Så blev det oktober og sidst jeg bloggede var engang i maj. Nu er det jo ikke ligefrem fordi 2910 har ligget på den lade side; der er sket så meget at jeg måske helst ville have været foruden. På den anden side. Der er også kommet meget godt ud af det. Fars død, uagtet hvor meningsløst og hårdt det var / er, har også givet nogle smukke dage og tættere relationer til søskende og folk langt ude i familien, husets ongoing istandsættelse, som snart nærmer sig sin afslutning, har givet et leverum som vi er glade for og indimellem de to store konstanter, så har livet foldet sig ud undervejs. Min hukommelse er ikke den bedste, og jeg ved at jeg hver nytåraften nyder at sætte mig ned med bloggen og se på det år der er gået. Så jeg må igang igen. Stille og roligt, en post ad gangen, indtil fortiden indhenter nutiden. Nu er jeg igang igen. Det er en rar følelse.
- Ingen kommentarer til Elektrisk livsvidne