Forfatter: Kim

Tre familier. Et stråtækt hus ved vandet. Og masser af brætspil. Det er et simpelt og solidt koncept. Fantastisk aften, som jeg så desværre kom til at afslutte lidt uheldigt, da jeg, uden at have prøvet spillet, tog det ny indkøbte “Dårligt Selskab” frem. Den danske kopi af Cards Againt Humanity. He, he. Det var en tåkrummende oplevelse. Teenagere og forældre, der alle inderst inde synes det var LANGT over stregen, men alle for høflige til at afbryde spillet. Fædre der måtte svare på hvad der gjorde dem liderlige, og drenge der måtte oplæse sætninger som “Gurgle sæd”. Oh, ak og ve. Jeg følte mig som en elefant i en glasbutik. En lille elefant af slagsen. Det gjorde så at Máni i dagene efter selv kom ned og foreslog at spille spil – lækkert samvær. Efteråret nærmer sig også, så nu skal der snart shoppes spil igen… Dagens favorit var La Boca og King of Tokyo.

Chil. En tvehalet fugl af en slags. Det var mit spejdernavn. Eller Badunskvat, alt efter hvordan det nu lige gik. Jeg havde mange gode år som blå spejder og mange gode minder. Særligt da jeg havde smidt mine våde underbukser ud i busken, men min spejderleder fandt dem – og min mor havde været så venlig at sy navn i. Dét husker jeg. Indtil videre har spejdeliver for Röskva været knapt så traumatiserende. Og der er flere og flere tøser i klassen som hopper med ombord. Og det er da et børnemiljø med fede oplevelser og gode værdier. Nu er hun så Ulv – stolt og stor. Men hun vil heldigvis stadig kløes på ryggen når hun skal sove…

ØkoFitness Fyn er stolte af at kunne meddele at fitnesscentrets første officielle åbningsdag forløb forrygende. Fire hærdebrede mænd fra lokalområdet mødte op, og arbejdede sig igennem samtlige udfordringer. Centret er derfor lukket på ubestemt tid, da der pt. ikke er noget at hugge i. Dagens fitness blev afsluttet behørigt med LowCarb Grill, tilsat en enkelt øl eller to. Det var formidabelt og ØF takker for den flotte start på konceptet!

Jeg har den røde og den blå familie. Den røde side er familien med et par kendte musikere, og så ellers et par stykker ud i de kreative erhverv. Der er også akademiske humanister og lidt i den retning. Den røde fortolkning i vores familie går mere på liberale holdninger og friheden til at gøre hvad der passer en. Ingen censur – og ofte et navlebaseret udgangspunkt, hvor det bjerg man selv står på, nok er det smukkeste. Det er der ikke noget galt med. Det er bare sådan det er. Vi er en flok røde, søde, frisindede egoister, som vil hinanden det allerbedste, når det lige passer. Så er der den blå side. Der har været mere end en enkel snak henover bordet, om hvorvidt det nu var dovendyret eller skolelærerne der var de mest afslappede dyr i verden. I den blå familie ejer man butikker, tøjmærker, arbejder i banker og har indtil flere huse i udlandet – og kører i fede biler. Men så rækker mine fordomme heller ikke længere. For her er der ikke tale om kalenderunderlagt egoisme, men derimod oprigtig interesse for hvordan det égentlig går. Og man hjælper hinanden med både huse, børnepasning, madlavning og selvfølgelig gode råd om økonomi – også selv om det er ubelejligt.

Hvorfor denne lille tirade? Well, jeg stemmer ikke blåt og Kasper Colling Nielsen skriver godt – så der er ofte lidt dissonans mellem mine fordomme om borgerlige, og så dem jeg møder i virkeligheden. Heldigvis.  Per og Kirsten er skide søde. Per fyldte 60, så selvfølgelig kom vi derover. Og ganske som forventet, så var det vildt lækker mad, gode tider med fætre, kusiner, niecer og nevøer – og nattebadning i det månebelyste djurslandske hav med brormand… Tak for festen, det var hyl!