Kategori: Kims blog

For et år eller to siden, da det blev moderne med Mastodon og Bluesky snusede jeg til det – og fandt ud af at opmærksomhedsøkonomiens yndlingsopfindelse, like-knappen – var flyttet med ind i de nye tjenester. Og ved nærmere eftersyn, så viste det sig også at Bluesky, til trods for opensource, var et privat firma i Californien, baseret på venture kapital. Så jeg blev lidt skuffet over de to nye sociale medier og tænkte at det nok var lidt for tidligt at skifte…

Men nu er der så noget der rører lidt på sig igen. DR dækker kampagnen ‘Danmark Skifter’, hvor målet er at få 15.000 danskere til at skifte fra amerikansk Big Tech til alternativer den 20. marts. Fint initiativ. Så kan vi i det mindste tage stilling til Big Tech. Og bruge et øjeblik til lige at overveje om man overhovedet skal skifte; hvorfor ikke bare stoppe? FB og Insta er jo ikke interessant at læse længere; ingen poster, alt er reklamer – og måske er tiden også løbet fra, at anyone gives a shit om du har gået Caminoen eller bagt kanelsnegle.

Og så kom den lille sag med Grønland. Jeg er ikke den store boykotter generelt, men jeg synes der er lidt ting der er begyndt at knage. Jeg har altid være fan af deling og åbne standarder (og er derfor lidt anti-apple) – og måske var kombinationen af Trump, Grønland, OpenAI osv, bare ved at være lidt rigeligt. Og oveni det, så begyndte jeg at møde den danske Oase-app rundt omkring i den frie skoleverden, som det foreslåede alternativ til Messenger, Snap og Facebook. Jeg burde jo være glad; Oase er dansk, gode værdier, ingen reklamer, algoritme fri osv…men det fik mig til at stoppe op. Jeg synes vi skal tænke os lidt om, inden vi skifter det ene sæt digitale løsninger ud med det andet. Måske finde vores eget digitale værdikompas, som vi så kan måle de nye muligheder op imod.

Og så var det jeg kom til at tænke lidt på e-mail. Internettets grund-ånd. Alle kan skrive til alle, med den software de bedst kan lide, der er ingen censur, ingen reklamer og ingen ejer dine data. Dét burde jo være baseline for nye initiativer. Og her falder Oase måske igennem, for Oase kan gå hen at blive ny data-silo, hvor de måske om år laver en bait-and-switch baseret på features, sådan at de laver en gratis version og så en betalingsversion, hvor du kan beholde de features du har brugt mest. På sin vis vel også fair game, server hosting koster, men jeg tror jeg nærmer mig mit eget kompas.

Hvis jeg skal skifte til noget nyt, så skal det være open source, decentraliseret, federeret og understøtte datadeling. Og det skal enten være donationsbaseret eller koste noget; ingen reklamer, tak – og ingen skjulte hensigter. There is no such thing as a free lunch. Og indtil videre betyder det så at jeg kigger på:
Matrix / Element og Signal i stedet for Messenger
OnlyOffice i stedet for Microsoft
Helium og Vivaldi i stedet for Chrome
Flickr i stedet for Google Photos
Wordpress med POSSE og AcivityPub i stedet for Facebook / Insta
Dukop.dk i stedet for facebook events
LeChat i stedet for ChatGPT, hvis det er nødvendigt
…og måske NextCloud i stedet for Google Workspace og OneDrive.

Vi skal tilbage til rødderne. Hvis ikke de nye alternativer som socii, bobblberg, hudd, meningspunktet osv. understøtter decentralisering, federation, open source og åbne protokoller – så er det bare et spørgsmål om tid, før de bliver det nye Meta. Så min softwarestack består i at lade profilerne på Meta stå åbne, men ghoste dem – og så gå lidt nye veje, der passer med mit kompas. Jeg ryger nok ikke på Mastodon og Pixelfed, for jeg har ikke rigtig behovet – endnu. Så må vi se om jeg er på Google om fem år. 🙂

Skal du med på rejsen?

- Ingen kommentarer til Gå væk, big tech

 

 

 

Måske skal man bare være tålmodig, så kommer alt på mode igen. Jeg startede den her blog i 2003, og sidenhen kom Facebook og Instagram. Men med ankomsten af AI, opmærksomhedskapitalisme og så videre, så lader det til at tiden så småt er ved at løbe fra Techkapitalisterne. Vi gider ikke længere de lukkede siloer, fyldt med reklamer, algoritmer og AI-lort. Så måske er pendulet ved at svinge mod det gamle internet igen, der hvor der ikke var så trolls, hvor man kunne læse ting uden at skulle logge ind og som var baseret på åbne standarder. Jeg ved ikke lige om jeg selv er helt overbevist af Mastodon endnu, synes det virker lidt for twitter-agtigt og at det har arvet en ting som -like- knappen (en knap som kun er skabt for at øge engagement og dermed eye-ball time). Men altså, idéen er god – og activity-pub protokollen bruges jo af flere, er åben og virker i fediverset. Og det er jeg mere fan af en Bluesky og AT-Protokollen, som lader som om de er the good guys, men som jo stadig er et privat, amerikansk firma…

TL;DR
Hvis du er på vej over i Fediverset, så kan du følge bloggen ved at klikke på knappen ovre i sidebaren.

- Ingen kommentarer til emtekaer.dk er nu med i Fediverset

Koldeste januar i 16 år. Så det er sgu’ lidt koldt i vores gamle hus – som er fra 1892. Og det er så åbenbart ikke sådan lige at hulmursisolere, da man i 1800-talle ikke arbejdede synderligt med fugtspærre i fundamentet. Men altså, sundt indeklima, med masser af udluftning. Men på trods af det, så er det faktisk hyggeligt at der er kommet sne – bedre end de tre måneders gråvejr og regn der var i 2025. Så der er blevet kælket et par gange, skovlet sne – og styrtet en enkelt gang eller to på cyklerne. Men det ser da hyggeligt ud 🙂

- Ingen kommentarer til Kælkefest i frosten

Jeg kan huske da vi boede i Island, fætteren ringede på og spurgte om ikek vi skulle køre nu? Jeg ville jo gerne se noget sne? Og turen tog jo kun 7 timer. Det var en salig lørdag morgen, det var 100% surprise, Erla smilede og sagde ‘god tur’ – og så gjorde vi det. Ikke noget der sker så tit i kalenderfasciststaten Danmark. Men nu skete det. Jeg troede jeg skulel have møde med Jeppe om jobbet, men da han kom havde han forberedt det hele og ville istedet have mig med ud på det frosne, solskinsklare vand ved Svelmø. Erla sagde ‘god tur’ 🙂 Så på med tørdragten, lidt madpakke i hånden og så afsted. Det var ren endorfin ridt i et par timer. Helt, helt okay. 

- Ingen kommentarer til Islandske tendenser

Der er noget ved 49, som bare føles som ventetid. Eller i mit tilfælde, en nervøs rastløshed over hvad fanden jeg nu skal stille op med den 50-års fødselsdag. Min bror lagde jo godt for land, med tre dages familiefest i en spejderhytte. Så man kunne nå at snakke sammen. Og jeg har tanker om to ting; en rejse udenfor Europa med familien – og så en weekend på efterskolen. Heldigvis har jeg gode folk omkring mig til at hjælpe, så det skal jo nok gå. Der er selvfølgelig også almene midtlivskrisetanker der melder sig på; er jeg snart for gammel til at få nyt job, fik jeg nået det jeg skulle, er det for sent at skifte spor – men man kan måske bare gå lidt Echart Tolle på den og kombinere det med Astrid Lindgren; nyde nuet der hvor man er og huske at lege,. Jobbet er godt, konen er dejlig, ungerne er sjove. Og det lader jo også til at vi er gode til at tage livtag med stilheden, stilstanden og gentagelserne; 2025 var et vildt år, hvor vi gjorde mange ting for første gang. Og når man stadig kan det, sådan fysisk og mentalt, og får ting til at ske, så er alt jo godt.

Fødselsdagen? Efter en stor jul med mange besøg – og en nytårsaften med 50 mennesker, så var de eneste mennesker jeg kunne hodle ud at være sammen med min egen familie og Maia. Så det blev bare os, der gik ud og spiste og så sluttede af med brætspilscafé. Lige som det skulle være.

- Ingen kommentarer til 49

Så blev det årets sidste dag. Vi sidder lidt i stilheden i køkkenet, mens appelsingeleén køler til den dessert vi har valgt at tage med. Vi kunne jo have valgt at have bagt en kage – men nej, det skulle være BaileysPanacotta med appelsingele, med Daimcrumble og mynte. Fordi det har vi aldrig prøvet før, så det kan hr. og fru bonghår sikkert godt. Og på den måde måske lidt sigende for året – et år, hvor vi har prøvet flere nye ting. En campertur til Baltikum. Vandreferie på Madeira. Máni der flyttede hjemmefra. Kærestefesten. Glænø. Hyggo. Mit skuespil fik premiere. Erla fik udgivet sin første bog. En kig ned over siderne her vidner om et liv i farver og bevægelse. Og allerede nu, er der ting linet op i 2026, som vi kan se frem mod. Erlas 50-års fejring, med en stor og smuk vandretur i Island med familien til sommer. Röskva der starter i 3g. Og så heldigvis ting der opstår undervej. Erla er ved at høre en podcast, hvor en af temaerne til det nye år er ‘hvad vil du stoppe med, hvad vil du fortsætte med og hvad vil du begynde på’? Bide negle, volley og lave musik, kunne være en del af svaret for mit vedkommende. Det kunne også være noget med at sige ‘fuck burde’. Huske vennerne gennem konkret initiativ. Ringe til sine søskende. Lade tilliden, glæden og kærligheden stå forrest på skibet. Huske eventyret og legen – som også bare kan være en hverdagsoverraskelse, som f.eks. en aftentur til en lysfestival på Langeland.  Være kærester en gang om måneden. Turde prioritere tid til sig selv. Og så skal der måske heller ikke mere vand på den mølle; vi skal jo også lige kunne være her. I aften springer jeg ind i et endnu et år sammen med min Erla – og så en hel flok af gamle venskaber, der er begyndt at blomstre frem igen. Folkene vi boede med på Møn, og som Erla også kender fra de tidligste dages kæresterier i Hostrups Have. Det er ret hyggeligt – og så er det også blevet en lidt større fest end vi regnede med, hele 50 styk, inklusive børn, hunde og så videre. Så nu gør vi lige desserten færdig og nyder de sidste soltimer, hvor jeg endda har været så heldig at overtage Erlas nytårbademakkers plads, så vi triller ned til Svendborgsund, hopper i havet tømmer den sidste rest af Madeira vin, mens vi tænker tilbage, frem og nyder lige der hvor vi er. Godt nytår derude – vi ses i 2026!

…og børnene, spørger du? Jamen, de skal da også til nytår – de har holdt for sig selv i flere år, men nu er de blevet så store at de endda er begyndt at tænke på andet end bare sprut og krudt. De skal være sammen med gode flokke af venner, de er begyndt at nyde at forberede middag sammen, Röskva har bagt kransekage, Ólivers slæng kommer mde hver deres del af middagen og så vidt jeg husker, så starter en flok gode drenge hjemme ved Máni og dribler så videre i byen. Så vi tænker hele cirkusfamilien lander fint på benene i 2026 🙂

 

- 1 kommentar til Godt nytår!

I mørket findes der lys – og Erla fandt det på Langeland. Så i nattens mulm tog vi over til ‘Glimt’, en lysfestival, på en vistnok hel almindelig hverdagsaften og fik den til at blive lidt mere interessant. Hyggeligt og sjovt – og fedt at de danske lysfestivaler trods alt findes.

Da Hella hun desværre er blevet ret immobil – og snart skal have ny hofte – så kunne hun ikke komme til jul i år. Så vi tog i stedet til Ebeltoft med en pakke og gik ud og spiste på Støvlen, en ret lækker lokal restaurant. Og så fik vi da også lige taget årets julebillede.

På vej havde Erla hørt om Hinnerups julelys, så vi droppede strøget i Aarhus og satsede på den lokale landsby. Det viste sig at de var nuts med julelys. Vi kommer nok ikke op på samme level, selvom det lokale vejlaug har startet en julelyskonkurrence.

Og så blev det da også i december at Röskva udgav et nummer vi lavede for efterhånden et år eller to siden. UNGDUM – find det på Spotify 🙂

Sammen med The Krygers mødes vi om æbleskivejernene og har en konkurrence i hjemmebagte æbleskiver med fyld. Der har været alt fra fudge, til lakrids, frugt og så den store vinder i år: brunsvigercoating, som var Óliver og Majas kreation. I år blev der også tilføjet sidevogn som mulighed, så konceptet udvider sig lidt fra år til år 🙂

Så kom dagen endelig. Jeppe, Asta, Troels, Carissa, Frida, Rine, Jürg og Christiane og Máni indfandt sig på Mellemvej for at fejre jul i det røde hus. Det blev til gode og nære dage, hvor alle hjalp lidt med det hele. Det blev også til masser af brætspil, deriblandt tre nye (Vi kan anbefale That’s not a hat, hvis man er mange, vil grine og træne hukommelsen – og The Gang hvis man vil være lid uvenner), der var vildmarksbad – og så var der også den årlige julefrokost i Jylland, sammen med hele den jyske klan.

Jürg havde taget en tysk tradition med, Feuerzangbowle, en form for velsmagende tysk gløgg, som altså slår den danske. Det er rødvind med saft og krydderier, samt en særlig sukkerkegle, som afbrændes ved hjælp af 54% rom – så der både god smag og god virkning i det. Og så giver den brændende rom også lidt showtime.

Og her er vi så nået til Klintegaarden i Aarhus for at hygge med Per og Kirsten og alle de andre.

Tak for besøget til alle! Nu vil vi tage os et par dage i stilhed inden nytåret rammer 🙂

- 1 kommentar til Det’ sørme, det’ sandt…