…blogbogstaver fra det sydfynske
En af kollegerne på arbejdet, Thomas, begyndte at tage så gode billeder at jeg blev misundelig. Udover talent, så fandt jeg også ud af at manden er Gear-Syg. Men han dyrker det der hedder Strobist-stilen indenfor fotografering. Så nu har jeg fået mig en SB-600, en paraply og et stativ. Og så er det jo fedt at man allerede har et D80 der kan køre iTTL og Nikon CLS.
Her er de første par skud – og så skal jeg nok øve mig 🙂
Vi er jo skolelærere. Derfor har vi efteråsferie. Og uanset at det måske lyder som en vesterlandsk svøbe, at vi nu skal til at døjes med den “åh så hårde” planlægning af efterårsferien, så var det jo noget vi allerede begyndte at tale om for flere uger siden. Ungerne kommer ikke med på råd. For det første er de ikke store nok. For det andet er det jo mor og far der betaler gildet, så vi må formodes at have n vis ret til feriens indhold. Den første tanke vi havde, var at indrullere os under badelandenes velsignede faner og lade ferien glide afsted ubekymret i Weiss-et-eller-andet i nordtyskland. Men de pladser blev revet væk. Dernæst kiggede vi på Skallerup Klit og andre ligesindede, men vi kunne ikke helt få os selv til at betale de penge de forlangte for sølle to overnatninger. Men vi kunne jo godt mærke at vi ville afsted. Så nu skal vi i egen hytte på Møgeltønder Camping, vi skal se Sort Sol, købe billige øl ved grænsen og så i legoland på vejen hjem. Og det bliver da knaldhyggeligt.
I weekenden var Helle og Troels forbi. Det var sidste gang vi ser Troels inden han flytter til Tyskland, så han var i ornli syg onkel-gear og fik råhygget med ungerne. De fik dagene til at gå med at male Hero Quest figurer, gå ture i skove, lave bål, slås og så videre. Kim og konen kom i biffen og så “Sandheden om mænd” og Erla fik luftet håret hele lørdag dag og nat med veninder, øl og irish coffee….
4/10-2010
Röskva: “Far. Jeg kan løbe hip hop”
Far: “Nå da. Det lyder sejt.”
Röskva begynder at kravle ned af stolen.
Far: “Nej, Röskva. Ikke noget hiphop løb lige nu. Vi spiser”
Röskva, betuttet og lidt forurettet: “Nå.”
…og så en video som Erla og Óliver synes er topdollar humor:
- 1 kommentar til Röskva citat/samtaleSå var familien samlet igen. Denne gang kun farmand med unger og børnebørn. Og det var tiltrængt med en ren familietur – der var lige et par tråde der skulle redes ud i familigarnet. Og trods tidsler undervejs, så tror jeg vi kom styrket ud på den anden side. Fokus blev ihvertfald kastet i retning mod at have at samvær der var koncentreret mere omkring at spille, lege, lave mad og gå ture næste gang, istedet for alt der forbandede internet/mobil pis vi alle forfalder til i tide og utide. Desuden fik vi startet planen for Lars´ store 60-års dag næste år, så det skal jo nok blive et brag…
De er skøre. de gallere
Röskva i fødselsdagskjole – og Asta ved siden af i hendes hverdagstøj 😉
Så blev der bygget dæmning…
Louise er IKKE længere et barn, jeg gentager, hun er IKKE….
Jeg er træt far. Troels er frisk, far.
Onkel T spillede Hero Quest med Máni
Oliver har selv tegnet denne Mandala med hans mandala maskine
Nye handsker. De passer efterhånden.
Oliver nuller rundt.
- 2 kommentarer til WakambaEn film om Mánis bedstefars barndom – Borghildurs mand, Sveinn. Vildt at det er foregået i denne generation… Måske skal vi derop her til sommer, jeg var der selv for ca. 10 år siden.
Life at Drangar from Kai Nedden on Vimeo.
- 2 kommentarer til Life at DrangarHvis man skal højne kvaliteten af sine blogindlæg, så ville det sikkert være en god idé at blogge lidt oftere. Ellers bliver det hele jo bare sådan en kedelig omgang opremsning som nedenfor. Om jeg så vil gøre det? Det ved jeg ikke, men man kunne da prøve. Sommerferien er startet, og indtil videre bruges tiden på at ordne hus, købe bil, læse “Mount København” og “Ud at stjæle heste.” I år bliver endnu en omgang Tour De Danmark og Island. Det er da en skøn luksus at blive inviteret rundt, men næste år tror jeg nu nok vi dribler alene sydpå for at få lidt kvalitetstid sammen med ungerne og hinanden 😉
Kære blogbog…
Når sommervarmen slår ned, så er det hedligvis jo ikke så tit vi opdaterer. På den anden side, så er det måske lidt formålsløst at skrive dette her, da fruen jo dog er meget flink til at overholde hendes søndagsblogging. Nuvel. Ferien er nu startet. Det var et hektisk løb mod mål til sidst. Personligt var jeg jo ret nervøs for min kære 10. klasse og deres eksamen, da det jo på sin vis også er læreren der skal måles og vejes en smule. Snittet endte på 7,4, hvilket er en del bedre en landsgennemsnittet, så det var jo skønt. Og der var ingen elever der dumpede – omend nogen dog havde røven ret tæt på vandskorpen. Dernæst var det dimmissionstalen der lurede. Og jo, jeg flottede mig, og var den eneste der mødte op i shorts. Fin start. Dernæst havde jeg så forberedt en tale som indbefattede hip-hop tøj med hængerøv, brug af pladspiller og blingbling, samt cap. Og da jeg så de andre stille sig op i deres jakkesæt og holde en velskrevet tale, så vidste jeg jo godt at jeg blev nødt til at gå linen ud, hvis det skulle holde vand. Well, man lærer vel at leve med sig selv på et tidspunkt. Og som farvelhilsen til 5. klasse, så ofrede vi os jo også, og indvilligede i at overnatte med dem på skolen. Det var en hyggelig aften og en hård nat – de sidste unger blev smidt i seng kl. 04:30. Mein Gott, men det vidste vi jo godt. Men hvis der er hektisk på arbejdet, så er det jo godt man også har travlt derhjemme. I Ólivers børnehave var der det traditionsrige sommercirkus, med medbragt mad, bålhygge, snobrød, flødebollemaskine, dåsekast os så videre. På Mánis skole var der for første gang Sankt Hans aften, hvor Máni og jeg spenderede en søndag i skoven med at samle træ til bålet, sammen med andre forældre fra skolen. Det var en god tradition vi fik startet der – og det blev en supervellykket aften. Så nu sidder man her, på fode igen efter sommerafslutning i fredags og venter spændt på hente sin bil…
Så var de her. De kære 10. klasser. Eleverne der gav mig præmien som årets flab. Eleverne som fortalte Erla at jeg havde råbt “Du giver mig grå hår og lange løg” efter en af dem en dag. Eleverne som mener at fællesbetegnelsen “Pålæg” kun dækker over Hamburryg. 10. klasse er noget ganske særligt. De er store, de forventer at blive talt til i øjenhøjde, de har selv valgt folkeskolen og de er ude over de fleste knaster der følger med hvert et klassetrin. På nær 5. klasse. De er jo altid knastfrie. Men nu var de her til grillaften. Og der blev talt om knallerter, bøffer, drukture og sommerplaner – og ingen lod til at hidse sig synderligt op over mine gentagne forsøg på at tale lidt eksamen. På fredag skal de op – og jeg er da spændt som en bue. Jeg håber de charmer så det larmer og at de klarer det godt. Om jeg vil savne dem? Gu vil jeg så – der bliver lidt stille når de er væk…
