Kong Neptun bruger ikke Viagra

Jeg tror jeg har fået midlertidig intravenøs neurologisk gigt i ryggen. Et skrantende immunsystem er nok ikke grunden, men derimod mine metoder til i ny og næh at opnå mental renselse. Før i tdien blev hjernen nulstillet ved hjælp af eskapader ud i det danske natteliv, men med ølpriser med en literpris på niveu med printerblæk, tre børn på under fem år og et social liv med jævnaldrende der udgøres af en nygravid tømrer og en lydfetischist i en campingvogn, så er det andre metoder der skal tages i brug. Så jeg hoppede i havet i går. Og har haft det stift lige siden da. Min ryg værker som gulvbrædderne på socialkontoret i Nuuk og min hoved vælger at filtrere støj til istedet for fra. Essensen af at hoppe i et hav med 2½ meter høje bølger, hvor det stormer, regner og vandtemperaturen er på 4 C, må være at man pludselig bliver glad for livet samt at man udsætter behovet for Viagra med ihverfald 20 år. Den øgede blodgennestrømning kombineret med macho følelsean af at have nedlagt moder natur, gjorde at duggede ruder ville have været et fint soundtrack til aftenens videre forløb. Og jeg har allerede planer om at få åbnet et islandsk sponsoreret havbad med jacuzzier i den by vi nu vælger at flytte til. Hvis jeg overfor en eller anden happy-go-lucky islandsk finansfyrste siger at “Vi danskere er så syge og fattige, så har du ikke lyst til at sponsorere et havbad efter islandsk forbillede, som vi så kunne kalde Rykjavik og hvor vi skriver dit firmanavn på et lille messingskilt? Så ville vi være evigt taknemmelige” så vil han punge ud med millionerne før danskerne lærte at sige “baskeballtræner” på Islandsk. Efter Island, bliver glæden ved at hoppe i en dyr indendørs regnkold klorpøl nok til at overse. Hvor kom vi fra? Mental Renselse. Jeg gjorde det igen. Ligesom i fjord. Gik ind og så Saw IV i biffen. Og efter 1½ times kropslig nedbrydning i storformat, så gik jeg rystet derfra. Det er jo nogen meget, meget syge film. Men de virker. For jeg sov rigtig godt og tungt den nat – og alle travle tanker om jul og dåb var forsvundet som blod gennem gulvristen på et slagteri. Men bortset fra det… Den anden aften mødte jeg Matti og konen. Snæja hun er erklæret Ateist og hun synes det er mærkeligt at forældre sådan går rundt og lyver hele julen om julemanden. Lidt modsigende, da hun samtidig er ved at uddanne sig til turistguide i et land som har en befolning på 300.000 mennesker og 250.000 alfer og andre væsener. Men jeg synes personligt at det er et strejf af magi at min store søn på 5 stadig er fuldt overbvist om at nisserne findes. Så efter sidste års fadæse juleaften, hvor julemanden underligt nok havde de samme sko som far – og tilfældigvis kom mens far var på toilettet – så vil jeg prøve at få overtalt en nabo eller en fjern fætter til at komme og lege julemand i Akranes i år. Og apropos julemænd. Erla. Hvad skal jeg dog give det elskelige pigebarn i julegave?. Hun ønsker sig juice og bogstaver, men jeg vægrer mig altid lidt ved at give det som konen ønsker sig. Fordi der er ikke særlig langt fra det og så til det endelige ophør af al ægteskablig magi, som er de ægtepar der aftaler hvad man hver især må gå ud og købe til sig selv, og “så kalder vi bare det for julegaver”. Det synes jeg er pattet. Og uvederhæftigt. Og skummelt. Og andre sjældne ord med nedværdigende betydning. Så hvis du er i et parforhold hvor I gør den slags, så synes jeg I skulle begynde at hoppe i havet og starte på en frisk.

Nu er jeg pludselig blevet lidt søvning, så jeg vil gå den lange vej ind til den fuldautomatiske espressomaskine som de islandske lærerværelser byder på og få mig en dobbelt op inden jeg skal hjem til familiecirkuset.

God bedring derude og må julesneen falde blidt…

- 2 kommentarer til Kong Neptun bruger ikke Viagra

Röskva døbt

Så er vores søde datter døbt. Samme præst som døbte Máni, hvilket var hans første opgave som præst. Det er min fætter Sigfús. 12 af nærmeste familie og venner sørgede for kager og varme retter. Og en stor portion hjalp også med oprydningen, så det var ingen sag at holde dåb for 80 i dag 🙂 Tusind tak for hjælpen alle sammen. Vi havde en rigtig god og hyggelig dag.

Röskva blev døbt i den same dåbskjole som jeg og drengene er blevet døbt i og alle navne på dem der har brugt kjolen er blevet syet i. Her ser i hendes navn i kjolen.

Kirken, Hjallakirkja og vi ankommer.

Inga Lára havde den store opgave at holde hende og de to * amma stod fadder.

Máni fik en vigtig opgave.

mmmmm 🙂  Velkommen til festen

Så havde vi købt tusser og spil til ungerne og Kim lavede også biograf inde i mødelokalet på skolen, så de var godt underholdt.

Og der blev ryddet op på magisk vis……

Tusind tak for i dag 🙂

- 3 kommentarer til Röskva døbt

10 dage til

Lille update fra den travle julefamilie.

I tirsdags kom oldemor, Sólveig, på besøg. Det var rigtig hyggeligt. Og se hvor fine de er sammen 🙂

Om aftenen rullede Óliver så igennem sin seng. Hans seng har længe været sådan lidt på grænsen til det forsvarlige :), men vi ville vente til vi var flyttet, med at købe en ny. Meeeennn. Jeg måtte i Ikea onsdag med den lille tøs og købe et stykke seng. Det var en rigtig god følelse, at bare kunne gøre det,  at have råd til det – jeg følte mig meget priviligeret 🙂 Heldigvis var der en veninde, Hrund, som også skulle i Ikea, fordi det var nok lidt mere bøvlet end jeg havde forestillet mig. Jeg tror jo nogle gange at jeg kan alting. Helt alene og med 1 til 3 børn på slæb… men nogle gange er det faktisk fantastisk med hjælp 🙂 så det var rart at hun kom og hjalp mig igennem. Her er sengen, men den rigtige madras mangler, den kommer først om 3 uger. Óliver sover rigtig godt, laver ikke bøvl når han skal puttes og er ikke kommet ind i vores seng de sidste 2 nætter, så det lover godt.

Og i dag er der julebal i børnehaven hos drengene. Det er dog så dårligt vejr, at vi må se om julemændende når frem.

juleknus fra os, Erla

- 3 kommentarer til 10 dage til

Og Vupti! – Så var det en hat…

I aften ringede min lillebror så endelig, fordi han havde stødt ind i Hans til en fredagsbar. Hvorefter både han, og sidenhen Hans, udspurgte mig om lumske kendsgerninger og tricks vedrørende hvordan man kunne udstille og udspille modparten. De to må have manglet lidt legekammerater til festen.

Imorgen går det så løs med et heldags Julemarked. Ordet er vist blevet spredt godt og grundigt rundt i Reykjavik og via de sociale bølger på FaceBook. Jeg har sat mine 8 malerier op og mine 9 planeter – og så har jeg her i aften (aftenen før, meget islandsk) lige tænkt på at man kunne da godt sælge lidt visuelle julegaver i den billigere kategori. Så jeg fik lavet 10 af islands vandfald, geysere og søer om til Sommerfugle  – og sat i en ramme med paspartout, ligner det million – islandske kroner godt nok, men alligevel. Men kom endelig. Det er fra 12 – 17, Bygggardar 5, Seltjarnarness. Og bøn er mere end velkomne – Máni og Óliver ville blive henrykte for legekammerater…

Blogged with Flock

- 1 kommentar til Og Vupti! – Så var det en hat…

Sne hurra!

Lige nu falder der hvid sne over byen, så Kim har hentet drengene i børnehave og de skulle ud og se om der var mulighed for at kælke et eller andet sted. Jeg har taget det roligt i dag. Har været super udmattet – træt. Hvilket måske er forståeligt nok, men nogle gange har jeg svært ved at sige til mig selv at nu er det nok og nu skal du slappe af unge dame 🙂 og hvile dig. Men der er jo også en del at se til, så jeg kan jo heller ikke bare sove tiden væk. Nåh, tilbage til dagen i dag. Röskva hoster og er snottet (har overtaget nu, da Kim er tilbage på job) og har været lidt vågen i nat, så vi sov til klokken 10. Og kom derfor ikke til pilates, men jeg havde nok også brug for søvnen. Ellers har vi bare taget det roligt, pakket en kasse, vasket lidt tøj og ryddet lidt op og datteren har taget sig nogle lange lure, hvilket nok er godt når hun er sådan lidt småsyg.

I går var vi til svømmeopvisning hos Máni. Super flot. Kim sætter nok lidt billeder ind snart. Jeg blev selvfølgelig rørt til tåre – jeg bliver frygtelig på hans første skoledag, bryllup eller noget i den retning… Óliver synes det var svært at se på, ville gerne være med. Han er lidt umulig lige for tiden. Og det er storebroren for den sags skyld også. Måske har de fået lidt for meget spænding over julen…??? F.eks. vil Óliver ikke sove om aftenen, det er kamp hver aften, eller rettere 5 gange om ugen. Og Máni har fået meget svært ved at falde i søvn. I går lå han i sin seng til klokken 21:30, hvor jeg så gav ham lov til at komme lidt ud og sendte ham ind igen klokken 22, hvorefter han så faldt i søvn. Røskva går i seng ca. samtidig med mig, så dvs. at aftenerne nogle gange går bare med at forsøge at få børnene til at sove. Lidt irriterende, men en fase – håber jeg :). I går kom Inga søster over, som hun tit gør om onsdagen, hvor vi har tv-aften. Kim tager ud i studiet og vi ser nogle “rigtig gode” serier, spiser popcorn og får snakket lidt. Rigtig godt. Og heldigvis var Inga her i går og hjalp mig igennem aftenen og vi fik da også pakket julegaver ind, så nu er en stor del af gaverne klare. Hyggeligt og dejligt. Men også en del kaotisk med de 3 børn, der havde svært ved at sove.

I øvrigt har jeg ikke fået skrevet om den forældresamtale jeg var til om Máni. Han fik også ros fra pædagogen. Hun var dog ikke ligeså beskrivende som Ólivers pædagog. Men her er lidt af det hun sagde om ham. Han er sød og opfører sig ordentligt og alle vil lege med ham. Han leger mest med biler og tegner når de er indenfor. Han er stadig bedste venner med Ivan. Når han er sammen med sin store gruppe, som nogle gange forbereder sig på at starte i skole, gør han tingene meget ordentligt. Han er ligeglad om alle andre er færdige, han gør det pænt og fint. Så fortalte pædagogen at de har besluttet sig for at drengene ikke må slås for sjov udenfor længere. Det måtte jeg jo opponere imod. Hvordan skal de så lære at slås og kende grænser, både sine og andres?. Fordi så vidt jeg ved, så slåsser drenge. Min mand slåsser stadig med sine brødre, så jeg antager at det ikke engang er noget de vokser fra. Ergo skal de lære at håndtere det. Nåh, men åbenbart er det flertallet i børnehaven der bestemmer, men jeg bad hende om at udtrykke min utilfredshed med denne beslutning.

Men tilbage til Máni. Han her jo lidt et småbesværligt humør nogle gange. Og det er jo værst for ham selv og derfor skal han lære at håndtere det. F.eks. hvis han bliver sur over en eller anden lille ting, så kan han ikke slippe det og er sur i lang tid. Det talte vi med ham om i går, om at man kunne beslutte sig for at være sej (fordi det er ret vigtigt at være sej ligefor tiden) og glad og at man ikke behøver at være sur længe, selv om man bliver irriteret. Så i går da han skulle i nattøj, ville han til at begynde at bøvle…. men så var han sød og jeg roste ham og sagde “se, hvor god du kan være, hvis du gider det” og han fortalte at han havde talt med sig selv inde i sit hoved og havde været lige ved at blive sur, men havde så besluttet sig for at være sød og det var han så”… godt at høre at det virker lidt at tale om tingene. Han er også lidt perfektionistisk, sådan at når han laver fejl, f.eks. når han skriver sit navn, så kan han nogle gange finde på at bare krølle det hele sammen og smide det ud, hvis ikke det er helt som han har tænkt sig. Så har han en enorm konkurrence mentalitet. Jeg har læst mig til at det er typisk for drenge og at nogle mener, at man skal give dem lov til at dyrke det. Men måske er det godt med balance – det bliver jo svært for ham i skolen, hvis han bliver sur hver gang han taber eller laver fejl. Så vi forsøger at hjælpe ham med at udvikle disse sider til noget positivt og styre det lidt. Sådan er det jo med forældre udfordringer at de ændrer sig, som børenene vokser og modnes. Og det er spændende.

Nåh, det blev vist til en længere smøre. Vi flytter mellem jul og nytår og vores nye adresse bliver:

Hæðargarður 46, 108 Rekjavík

knus fra Erla

- 2 kommentarer til Sne hurra!