt familien en skilsmisse, en smådum, men meget smuk, datter, en politimand med sidegeschäft som lejemorder, en ekskone med god livsforsikring og spil så det hele på en intim scene. Første agt kørte ud af sporet som vanlig road-movie, mens anden agt eksploderede i Tarentino stil. Det kom tæt på – og jeg var oprigtig bekymret for skuespillernes ve og vel på visse tidspunkter. Visse nuancer røg undervejs, men stykket anbefales så absolut hvis det kommer forbi Danmark.

Blogged with Flock

- Ingen kommentarer til Killer Joe

I dag letter sommerfuglene

I dag er så dagen. Om to timer står jeg foran komitéen som skal lukke mig ind i varmen – forhåbentlig. Symptomatisk nok har jeg lige sendt tre planeter til a1 tryk som mental forberedelse. Og læser min ansøgning. Og kigger i kunstbøger om typografi. Og drejer rundt om mig selv. Aaargh! Nå, men lidt sund nervøsitet har jo aldrig skadet. Vel? Og tak for jeres søde sms’er – fedt at vide at familien er der 😉

Blogged with Flock

- 6 kommentarer til I dag letter sommerfuglene

Storbrand i Reýkjavík

Alle brandfolk i Reykjavik (det er så ca. 70) er tilkaldt for at hjælpe med at slukke de 5-6 huse der står i brand nede i den gamle midtby. Branden startede klokken 2, islandsk tid, og det brænder stadig. Det er en lidt nederen måde at få varme på heroppe – og det er da også ærgeligt at det er gået ud over caféen Hresso, som var et fedt sted med en lang historie. Máni sidder og sluger det hele med store øjne fra fjernsynet, og prøver at overtale mig til at cykle derned. Mine forklaringer om politi og afspærringer mener han er noget fis, han går jo ikke ind i ilden – han vil bare se på…

Fréttamynd 426416

Blogged with Flock

- 1 kommentar til Storbrand i Reýkjavík

Sommeren starter imorgen. Teoretisk set, i det mindste.

I morgen spår de at solen skinner over Reykjavik. Og det fede ved det er at alle har fri fordi det er den første sommerdag. Det kan forekomme lidt ironisk med termometrets nuværende visning, men på trods af det så har vi alle fri. På nær mig. Jeg skal arbejde, fordi ITR står for at lave fest og ballade i Zoo for alle i området – dvs. ca 3000 mennesker, med dans, fægtning, leg, dyrefodring osv. Min vikingeklubs våben skal vises – og jeg skal sikkert tale med et par forældre om hvorfor det er en god ide at deres børn slås med økser, morgenstjerner og tohåndssværd på fritidshjemmet. Men med islandsk blod og sagaer i årene burde de vel være forståelige. ITR har så endda fået øjnene op for mine talenter, så min jobbeskrivelse under festdagen er at være den officielle fotograf, hvilket jeg ret tilfreds med. Well, videre bare videre mand…

- Ingen kommentarer til Sommeren starter imorgen. Teoretisk set, i det mindste.

Har du en krone?

I dag skal jeg over til statens forlængede arm og spørge om det islandske system har råd til at betale mig lidt penge for de 40% arbejde jeg mangler, nu efter jeg stoppede som lærer efter påske. Bare det at få telefonnummeret til dem var lettere langhåret. Selv den ansatte i telefonslusen på rådhuset begyndte at diskutere med mig om det nu også kunne have sin rigtighed at jeg virkelig kunne finde ud af at mangle arbejde på Island, med en arbejdsløshedsprocent på 1,3%. Det lille aberdabei, er at jeg er glad for mit nuværende arbejde på fritteren, og at det er lidt hul i hovedet at udvide min arbejdstid der, da ungerne ikke kommer før kl 14. Så jeg skal have fundet et arbejde fra 8 om morgenen til kl. 12:30 Som jeg så skal have i 1½ måned, da jeg derefter flyver til Danmark. Vi får at se, det kan være de flinke islændinge kan hjælpe en mand i sin bedste alder.

Derudover så skal jeg snart til at spille fandango med Thorbjørn. Den 4. maj holder Thorbjørn fest hvor han præsenterer sin musik og sit ny opbyggede lydstudie, jeg viser mine nye planet billeder og åbner den næste udgave af emtekaer.dk og Matti kommer med de sidste rester af vores hjemmebryggede Sóltún Hveítí øl. Det skal nok blive fancy pancy, festligt og fremadskuende.

Ellers så tror jeg snart jeg fjerner de der vejr-ting på hjemmesiden. Sne heroppe og 20 grader i DK. Damn.

Ses!

Blogged with Flock

- Ingen kommentarer til Har du en krone?

Det bli'r en sjov tur, tag klaphatten på, vi skal på skovtur.

Takket være Erla, så skal vi nu på landet og fyre den af sammen med de andre perkere danskere. Hun har egenhændigt stået for at koordinere lidt samvær mellem de dansk-islandske par vi kender oppe på skolen ved Laugar og det er superfedt. Máni skal op og løbe rundt som i de gode gamle tider på Møn med masser plads, idrætshal og svømmepøl og vi andre skal snakke, spille settlers, spise rugbrød, lave bolcher, drikke øl og HYGGE os på ægte dansk-islandsk manér. Det bliver konge.

LHI ringede forresten i dag, og sagde at de havde flyttet mit interview til fredag i stedet. Så nu har jeg fire dage med sommerfugle på hænderne.

Viking on his way to the stadium
Amanda with "Roligan" in Porto

- 4 kommentarer til Det bli'r en sjov tur, tag klaphatten på, vi skal på skovtur.

Mandagens Soundtrack.

Så er Erla i Riksutvarpid på Island – med en fortælling om vores bryllup. Blev sendt 11:30 islandsk tid på Rás 2. Bliver sjovt at se om det river lidt mere med sig, hvis nu nogen fra de kulørte blade lytter med.

Hør det her:
[audio:bryllup radio erla.mp3]
(Copyright (c) Snæfríði Ingadóttur, www.ruv.is)

I aften skal vi til en koncert med en lokal sangerinde. Björk spiller med et tolv mand stort blæser ensemble, fuldt band og kor. Og med hende synger Antony fra “Antony and the Johnsons.” på to af numrene. I et interview med en fra bandet blev der lovet at Björk ville spille 5-6 nye numre fra den kommende plade “Volta”, og derefter spille oldies but goldies. Og til at slutte af med, så fyrer Hot Chip op under elektronikken. Det bliver widescreen for øregangene…

- 7 kommentarer til Mandagens Soundtrack.