I følge ordbog over det danske sprog er provinsen alt det der er uden for hovedstaden. Og derfor er det, så længe man ikke bor der, en særlig glæde at varme sig ved hovmodets bål og abonnere på blogs som “Afskaf Provinsen” og nærlæse alle artikler der i deres grundholdning insinuerer at alle provinsboere i deres åndlige armod vælger at give udtryk for deres hovedstadsmisundelse ved at give det socialdemokratiske København en politisk fuckfinger og stemme på Pia K.
Hvis man læste nogle af de interviews der fulgte i kølvandet på “Frygtelig Lykkelig”, var det den samme smøre der gik igen. Her var det så bare Tønder det gik ud over – byen hvor de dyrker incest og folkemusik. Marskens umiskendelige fladhed og vadehavets sorte fugle og tågens tyngde og de lukkede grænsekøbmænd og det tyskdanske sprog og indelukketheden og så meget mere blev set som udtryk for max-højden af EEG amplituden ved landsdelens sammenlagte hjernebølgeudsving. Provinsen er ikke bare et sted. Det er en sindstilstand. Provinsen starter i hovedet. Og hvis vi tager det udsagn for pålydende, så må vi jo i samme åndedrag se bort fra ordbogen over det danske sprog. For jeg har mødt en del skrankepaver og junkier i København der ikke havde meget andet end marsk i hovedet. Jeg har også mødt veluddannede, unge mennesker der i deres selvtilstrækkelige selvforståelse gav udtryk for en ufattelig ensporethed og i deres afmagt overfor gummistøvler, dynejakker, autoværksteder og kaffeborde gav udtryk for et antisocialt og narcissistisk verdensbillede. Så provinsens hoveder findes også på de bonede gulve. Men det vidste vi jo godt. Og vi ved også godt at provinsen fostrer mange store stjerner, måske netop på grund af den vrede som alt for mange kaffeborde, autoværksteder og gummistøvler afføder – en vrede som oftest giver store stjerner i musikanmeldelserne.
Der er bare en ting der irriterer mig. Det irriterer mig når bøsseavisen Politiken promoverer en af deres egne fotografers nye fotobog – og ikke alene bruger webavisen, men også en sektionsforside og et dobbelt opslag – med en svanesang om at “Her er billedet af provinsen.” Bogen hedder “Novemberrejse” og indeholder billeder fra en dag eller to i den nordjyske flække Rubjerg. I sig selv ganske uinteressant. Og billederne er endnu værre. Krass Clement (mage til navn – sådan ville man da aldrig døbe sit barn her i Provinsen) har ellers tidligere lavet interessant fotobøger – og er på livslang ydelse fra kunstrådet. Hans seneste bog, “Et blik over ryggen”, er måske netop en manifestation af Provinsen i hovedstaden. Men når man som Politiken fotograf fået udgivet en bog på Politikens forlag, så bør bogen også bringe noget nyt til torvs, men den viser intet – udover hvor lavt barren er sat i forhold til fotobøger op til juletid. Men på en måde er hele denne Polemik ikke Krass Clements skyld. Hvis han bare havde promoveret sin bog under titlen “Novemberrejse – kedelige billeder fra et kedeligt sted”, så ville alt være i orden. Men det er Carsten Andersen der har skrevet artiklen – en mand som udtaler følgende i et interview om sin seneste bog:
På et tidspunkt besøgt jeg Kazuo Ishiguro, den britisk-japanske forfatter, der skrev den filmatiserede ‘Resten af dagen’, bogen om butleren, der ikke kan finde ud af at sige til husholdersken, at han elsker hende og derfor mister hende. Butleren har total kontrol over sin hverdag og sit arbejde, men livet får han aldrig hold på. Og da han endelig tager sig sammen, er det for sent. Ishiguro sagde dengang, at hvis han så tilbage over sit forfatterskab, handlede det måske ofte om spildte liv, og det er vel risikoen for spildte liv, der ligger som et tema i min roman.
Og det er måske netop angsten for spildte liv (måske hans eget), der gør at han giver den meningsløse bog en mening ved at iklæde den nye klæder. Den bliver set som påstået dokumentation for hans eget billede af Helvede, som det tager sig ud i de endeløse rækker af tågede hverdage i Rubjerg.
Nu tænker I sikkert at grunden til at Kim kæfter op, er at han bliver arrig hver gang nogen påpeger at han bor i provinsen. Godt set, det gør han. Men jeg blev faktisk også tosset over at se hvor meget opmærksomhed Politiken giver sine egne produkter – og især når de stinker. Detr kan jeg ikke rigtig have. Men du kan jo se billederne her og så dømme selv – synes du det er gode fotografier? I forhold til Sobol har han jo ikke sat en skid på spil – han står i sikkerhed af dokumentationen og gør ikke andet end at stå på afstand og dømme. Og tage dårlige billeder. Og bruger endda kun en enkelt dag på det. Det er fanme for tyndt. Det er en ommer, Carsten og Krass.
Til sidst så kan vi jo lige tage et billede fra nutiden – det indgår i et tema om Roadkills – og spørgsmålet er som om fotografen er fra Provinsen eller fra Hovedstaden. I kan stemme ovre til venstre.
Thomas Jessen:
-
1 kommentar til Det Krasser i Provinsen
