…blogbogstaver fra det sydfynske
Det er ikke tit man møder dem, men jeg har været heldig at møde en håndfuld gennem livet. De der mennesker, hvor kemien, humoren, grænserne og energien springer fra samme kilde. Og jeg ser ikke Marco så tit efter han skiftede job fra efterskolen, der kan gå år, men han inviterede til 42 års fest, som bøde på herremiddag, ølkroket og bodega – og de tre ting understreger måske meget godt, hvorfor jeg virkelig godt kan lide manden. Så nu er det næste skridt jo at få det til at ske igen 🙂
Jeg har været på stadion én gang i mit liv. Det var da min far tog mig til en pokalfinale med AGF. Og jeg er, surprise, ikke superinteresseret i sport, men da det nu er enhver mands lod at kunne svare på spørgsmålet: “Hvilket hold holder du med?”, så må fødebyens hold være det nemmeste svar. Jeg er Aarhusianer – ergo AGF. Så da det nu lugtede lidt af at de vandt for første gang i 40 år, så tænkte jeg at vi skulle på stadion. Det var så komplet umuligt, fordi, ja – 40 år. Så det blev til en tur til Storskærm i Tivoli med Máni og vennerne. Kampen var kedelig, men selskabet var godt – og et par ugen senere eksploderede Aarhus, hvilket Máni heldigvis nåede at opleve. Måske jeg skulle ønske mig en AGF trøje i julegave 🙂
Vi husker det, heldigvis, de små getawyas fra hverdagen. Husker at tage til en islandsk koncert. Husker at tage ud at spise. Husker at leje en bette hytte tæt ved vandet. Husker at tage på vandreferie. At sejle. Bade. Husker at spille pool. Og brætspil. Og når man nu husker at gøre det, og endda nyder det, så bliver det ikke så meget ‘husker’ henad vejen, men i stedet en lyst til at gøre det – fordi det er dejligt. Og se, det er jo ikke så ringe endda <3
I dag bliver onkel Ingi bisat. Vi så ham sidst i vinterferien, men vidste ikke at det var sidste gang. Ingi var varm, underfundig, hjælpsom, sjov, imødekommende og han vil blive savnet. Han var manden der sammen med Sveinn har hjulpet med både at bygge et badeværelse på Møn, døre i vores hus og er berømt blandt vores børn for at lære indtil flere dansemoves fra sig – og hans karateagtige måde at klappe en kat på. Og ikke mindst hans måde at bevæge et stykke papir særligt på, i en sharing-circle i en Jurte i Vestfjordene en hedengangen sommereftermiddag i Island.
Erla er sammen med familien i Island for at sige et sidste farvel. Herfra vil vi gerne sende masser kærlighed og varme tanker, til dem der nu skal undvære ham lidt mere. Vi kommer til at savne dig Ingi, og din varme og det lys du bar med dig rundt i verden. Tak for samværet, hjælpen, historierne og din rolige imødekommenhed. Altid. At vi ikke længere skal se dig igen, går langsomt op for os og det bliver mærkeligt at besøge Island til sommer, og vide at du ikke er en af dem man skal give et kram. Havde vi vidst det var det sidste kram vi kunne give dig i vinters, havde vi holdt lidt hårdere fast – du smuttede før vi var klar… men vi bærer dig videre i vores minder og hjerter. Tak for alt, Ingi.
Kærlige tanker og kondolencer fra Kim, Máni, Óliver og Röskva.
Man skulle jo tro jeg var en anelse fantasiforladt, når nu jeg hænger det samme sted for 16. år i træk – og jeg vil da indrømme, at begejstringen over gentagelserne indimellem kan være tricky, men så må man jo bare selv skabe lidt forandring. Samtidig så er der jo også en grund til at man bliver hængende – for eksempel når arbejdet også er at tage til koncerter, hygge med kvikke unge mennesker, skabe kunst sammen med teenagere – og når de unge indimellem tager fusen på en, og laver en remoulademad med afklippede negle, for at vise hvor mange negle man indtager på en måned, hvis man bider negle. Den slags gør det da lidt sjovere derhenad 🙂
Da vi fik øje på hvor lang påsken egentlig var – og vi kom i tanke om at det var tre år siden vi sidst havde været på ski, så besluttede vi os for at prøve at køre til alpåerne i påsken, noget vi aldrig har prøvet før. Så jeg ringede til en kollega, som anbefalede at kigge efter et højt område. Og da Sölden både lå højt – 3000 meter – og havde masser af blå pister, så tog vi det. Det var en helt fantastisk tur. Fire dage i alt, hvor tre af dagene var i høj sol, stille vind og med gletcher ski, og så måske sammenlagt en enkelt dag i noget lidt mere skyet. Så vi følte os heldige med det hele. Drengene i familien tog lige en dag hver med dummehuen, men det behøver vi ikke tale mere om 🙂
Efter sneen, så stoppede, så driblede vi forbi Troels og Clarissa, der som altid var virkelig søde værter. Så vi fik hygget, spist og gået lege ture – og så måtte vi hjemad, fordi vi skulle til en 50 års dagen efter. Og de sidste dage fik vi så fyldt op med 50 års fødselsdag, Æggetrilning med Søren og Sofie, deres unger og så endda Máni og nogen af hans venner. Og så lige en sidste bålaften med musik omme ved Anders og Christina. Så der har været fart på hele påsken, men virkelig på den gode klinge – og nu nyder vi lige en mandag uden planer 🙂
Mens Máni sætter barren højt i 75 hard, så er Óliver og Röskva også i gang med deres. mens de var små, så stod vi i drætshaller og så på dem optræde, nu er det så spillesteder og skoler vi besøger. Og samtidig er der jo også lige forældrevennernes børn der dyrker idræt, der er skolekoncerter og musikteater på vores respektive jobs, det evige poetry slam osv, osv. Sceneliv både foran, på og bagved scenen. Heldigvis er både Máni, Óliver og Röskva omgivet af gode folk, som mere har fokus på samvær omkring præstationerne og bruger det som et fælles tredje, fremfor et konkurrenceparameter. Eller, sådan opleves det – at det handler om samværet i processen, fremfor for bilfaldet til finalen. Og det kan man jo kun være glad for.
“Velkomin heim.” lyder det i flyet, da vi lander i Keflavik. Tre år siden jeg var har sidst. Og der er sket en del. Nye børn er kommet til, folk er flyttet til både nye lejligheder og huse, der er åbnet nye svømmehaller – og heldigvis er der også ting, der er som de plejer. De sprøde fiskefrikadeller hos moster, skibsvraget ved Akranes, varmen i de udendørs svømmehaller, genneren i midtbyen, fotomuseet – og familiehyggen i alle de mange hjem. Vi var fem mand afsted, og sov tre forskellige steder, så der var lidt mere logistik undervejs, men heldigvis måtte vi låne svigerfars og svigermors jeep, så det hjalp lidt på det store transportshow – og så findes der jo også busser 😉
Her er det ungerne med Ingvar og Ingibjörg i deres nye lejlighed – lækker og lys lejlighed de har fået sig.
Hjemme ved søster Solveig til pizzaparty og brætspillet Secret Hitler sammen med den store børneflok.
På toppen af Úlfarsfel, som er tæt på Reykjavik, åbenbart et ret gængs udflugtsmål i weekenderne.
Erla med lillebors og Gerdurs, Unnar Atli. Meget tillidsfuld bette fyr.
4 x søskende på den fædrende side; Solveig, Ingvar Freyr, Erla og Inga.
Det årlige vinter-lysfests-løb i Reykjavik, hvor byen fyldes med lys, DJ’s, løbere og god stemning.
Hjemme hos Ingvars 89 årige storebror Bjarni og hans søde kone Gunna – de holder sig virkelig godt. Vi fik god mad og snak i deres nye ældrevenlige lejlighed, hvor der er masser af aktiviteter, kantine osv.
På besøg hos moster og Ingi, sammen med deres flok – Erlas fætter og familie.
Hjemme i Akranes med Borghildur og Sveinn og et par rolige dage med gåture, godt vejr, lækker mad, svømmehal og aftenhygge.
Sidst vi var her, gik vi på Solheima gletcher – nu var tiden så kommet til Langajökull, med snescooter. Hele ugen har vi generelt været vildt heldige med vejret – og særligt denne dag, hvor solen glitrede over gletcheren hele dagen.
Og så var vi også i Hvammsvïk, mellem Reykjavik og Akranes. Hvis man vil prøve noget som er lidt mere autentisk og knap så turist-agtigt som Blå Lagune og Sky Lagoon, så er det stedet at besøge. Vi nød det i fulde drag 🙂
…og mere natur fra dagene – vi var ude hver dag og i svømmehallen næsten hver dag.
Og så var der også lidt kunst og kultur undervejs, hvor vi besøgte nogle af byens museer og nød nordlyset, når mørket faldt på.
Tak for dejligt samvær til alle jer deroppe, tak for grin, hygge, dejlig mad, brætspil, gå-ture, gode snakke, film i sofaen, løbeture, svømmeture, islandsk slik, islandsk øl; vel egentlig bare nærvær og gode timer sammen. Det er jo det, det hele handler om. Elsker jer og vi ses til sommer <3
- 4 kommentarer til Vinterferie med familie, natur og kultur <3