Man skulle jo tro jeg var en anelse fantasiforladt, når nu jeg hænger det samme sted for 16. år i træk – og jeg vil da indrømme, at begejstringen over gentagelserne indimellem kan være tricky, men så må man jo bare selv skabe lidt forandring. Samtidig så er der jo også en grund til at man bliver hængende – for eksempel når arbejdet også er at tage til koncerter, hygge med kvikke unge mennesker, skabe kunst sammen med teenagere – og når de unge indimellem tager fusen på en, og laver en remoulademad med afklippede negle, for at vise hvor mange negle man indtager på en måned, hvis man bider negle. Den slags gør det da lidt sjovere derhenad 🙂
