Efter I i Danmark har sat havestolene og tiden frem, så vil jeg bare lige nævne at vi her på Island lader tingene køre i sin vante gænge og at et evt. jetlag nu udgøres af to timer. Så når klokken er 22:00 i DK er den altså nu 20:00 I Island.
- Ingen kommentarer til Vi lader havestolene stå inde…Tålmodighed…aaarggh!
Det har selvfølgelig vist sig at mit nye projekt med panorama-planeter ikke er så ligetil som jeg gerne ville have. Det viser sig at hvis ikke man angiver grader og hældningsgrad for samtlige billeder (ca. 50 skt.) i et 360 x 180 graders panorama, så kan computeren ikke rigtig hjælpe en med at sætte det sammen. Hvilket så gør at jeg skal til at tømre et eller andet fikumdik sammen til mit stativ, så jeg ved i hvilken retning kameraet peger. Det passer ikke så godt sammen med min sædvanlige tålmodighed, da nye teknikker helst skal læres hurtigt og give nogenlunde tilfredsstillende resultater i første forsøg. På den anden side har det her projekt jo også lidt med computerarbejde at gøre – og der er INGEN andre områder hvor jeg er mere stædig, end der hvor jeg skal få en computer til at gøre det som jeg vil. Ingen. Så det skal nok lykkedes – og jeg er også dumstædigt fokuseret på dette projekt, da jeg er træt af alle mine uudførte småidéer og nu har bestemt mig for at følge det her til dørs. Igår prøvede jeg lidt af teknikken, dog kun med 5 billeder i 5mp opløsning og ingen hældning op eller ned. Det tog alligevel næsten 40 minutter at lave færdig. Men det resulterede da i mit første hjemmelavede panorama – her udsigten fra min svigermors hus i Akranes.
Endelig fik han fingeren ud…
Formanden for Danmarks Lærerforening, ((don´t get me startet on lærernes a-kasse. Mage til langsomme, fatsvage jubelidioter skal man fanme lede længe efter langsommelig betjening, har jeg ikke set andre steder,)) Anders Bondo, har nu endelig besluttet sig for at holde med sin medlemsskare. Jeg mente på et tideligt tidspunkt at den nye folkeskolelov var noget makværk, og at elevplaner var helt til grin. Og at lærerne nu endelig siger stop for galskaben, synes jeg blot er på tide. Hvorhenne ligger det visionære og det fremadskuende i at iagttage og nedskrive fortiden? Skal vi som skole, institutioner og lærere, os som står for sikkert mere end halvdelen af alt samvær i ethvert barns barndom, ikke prøve at forvalte tid og penge på noget som er imellem de voksne og børnene? Hmm – kig ind på politiken.dk og følg med. Ritt B. synes også vi har ret 😉
De såkaldte elevplaner er nemlig et eksempel på bureaukratiserende signalpolitik, når den er værst.
- Ingen kommentarer til Endelig fik han fingeren ud…For det andet kan elevplaner nemt blive en kilde til friktion mellem lærere og forældre, da intet er mere følsomt end en skriftlig beskrivelse af ens barn, der vedrører sociale og psykologiske forhold. I alle de tilfælde, hvor der ingen alvorlige problemer er, vil dialogen herom være rent tidsspilde.
A | C | G | F
…tilsat et god omgang distortion orgel med bender og Jón der lavt messer islandsk lyrik ned i mikrofonen fra en medbragt digtsamling, fordi han ikke lige havde fået skrevet tekster endnu. Bag trommerne sidder Thorbjørn og smiler og fyrer godt op under kedlerne, mens Sverrir – på skiftevis bas og guitar – i pausen bagefter fortæller om et nummer han engang skrev på dansk. Et nummer om en dreng der har fået et brev fra en pige, som skriver at han må ringe når solen går ned. Men det er den islandske sommer, og der er midnatssol. Fuck hvor er det fedt at være i band. Det er noget som jeg aldrig har prøvet før – og noget som jeg altid gerne har villet. Lige siden jeg købte mit Roland til 10.000.- dadler i det herrens år 1998. Hvor Jakob overtalte mig til det. At være i band har for mig altid stået som mændenes og drengens ubesmittede fristed, hvor man i uro og umage kunne være i fred for snak og meninger om hvor volumenknappen skulle være og i stedet lade instrumenter, latter og og piklyrik træde frem og opføre sig som det ville. Og det bliver selvfølgelig kun bedre af at det foregår i en halvfugtig, overtrashet underjordisk kælder, fyldt med tamburin og koklokke, marshall forstærkere, øldåser, ølflasker, smadret gaffa tape og dunsten fra Minus og Reykjavik som også øver der. Vi har allerede fire numre under indsejling og vi skal kraftedeme nok få skrevet nogen flere. Det er rygende morsomt, så hvis ikke jeg finder et nyt arbejde efter påske (nu hvor jeg er stoppet som dansk lærer) – så ved jeg i det mindste hvad tiden skal bruges på. Familie, band og fotografi… Yeah!
- 7 kommentarer til A | C | G | FNo hits, no radio play and next to no fan-mail (girlfriends aside)
Vær beredt!
Ved siden af mig ligger en kasse med ca. 2 kg papir. Kassen er hjemmeklistret, med en fint cirkelrundt kighul i midten. Inden i den er billeder af de samlede værker for de sidste seks års kreativitet. Og i morgen bliver den så afleveret. På sidste salgsdato. Til kunsthøjskolen i Reýkjavík. Og så skal jeg til samtale i april. Og får et “ja” i maj. (Erla siger man bare skal sige sine ønsker højt, så går de i opfyldelse). Det har været fedt at lave ansøgningen – den er udformet som en brugsanvisning til produktet “My First Artist, Model # 030177”, inklusive troubleshooting afsnit hvis modellen opfører sig kedeligt eller uinspirerende. Så nu letter noget af arbejds-tågen – så må se om det får blodtrykket ned under de 150 det var på forleden dag… Kryds pensler!
- Ingen kommentarer til Vær beredt!Undervises af Kim? Så vil jeg hellere have en sprøjte..
Jeg har to uger tilbage som dansklærer. Og jeg havde fortalt eleverne at den ene uge er grammatik og lytteøvelser, den anden uge er film, rugbrød, fællessang og fodbold. De havde så tilsyneladende glemt den ene uge.
Ihvertfald var der fire elever som prompte rakte hånden op, da jeg tog grammatik øvelserne frem. Da jeg spurgte dem hvad de ville, så sagde spurgte de om de ikke måtte gå op til lægen og få en stivkrampe vaccination i skulderen. Hvilket jo ikke er helt smertefrit. Og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, da jeg tilspurgte dem om det kunne have sin rigtighed at de hellere ville stikkes med en kanyle end at have dansk med mig. Men jo, den var god nok. Og de fik lov til at gå. Jeg tænker i mit stille sind “Hvad bliver det næste?”
Men så igen – sådan tror jeg også jeg havde det med både mine fransk og naturfagslærer ((jeg fik forøvrigt hævn over Hanne Busk, min naturfagslærer. en dag som vikar havde jeg hendes datter i timen. Jeg udlovede en pose slik til den der kunne løse en opgave som jeg tegnede på tavlen – en opgave jeg vidste var umulig. Dagen efter kom datteren og sagde at hendes mor havde brugt 4 timer om aftenen på at løse opgaven, og at den altså var umulig at løse. Jeg gav hende en pose slik for det fine svar, og bad hende om at hilse hendes mor fra Kim Linnet)) i gymnasiet. Man lærer så længe man har en lever…
- Ingen kommentarer til Undervises af Kim? Så vil jeg hellere have en sprøjte..Far og Máni på ski
Efter gymnastik og frokost, tog jeg med min store dreng på ski for første gang. Det var lidt en drøm der gik i opfyldelse – at min dreng nu er ved at blive stor nok til at stå på ski. Det er super fedt. Og jeg må sige at han gjorde sin kære far pavestolt. Han klarede det i stiv arm og fik ordnet børnebakken fem gange, med tallerkenlift og det hele. Han har dog nedlagt veto mod at gøre det igen, medmindre han får nogen bedre vanter 😉 Sådan, Máni! Tak for en fed tur min dreng og vi glæder os allerede til at lære ham den lille Óliver det om to år – og til den tid er du jo blevet en haj til at stå på ski…
Óliver udforsker sproget
Oliver: “Sjá ðu, pappi, piku!” siger Óliver – og peger på en fisk.
Han har en lille talefejl. Han jo kun to år. Det sjove er så at han prøve at sige “fisk” på islandsk, hvilket er “Fiskur”. I stedet siger han “piku”. Hvilket betyder, ahem, de kvindelige kønsdele. Og han siger det ganske klokkerent. Ingen tvivl der. “Se, far – fisse…”
Nu kunne man så godt som voksen Emma Gad gøre en indsats for at lære ham at sige det rigtige. Men når nu børn er indbefattet af diplomtisk immunitet, også kendt som uskyldsren barndom, så er det også lidt sjovt som voksen bare at iagttage andres reaktioner, og kærligt ryste på hovedet mens man smilende siger “Ja, men han er jo kun et barn. Det skal nok komme…” Hvorefter man med slet skjult fryd bladrer om på næste side i akvarie bogen.
- 1 kommentar til Óliver udforsker sproget