Planen var ellers genial. Spejderne havde købt et fort i Øresund og navngivet den ungdomsøen og nu skulle vi, de stolte repræsentanter for ungdommen, så over og indvie øen. Med telte, trangia, børn og Peter Belli. Men så skete der noget uventet. Den ellers så tjekkede fætter Mikkel, eller hr. Pagaj himself, havde en utjekket veninde som ikke havde fået styr på tilladelserne. Så vi måtte ikke komme alligevel. Og nu var der ellers lige sat kryds i kalenderen. Konerne var blevet lovet en fridag uden børn og mand, mændene så frem til noget med ild og alkohol og at flytte et familiekalenderkryds er ligeså svært som at smide England ud af EU. Så vi tyede til det tredjebedste – det andetbedste ville have været rent faktisk at sejle i kano. At tage til Gøderup. Gødenstrup. Gøtrup. Hjem til Jesper Bo.
Det var en fantastisk plet på sjællandet de har fundet sig der. Og når man nu selv var gået igang med et husprojekt, så gav det en indre ro og varme at se at der også var andre mennesker som var igang med at omdanne noget fra rustik-ejendom-med-mulighed-for-at-sætte-sit-eget-præg til drømmebolig-for-lige-præcis-vores-familie. Dagen bød sig til med bål, snakke og god mad – og så et overflødighedsbørn af småkravl på mellem 0 og 12 år, sådan føltes det ihvertfald. Det er tydligt at se at jeg har været tidligt ude som forælder. Men det var ren nu rå-hygge alligevel.
På vej hjem slog vi også lige et smut forbi det nye eksperimentarium og selvfølgelig også Frida. Begge dele kan anbefales.
