Mine finge fór vild da jeg var lille

Mine fingre fór vild da jeg var lille. Fordi jeg skulle bygge en by. Af lego. De klarede det fint da byggede politistationen og brandstationen og hospitalet. Og det gik også fint med husene og bilerne. Men ekspedienten i BR blev gal og skuffet på mig, da jeg spurgte om de havde Lego City sættet med bænke og kanyler. Jeg var deres bedste kunde. Min by fyldte det meste af vores kælder derhjemme. Det var umuligt for mig at blive depressiv, selvom jeg legede min barndom væk i en kælder. Der var altid noget for mig at lave. Mine forældre kunne knalde og skændes alt det de ville, jeg byggede lego. Jeg kiggede stille op på ekspedienten. Jeg modererede mine ønsker. Spurgte spagt om hun så ikke havde et sæt med værtshuse og pølsevogne. Nej. Hvad med arbejdsformidling og bistandskontorer? Nej. Hvad med mørke og fugtige steder såsom bordeller og metro? Nej. Har du sættet med turister og drukkenbolte? Nej. Hundelorte og kirkegårde? Nej. Biografer og husbåde? Nej. Jamen. Nå… Så jeg gik slukøret hjem. Og tænkte at jeg selv måtte til at opfinde det der manglede. Og da var det at mine fingre fór vild. Ud af min søsters barbiedukke og min playmobilborg fik jeg bygget et dystopisk og gotisk bordel. Kagesprøjterne fra min mors bageskuffe blev strøet ud som kanyler. Min fars gamle stempel og fuglehuset ude fra haven blev til en arbejdsformidling. Jeg samlede kattens lorte op og lagde dem rundt omkring på vejene. Samlede små sprutflasker fra hækkene i villakvarteret og lagde dem ved legobænkene. Og stille og roligt blev det til en rigtig by. Jeg var så stolt af den. Især fordi de små legofigurer var begyndt at gå rigtigt. Jeg troede ikke på det, da jeg så det første gang. Men den var god nok. Jeg løb op til mine forældre for at fortælle dem om min by, der endelig var blevet færdig. Men de stod helt stille. Frosset. De skændtes ikke engang. Efter et par dage gav jeg op. Jeg gik ned til min by. Jeg så de manglede mad dernede. Jeg tog fars grensaks og klippede mig selv i stykker. Stykke for stykke forsvandt jeg ned i byen. Byen opslugte mig totalt. Og sammen med den, lever jeg og mine fingre videre.

- Ingen kommentarer til Mine finge fór vild da jeg var lille