Brille

Folk med briller de er dumme, folk med briller er til grin, folk med briller de er grimme, folk med briller er nogen svin. Hinkesten, colabund, jeg har briller, jeg er dum. Der tager jeg fejl. Det er jo faktisk folk med briller der har fat i den lange ende. For briller vækker omsorg hos kvinderne, for briller kan tages af hvis hun er for grim, for briller giver ret til førerhund og gratis rejse for ven i tog og bus, for briller giver dig et skær af intellektuel formåen selv om du har røget fem joints og drukket en guldbajer, for briller har både Clark Kent, Harry Potter og Marianne Jelved. Måske er det også det der ligger bag ved udtrykket ”Jeg fatter hat og briller”. Som om selve det at begribe en situations eller en begivenheds indre eller ydre ”brillethed”, er en intellektuel kraftpræstation af galaktisk størrelse, som lægmand må give op overfor. Jeg vil derfor gerne opfordre til at vi fremover, når møder noget særligt, noget ekstravagnt, råber ”Hold kæft, det var brille det der.” eller ”Fedt mand, mere brillet bliver det ikke” Og briller gør livet sjovere. F.eks. når man har forlagt sine briller, og skal finde dem – uden briller. Når man skal købe nye briller og så se hvordan man ser ud med de nye briller uden at man kan se en skid. Når frisøren har taget brillerne af en og derefter spørger om der skal klippes mere af. Når man skal til synsprøve og har haft en røvsyg dag og man bare trænger til lidt sjov, og man bruger en time på at drive optikeren fuldstændig til vanvid ved at svare i øst og vest under synsprøven. De kan også buges som en undskyldning for alt, ”Hvorfor glemte du nu igen vores aftale?”, ”Ja, det er jeg ked af, men jeg har virkelig stærke briller”. ”Har du de penge du skylder mig?”, ”Nej, desværre mine briller skulle justeres, og det var jo vigtigt, såeh…”. Og pludselig kan en mand også have lækre stænger. Og man kan tale om nye ting under en dating middag, som f.eks. fede næsepuder, lækre pudseklude, billige førehunde, optisk brydningsindeks, glidende overgang, solbrillens liv som hårbøjle. “Folk med briller de er kloge, folk med briller de køn´, folk med briller de har penge, folk med briller knalder som en drøm. Hinkesten, colabund, jeg har briller du ik´må lån´. “

- 1 kommentar til Brille

One Reply to “Brille”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading