Mens Máni sætter barren højt i 75 hard, så er Óliver og Röskva også i gang med deres. mens de var små, så stod vi i drætshaller og så på dem optræde, nu er det så spillesteder og skoler vi besøger. Og samtidig er der jo også lige forældrevennernes børn der dyrker idræt, der er skolekoncerter og musikteater på vores respektive jobs, det evige poetry slam osv, osv. Sceneliv både foran, på og bagved scenen. Heldigvis er både Máni, Óliver og Röskva omgivet af gode folk, som mere har fokus på samvær omkring præstationerne og bruger det som et fælles tredje, fremfor et konkurrenceparameter. Eller, sådan opleves det – at det handler om samværet i processen, fremfor for bilfaldet til finalen. Og det kan man jo kun være glad for.
